Præcision og pålidelighed

Samlet præcision

Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik udgør datagrundlaget for pendlingsstatistikken. I forhold til kilder til usikkerhed i RAS er det særligt følgende, som er relevant for pendlingsstatistikken:

• Bestemmelsen af den primære tilknytning til arbejdsmarkedet, når en person har flere job ultimo november: I sådanne tilfælde bestemmes det primære job som jobbet, hvor der normalt arbejdes flest timer. Denne oplysning er imputeret for selvstændige og medarbejdende ægtefæller, men i nogle tilfælde også for lønmodtagere. For lønmodtagere er andelen dog faldet fra 14 pct. i 2008 til knap 4 pct. i 2013. Det er arbejdsstedsadressen på det primære job, der sammen med bopælsadressen danner grundlag for beregningen af pendlingsafstanden. Imputeringen kan i nogle tilfælde betyde, at det forkerte job udpeges som det primære, og dermed også den forkerte adresse, som beregningen foretages på baggrund af.

• Branchefordelt beskæftigelse: Der er en vis usikkerhed omkring, hvilket arbejdssted det enkelte lønmodtagerjob foregår på, fordi en række indberetninger fra arbejdsgivere er mangelfulde. De mangelfulde indberetninger medfører en nødvendig fejlsøgning og fejlopretning af arbejdsstederne, men selvom fejlene rettes bedst muligt, er der fortsat nogen usikkerhed omkring dele af oplysninger vedrørende arbejdssteder - særligt på detaljeret niveau. Usikkerhederne knytter sig særligt til detaljerede fordelinger af beskæftigelsen på brancher i den offentlige sektor - især på det kommunale område. Her vil fordelinger på brancher inden for "institutionsophold" (branchegruppe 87) og "sociale foranstaltninger uden institutionsophold" (branchegruppe 88) være usikker på mere detaljeret niveau, men også de to grupper imellem. Detaljerede fordelinger inden for "undervisning" (85) er også forbundet med en vis usikkerhed.

Før 2008 var datakilderne til RAS noget mere usikre. Det gjaldt specielt datakilden til oplysninger om lønmodtagerjob, som var det centrale oplysningsseddelregister fra SKAT. Her skulle arbejdsgiveren angive, om lønmodtageren havde været ansat ultimo november. Denne oplysning blev udelukkende anvendt til statistikformål, og Danmarks Statistik havde i realiteten ikke mulighed for at kontrollere, om indberetningerne var korrekte. Endvidere relaterede informationen om lønudbetalingen sig til året som helhed og kunne derfor ikke anvendes som indikator for, om jobbet var aktivt ultimo november. Det centrale oplysningsseddelregister havde heller ikke oplysninger om løntimer. Som erstatning blev der beregnet et arbejdsomfang i jobbet ud fra det årlige ATP-beløb og ansættelseslængden, hvor oplysningen om ansættelseslængden var behæftet med en betydelig usikkerhed. Det beregnede arbejdsomfang blev brugt ved klassifikationen - dvs. når man bestemmer den primære tilknytning til arbejdsmarkedet i de tilfælde, hvor en person har flere samtidige job. Fra 2008 anvendes oplysningerne om løntimer, som er væsentligt mere præcise, hvilket har forbedret præcisionen af klassifikationen betydeligt.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik

Anden usikkerhed

Der rettes op på mangelfulde eller modstridende indberetninger, og bl.a. timeoplysninger imputeres for personer, hvor disse ikke indberettes. Andelen af imputerede løntimer for lønmodtagere er faldet fra 14 pct. i 2008 til knap 4 pct. i 2013, og udgør derfor en stadig mindre usikkerhed.

For personer med flere job på referencetidspunktet bestemmes det primære job som det job, hvor personen antages at arbejde flest timer.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

RAS, som pendlingsstatistikken er baseret på, bruger Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) som datagrundlag. I AMR integreres, fejlsøges og harmoniseres en lange række datakilder i et statistiksystem. RAS er samtidig en totaltælling af befolkningen, og der er dermed ikke samme usikkerhed som ved statistikker baseret på stikprøver. Læs mere om kvalitetsvurderingen af RAS i statistikdokumentationen.

For pendlingsstatistikken er følgende elementer i RAS særligt relevante:

• Bestemmelsen af den primære tilknytning til arbejdsmarkedet, når en person har flere job ultimo november: I sådanne tilfælde bestemmes det primære job som jobbet, hvor der normalt arbejdes flest timer. Denne oplysning er imputeret for selvstændige og medarbejdende ægtefæller, men i nogle tilfælde også for lønmodtagere. For lønmodtagere er andelen dog faldet fra 14 pct. i 2008 til knap 4 pct. i 2013. Imputeringen kan i nogle tilfælde betyde, at det forkerte job udpeges som det primære. Pendlingsafstanden beregnes på baggrund af arbejdsstedsadressen for personens primære job.

• Antallet af beskæftigede selvstændige og medarbejdende ægtefæller: For selvstændige og medarbejdende ægtefæller er periodiseringen af jobbene i løbet af året mere usikker end for lønmodtagere. Ved produktionen anvendes en række oplysninger med det formål at vurdere, om personen reelt er aktiv i et job som selvstændig/medarbejdende ægtefælle. Der vil dog være en større usikkerhed forbundet med opgørelser af antallet af selvstændige og medarbejdende ægtefæller, end med opgørelser af antallet af lønmodtagere.

• Branchefordelt beskæftigelse: Der er en vis usikkerhed omkring, hvilket arbejdssted det enkelte lønmodtagerjob foregår på, fordi en række indberetninger fra arbejdsgivere er mangelfulde. De mangelfulde indberetninger medfører en nødvendig fejlsøgning og fejlopretning af arbejdsstederne, men selvom fejlene rettes bedst muligt, er der fortsat nogen usikkerhed omkring dele af oplysninger vedrørende arbejdssteder - særligt på detaljeret niveau. Usikkerhederne knytter sig særligt til detaljerede fordelinger af beskæftigelsen på brancher i den offentlige sektor - især på det kommunale område. Her vil fordelinger på brancher inden for "institutionsophold" (branchegruppe 87) og "sociale foranstaltninger uden institutionsophold" (branchegruppe 88) være usikker på mere detaljeret niveau, men også de to grupper imellem. Detaljerede fordelinger inden for "undervisning" (85) er også forbundet med en vis usikkerhed.

• Socioøkonomisk status: Underopdelingen af lønmodtagergruppen efter færdighedsniveau (dvs. topledere, lønmodtagere på højeste niveau, lønmodtagere på mellemniveau, lønmodtagere på grundniveau, andre lønmodtagere og lønmodtagere uden nærmere angivelse) sker ved hjælp af oplysninger om arbejdsfunktion, som indberettes til Danmarks Statistiks lønstatistik. Mindre virksomheder i den private sektor (færre end 10 fuldtidsansatte) har ikke pligt til at indberette disse oplysninger, hvorfor placeringen af lønmodtagere i nogle tilfælde foregår ved imputering. I sådanne tilfælde er kvaliteten af oplysningen om færdighedsniveauet derfor af væsentligt ringere kvalitet. Selektering af selvstændige og medarbejdende ægtefæller foretages ud fra fastlagte krav og på baggrund af en række oplysninger om personen og jobbet.

Når det handler om den beregnede pendlingsafstand, er det derudover væsentligt at være opmærksom på, at afstandsberegningen i pendlingsstatistikken er en beregning, som afspejler en idealsituation, hvor hver person formodes at rejse fra bopæl til arbejdssted ad den korteste vej og i bil. Afstanden er således et mål for, hvor langt den enkelte må rejse for at komme på arbejde, og ikke et udtryk for det reelle daglige trafikmønster. Der tages ikke højde for fremkommeligheden, præferencer eller andre vaner. Derudover tager beregningen ikke højde for offentlige transportmidler, der som oftest vil følge en anden rute end den korteste. Endelig forekommer det også, at arbejdsstedsadressen kan referere til et hovedkontor, mens den reelle arbejdsplads er placeret et andet sted.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Når pendlingsstatistikken offentliggøres anses data for at være endelige. Dog kan data revideres som følge af metodeændringer eller nye oplysninger. Efter RAS overgik til at anvende arbejdsmarkedsregnskabet som datagrundlag, er der foretaget følgende revisioner:

1. I forbindelse med offentliggørelsen af tal for ultimo november 2013 revideres data for 2008-2012.
2. Ved offentliggørelsen i april 2016 revideres igen tal tilbage til 2008, fordi man på daværende tidspunkt har mere opdaterede oplysninger om befolkningen end ved tidligere udgivelser. Der er i den forbindelse foretaget mindre rettelse af brancher og arbejdssteder for lønmodtagere.

Der planlægges ikke yderligere revisioner.