Gå til sidens indhold

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik
Søren Østerballe
23 42 32 97

srb@dst.dk

Hent som PDF

Arkiver

Statistikken er i sin nuværende form udarbejdet for data fra og med 2007 og 2011 uden databrud for henholdsvis statslige arkiver og stads- og lokalarkiver. En sammenligning med andre landes tilsvarende statistik er ikke blevet gjort.

International sammenlignelighed

Der er ikke foretaget nogen sammenligning med internationale kilder, men der kan findes oplysninger om de øvrige nordiske landes arkivsektorer i Nordisk Arkivnyt.

Sammenlignelighed over tid

Der er ingen databrud i tabellerne og tidsserierne for de statslige arkiver kan derfor følges tilbage til 2007. Tidsserien for stads- og lokalarkiver går fra 2011 og frem. For de statslige elektroniske arkivaliers vedkommende løber tidsserien dog kun fra 2011 og frem. Fra 2014 er samlingernes størrelse, modtagne arkivalier og skriftlige henvendelser ikke udskilt på de enkelte statslige arkiver men angivet samlet under Rigsarkivet i København. Samtidig har Landsarkiverne, Erhvervsarkivet og Dansk Data Arkiv skiftet navn til Rigsarkivet. Der kan forekomme uoverensstemmelse mellem ændringerne i samlingens størrelse mellem to år og tilvæksten i form af modtagne arkivalier i samme periode. Dette kan skyldes oprydning på arkiverne (hvis afvigelsen er negativ) eller være resultatet af forsinkelser i bearbejdningen af arkivalierne (hvis afvigelsen er positiv). Statistikken dækker tidsperioden fra 2007 og frem, for stads- og lokalarkiverne dog først fra 2011. Ældre tidsserier kan findes i Statistisk Årbog.

Tabellen ARKIV02B erstatter fra 2019 tabellen ARKIV02. Dette skyldes en ny model for imputering af statistikken.

Fra 2014 opgøres samlingernes størrelse, modtagne arkivalier og skriftlige henvendelser i tabellen ARKIV01 ikke længere på enkelt arkiv niveau, men derimod samlet under Rigsarkivet København.

I reference året 2023 er der udskudt aflevering af arkivalier på nogle større arkiver, hvorfor "tilvækst af arkivalier / modtagne arkivalier (hyldemeter)", er faldet sammenlignet med 2022. Udsvinget forventes udlignet i forbindelse med udgivelse af reference tiden 2024.

Sammenhæng med anden statistik

Dele af statistikken er sammenlignelig med den statistik, der offentliggøres om de nordiske landes arkivsektorer i Nordisk Arkivnyt.

Intern konsistens

Ikke relevant for denne statistik.