Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistik
Søren Kühl Andersen

ska@dst.dk

Hent som PDF

Autohandelens omsætning fordelt på varegrupper (Afsluttet)

Der er knyttet en vis stikprøveusikkerhed til resultaterne, da undersøgelsen er baseret på en stikprøve. Desuden er der usikkerhed, som følge af bortfald, forkert indberettede tal og misforståelser samt fejlklassifikationer vedr. branche. Dette er søgt minimeret bl.a. ved gentagne rykninger ved manglende indberetninger, samt ved gennemgribende kontrol af de indberettede tal.

Generelt bygger spørgsmålene i skemaet på den europæiske statistiske aktivitetstilknyttede produktklassifikation CPA 2008, dog med en tilpasning til danske forhold. Det kan hæfte en usikkerhed ved fordelingen af omsætningen på varegrupper, da undersøgelsens fordeling af varegrupper ikke helt svarer til virksomhedernes fordeling.

Samlet præcision

Statistikken er en stikprøveundersøgelse og er derfor behæftet med en vis usikkerhed. For den samlede omsætningsfordeling er usikkerheden begrænset, da dækningsgraden er stor og svarprocenten høj. For enkelte brancher med mange små virksomheder kan grænsen på 2,5 mio. kr. i årlig omsætning betyde en større stikprøveusikkerhed, idet dækningsgraden ikke er lige så stor.

Stikprøveusikkerhed

Det samlede antal aktive virksomheder i populationen er opgjort til ca. 7.400. Med nedre cut-off på hhv. 1 mio. og 2,5 mio. blev udvalgspopulation reduceret til ca. 4.000 virksomheder, og blandt disse er udvalgt den stikprøve, der ligger til grund for de beregnede tal.

Den samlede udtrukne stikprøve for referencesåret 2015 var på 2.299 virksomheder og udgør dermed 56 pct. af det samlede antal enheder, der kan vælges. På grund af den stratificerede udvælgelse, hvor store virksomheder har større sandsynlighed for udvælgelse end de mindre, udgør stikprøven ca. 84 pct. af omsætningen i hele udvalgspopulationen.

Der er ikke beregnet stikprøveusikkerhed for statistikken for referenceåret 2015.

Anden usikkerhed

Den samlede usikkerhed udgøres af stikprøveusikkerheden og anden systematisk usikkerhed tilsammen. Under anden usikkerhed hører bl.a. dækningsfejl, målefejl og bortfald.

Dækningsfejl: Populationen afgrænses ved hjælp af den branche, virksomhederne er registreret med i det Erhvervsstatistiske register, hvilket svarer til den branche, de er registreret med i CVR. Det er som udgangspunkt virksomhederne selv, der registrerer denne branche, og fejlklassifikationer må påregnes. Det betyder, at der kan være virksomheder i populationen, som reelt ikke bør klassificeres i branchegruppen Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf, men også at virksomheder inden for branchegruppen Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf kan være klassificeret med en forkert branche. I forbindelse med fejlsøgning og almindelig kvalitetssikring af statistikken, bliver en række af disse fejl løbende opdaget og rettet. Virksomheder, der fejlagtigt er klassificeret i branchegruppen Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf giver anledning til overdækning, mens fejlklassificeringer inden for branchegruppen Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf giver anledning til overdækning i én branche men underdækning i en anden. Disse dækningsfejl opdages primært for virksomheder i stikprøven. Underdækning i form af virksomheder, der er brancheklassificeret helt uden for branchegruppen Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf, selvom de rettelig burde være klassificeret i branchegruppen Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf, er svære at opdage.

Målefejl: Usikkerhed som følge af bortfald, forkert indberettede tal og misforståelser, er søgt minimeret bl.a. ved gentagne rykninger ved manglende indberetninger, samt ved gennemgribende kontrol af de indberettede tal. Generelt bygger spørgsmålene i skemaet på den europæiske statistiske aktivitetstilknyttede produktklassifikation CPA 2008, dog med en tilpasning til danske forhold. Det kan hæfte en usikkerhed ved fordelingen af omsætningen på varegrupper, da undersøgelsens fordeling af varegrupper ikke helt svarer til virksomhedernes fordeling.

Bortfald: Der var 2.299 enheder i stikprøven. De brugbare skemaer udgjorde 2.069 virksomheder, dvs. der er et bortfald på 10 pct.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Statistikken gennemføres hvert femte år, hvilket betyder at sammenligning af tallene over tid skal gøres med forbehold for ændrede opgørelsesmetoder, branchekoder og branchestruktur. Klassifikationen i spørgeskemaet er en dansk tilpasning af den europæiske statistiske aktivitetstilknyttede produktklassifikation CPA 2008. Denne fordeling kan skabe usikkerhed i fordelingen af omsætning på varegrupper da disse ikke altid svarer til virksomhedernes fordeling. Desuden kan der opstå usikkerheder som følge af fejlklassificerede virksomheder, bortfald, forkert indberettede tal og misforståelser i indberetningen.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Ikke relevant for den statistik.