Præcision og pålidelighed
Kontaktinfo
Fødevareerhverv, ErhvervsstatistikJeppe Strandgaard Herring
24 44 43 06
Hent som PDF
Statistikken omfatter alle danske erhvervsfiskerfartøjer og har dermed en høj pålidelighed og præcision. Indberetningen til Fiskeristyrelsens fartøjsjregister er obligatorisk. Der er tæt kontakt til fiskere i forhold til at sikre valide data. Der lanceres årlige kampagner i forhold til overholdelse af regler og indsendelse af valide data.
Samlet præcision
Statistikken omfatter alle danske erhvervsfiskerfartøjer. Indberetningen til Fiskeristyrelsens fartøjsregister er obligatorisk. Der er tæt kontakt til fiskere i forhold til at sikre valide data. Der lanceres årlige kampagner i forhold overholdelse af regler og indsendelse af valide data.
Stikprøveusikkerhed
Ikke relevant for denne statistik.
Anden usikkerhed
Ikke relevant for denne statistik.
Kvalitetsstyring
Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.
Kvalitetssikring
Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.
Kvalitetsvurdering
Statistikken er registerbaseret. Da indberetning til registeret er lovpligtig og indberetninger valideres, så antages kvaliteten af registeroplysningerne at være høj.
Revisionspolitik
Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.
Praksis for revisioner
Ikke relevant for denne statistik.