Sammenlignelighed
Kontaktinfo
Forskning, Teknologi og Kultur, ErhvervsstatistikTrine Jensen
20 13 88 17
Hent som PDF
Statistikken over folkebiblioteker er sammenlignelig med tidligere udgivelser og på overordnet niveau før kommunalreformen i 2007. Forskningsbiblioteksstatistikken er sammenlignelig fra 2009, og folkeskolebiblioteksstatistikken (Pædagogiske Læringscentre) fra 2022.Den individbaserede biblioteksstatistik udkom for første gang i 2020.Statistik om Filmstriben udkom første gang i 2024. Folke- og forskningsbiblioteksstatistikkerne bygger på den internationale standard DS/ISO 2789.
International sammenlignelighed
Folke- og forskningsbiblioteksstatistikkerne er baseret på kvalitetsstandard om biblioteker (DS/ISO 2789). De er således sammenlignelig med andre internationale statistikker for biblioteksaktivitet.
Sammenlignelighed over tid
Folkebiblioteksstatistikken er sammenlignelig med tidligere udgivelser, og på overordnet niveau og for kommunerne før kommunalreformen i 2007. Oplysninger om folkebibliotekernes bestand og brug af elektroniske ressourcer er sammenlignelige fra 2014. Statistikken blev lavet af Slots- og Kulturstyrelsen fra 2000 til og med 2009, og af Danmarks Statistik fra 2009. Forskningsbiblioteksstatistikken er sammenlignelig fra 2009 og frem. Spørgeskemaet blev reduceret i 2016, men centrale variable som udlån og bestand kan fortsat sammenlignes tilbage til 2009. Folkeskolebiblioteksstatistikken (Pædagogiske Læringscentre) blev etableret i 2022. Den individbaserede biblioteksstatistik blev etableret i 2020 og udvidet med Filmstriben i 2024. For tællingsåret 2025 og frem anvendes både CPR-nummer og Unilogin til identifikation af lånere. Det forbedrer identifikationen af lån, hvor CPR-nummer ikke umiddelbart er tilgængeligt. Sammenlignet med den tidligere metode identificerede ændringen ca. 337.000 flere lån på folkebibliotekerne svarende til 1,4 pct. Sammenligninger mellem 2025 og perioden 2020-2024 bør derfor foretages med dette forbehold.
Sammenhæng med anden statistik
Statistikken er baseret på DS/ISO 2789 standard, som er den internationale standard for udarbejdelse af biblioteksstatistik, og er således sammenlignelig med andre statistikker for biblioteksaktivitet. Statistikkerne folkebiblioteksstatistikken og den individbaserede udlånsstatistik belyser begge lån og lånere på landets folkebiblioteker. Der benyttes samme dataleverandør, men ikke den samme datakilde til statistikkerne. Dette gør, at statistikkerne ikke er direkte sammenlignelige. Der er en række forskelle, som gør dem forskellige og giver forskellig variation for de forskellige biblioteksvæsner (enhed som indeholder alle kommunens betjeningssteder). Fjernlån registreres og behandles forskelligt. I IBIB indgår de som fjernindlån (det låntagende bibliotek modtager fra det långivende bibliotek), mens de i FBS indgår som fjernudlån (det långivende bibliotek sender materialet til det låntagende bibliotek).
En anden faktor, som gør at de to statistikker er forskellige, er, at IBIB kun indeholder lån til personlige lånere oprettet med CPR og Unilogin, hvorimod FBS indeholder udlån til institutioner, grupper og personlige lånere. Lånertyperne i IBIB er en delmængde af lånertyperne i FBS. En sidste forskel, som kan have effekt for nogle biblioteksvæsner er forskellen i, hvordan filialer indgår og udelades i opgørelserne. I dataleverancen for FBS er det valgt fra biblioteksvæsnernes side, hvilke filialer som indgår i dataleverancen. Hvorimod der i IBIB kun håndteres og fjernes folkeskolefilialer, som har specifikke karakteristika.
Intern konsistens
Statistikken omfatter flere datakilder og statistikområder. De enkelte dele udarbejdes efter forskellige opgørelsesmetoder, hvorfor resultater fra de forskellige statistikområder ikke nødvendigvis kan sammenlignes direkte.