Statistisk behandling
Kontaktinfo
Forskning, teknologi og kultur, ErhvervsstatistikTrine Jensen
20 13 88 17
Hent som PDF
Data til denne statistik indsamles årligt fra folke- og forskningsbibliotekerne via elektronisk spørgeskema. Data fra de enkelte folke- og forskningsbiblioteker kontrolleres i forhold til deres indberetning for de forgående år. Indsamling af data sker på samme detaljeringsniveau som det, den færdige statistik offentliggøres på.
Kilder
Folke- og forskningsbiblioteker indberetter data til Danmarks Statistik via elektronisk spørgeskema. Rammepopulationen og stamoplysninger om antal betjeningssteder leveres til Danmarks Statistik af Slots-og Kulturstyrelsen.
Indsamlingshyppighed
Største del af data indsamles en gang årligt, mens data til individbaseret biblioteksstatistik indsamles løbende via elektronisk indberetning.
Indsamlingsmetode
Dataindsamling er i to dele: en leverance fra bibliotekernes administrationssystem og et elektronisk spørgeskema. Data om udlån, bestand, aktive lånere o.s.v. kommer fra bibliotekernes administrationssystem. I det elektroniske spørgeskema bliver der spurgt om antal personale, regnskabsoplysninger og besøgstal.
Datavalidering
Data fra de enkelte biblioteker kontrolleres i forhold til deres indberetning for de forgående år. Ved større udsving kontaktes biblioteket for en forklaring. I den forbindelse kan bibliotekerne opdage fejl i indberetningen fra året før, hvilket også rettes sammen med opdateringen for det aktuelle år. Data fra bibliotekernes administrationssystem (antal udlån, bestand osv.), kontrolleres for fejl. Fejl kunne for eksempel være en manglende kode i dataleverancen, som gør at data ikke kan indlæses i statistikregistre. I tilfælde af fejlbehæftet dataleverance bliver data genindberettet.
Databehandling
Data grupperes og kodes på de kategorier, de offentliggøres på i statistikbanken. Manglende værdier bliver ikke estimeret.
Korrektion
Der laves ikke korrektioner af data udover hvad der allerede er beskrevet under datavalidering og databehandling.