Statistisk behandling

Kilder

Pendlingsstatistikken udarbejdes på baggrund af RAS, som fra og med offentliggørelsen d. 28. april 2015 er baseret på Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR). Pendlingsstatistikken er i den forbindelse revideret tilbage til november 2008. I samme forbindelse er dateringen af statistikken ændret, så der nu dateres efter referencetidspunktet ultimo november.

Det betyder, at den seneste opgørelse hedder ultimo november 2016, hvor den tidligere ville have heddet 2017. Læs mere om Arbejdsmarkedsregnskabet og Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS).

Grunddata i AMR stammer fra en række andre kilder:

• eIndkomstregistret
• det erhvervsstatistiske register
• statistikken for offentligt forsørgede
• uddannelsesstatistikken
• indkomststatistikken
• befolkningsstatistikken
• barsels- og sygedagpengestatistikken
• arbejdsklassifikationsmodulet

Før 2008 var grunddata for lønmodtagerne det centrale oplysningsseddelregister fra SKAT.

For pendlingsstatistikken er det oplysningen om arbejdsstedsadressen og bopælsadressen for beskæftigede i RAS, som er særligt relevant, da disse oplysninger danner grundlag for beregning af pendlingsafstanden.

Indsamlingshyppighed

Statistikken er årlig.

Indsamlingsmetode

Indsamlingsmetoden består for det første af en særskilt bearbejdning af de enkelte kilderegistre. Efterfølgende foretages en tværgående databehandling (også kaldet en overlapsbehandling), hvor informationerne i de forskellige registre sammenholdes, og om nødvendigt rettes. Slutteligt samkøres med andre registre for at tilføje baggrundsoplysninger og danne populationen.

Datavalidering

AMR udarbejdes både i en timenormeret og en ikke-timenormeret version. Det ikke-timenormerede AMR (AMR-UN) udgør datagrundlaget for RAS og dermed pendlingsstatistikken, og datavalideringen foregår således i produktionen af AMR_UN.

Ved produktionen af AMR foretages en omfattende datavalidering af de enkelte inputdata. Herunder er de vigtigste nævnt:

1. Datakilden til oplysninger om lønmodtagerjobbene er eIndkomstregistret. Herfra hentes oplysninger om, hvilket arbejdssted jobbet foregår på. Oplysningen om arbejdsstedet er grundlaget for oplysninger om branche, sektor og geografi. I nogle tilfælde er indberetningen fra arbejdsgiveren ikke korrekt, og der foretages derfor en fejlopretning. eIndkomstregistret har information om arbejdsfunktionskoden (DISCO_08) for lønmodtagere ansat i virksomheder, der er omfattet af lønstatistikken. Hvis virksomheden ikke er omfattet af lønstatistikken tilføres oplysningen om arbejdsfunktion fra Arbejdsklassifikationsmodulet , når informationen foreligger her.

2. Datakilden til oplysninger om selvstændige er det erhvervsstatistiske register, indkomststatistikken, eIndkomstregistret og arbejdsløshedsstatistikken. Disse kilder valideres individuelt ved dannelsen af oplysningerne om selvstændige.

3. Datakilden til oplysninger om fravær ved sygdom og barsel stammer fra barsels- og sygedagpengestatistikken. Data er bearbejdet en del bl.a. for at kunne give en foreløbig bestemmelse af, om fraværet er fra beskæftigelse eller ledighed.

Tværgående databehandling/datavalidering

Formålet med den tværgående databehandling/datavalidering er at slette, rette eller oprette arbejdsmarkedstilstande i tilfælde, hvor de forskellige datakilder ikke stemmer overens. Dette foregår ved en såkaldt overlapsbehandling. Reglerne, der anvendes, er komplekse, men de væsentligste overordnede områder er:

• Selektion af job for selvstændige på baggrund af en række kriterier
• Bestemmelse af om fravær grundet barsel/sygdom er fra beskæftigelse eller ledighed
• Harmonisering af oplysninger om støttet beskæftigelse

Efterfølgende kobles oplysningerne til andre registre mv.

Databehandling

Pendlingsstatistikken udarbejdes på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), som opgør befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november. Læs mere om statistisk behandling i statistikdokumentationen for RAS.

Særligt to variable fra RAS er centrale for pendlingsstatistikken - nemlig bopælsadresse og arbejdsstedsadresse. På baggrund af disse variable beregnes en afstand mellem personens bopæl og arbejdssted, som forudsætter, at alle rejser mellem bopæl og arbejdssted foregår i bil; den korteste vejafstand prioriteres; og der tages hensyn til ensretninger, svingforbud og niveauskæringer. På den baggrund kan ca. 93 % af samtlige relationer mellem bopæl og arbejdssted beregnes. De resterende 7 %, som ikke kan beregnes, skyldes mangelfulde adresseoplysninger, at arbejdspladsen er udenlandsk eller ombord på et skib eller logisk isolation. Logisk isolation kan fx være et laboratorium, som skal placeres isoleret, og derfor er beliggende på en ø uden officiel færgerute til.

I nogle tilfælde kan afstandsberegningen foretages, selvom adressen er mangelfuld. Hvis adressen fra RAS ikke kan genfindes i adressedatabasen, bliver der foretaget en manuel flytning til den nærmeste tilstødende adresse, som kan findes i databasen. Eftersom processen er tidskrævende, foretages flytningen kun for de adresser, hvor der arbejder min. 100 personer eller bor min. 20 personer på adressen.

Hvis årsagen er logisk isolation bestemmes en adresse i havnen, hvorfra der findes oplysninger om skibsoverførsel til øen. Fra denne adresse bestemmes en sejlrute til øen, og længden af denne imaginære sejlture bliver tillagt afstanden mellem startadresse og slutadresse.

Alle andre adresser, som ikke er mulige at placere, samles i kommunale tyngdepunkter. Der beregnes på baggrund af de eksisterende bopæls- hhv. arbejdsstedsadresser i en kommune et kommunalt bopælstyngdepunkt hhv. arbejdsstedstyngdepunkt. Ud fra disse tyngdepunkter kan en afstand beregnes.

Der kan således beregnes pendlingsafstand for samtlige beskæftigede i RAS, bortset fra dem, der har arbejde i udlandet eller ombord på skibe.

Den gennemsnitlige pendlingsafstand beregnes på baggrund af pendlingsafstanden for samtlige pendlere.

Korrektion

Der laves ikke korrektioner af data udover, hvad der allerede er beskrevet under datavalidering og databehandling.