Sammenlignelighed

International sammenlignelighed

Fra alle EU´s medlemslande leveres hvert fjerde år data til Eurostat, som på baggrund heraf offentliggør statistikken Labour Cost Survey. Der er skabt konsistens mellem begreber og metode for alle EU-lande, således at tallene kan bruges til at sammenligne arbejdsomkostninger landene imellem.

Sammenlignelighed over tid

På grund af ændringer i sektorafgrænsningerne fra 2014, er det ikke muligt at sammenligne data fra 2019 med tællingsperioder før 2014. Sammenligneligheden med statistikkerne før 2002 er ikke muligt, da arbejdsomkostningerne fra 2002 er fordelt på personniveau mod tidligere virksomhedsniveau. Sammenligneligheden af statistikkerne fra 1997-2001 med statistikkerne fra før 1997 er begrænset, da undersøgelserne fra 1997 blev gennemført med en ny metode.

Specifikke ændringer: - Fra 2019-2022: Hjemsendelse som følge af COVID-19 er blevet indarbejdet i statistikken. De øvrige arbejdsomkostninger er blevet beregnet ift. de præsterede timer fratrukket hjemsendelse. Evt. lønkompensation for tabt arbejdsfortjeneste er inkluderet i refusioner fra de offentlige kasser. Dertil er der siden 2020 blevet lavet en ekstraordinær lønomkostningskomponent, der viser tabt arbejdsfortjeneste pr. præsteret time pga. hjemsendelse. I statistikbanktabellerne hedder komponenten Lønomkostning for hjemsendelse men uden mulighed for at arbejde. Komponenten indgår i de samlede arbejdsomkostninger, som således udtrykker de samlede arbejdsomkostninger pr. præsteret time ekskl. hjemsendelse. Lønomkostningsbegreberne (fortjeneste pr. præsteret timer inkl. underkomponenter) følger derimod lønstrukturstatistikkens definition af præsterede timer, hvor hjemsendelse er blevet betragtet som arbejdstid, hvor den ansatte er stået til rådighed for arbejdsgiveren. Derudover er der siden 2020 tilkommet tre midlertidige COVID-19-relaterede tilskud/refusioner under Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB). Det resulterer i forholdsvist store beløb i Refusioner fra offentlige kasser for elever. - Fra 2018-2019: Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag trådte i kraft 1. januar 2018. Virksomhederne kan få en praktikpladsbonus for deres elever. De første bonusser er udbetalt i 2019. Det medfører et højere niveau af refusioner fra offentlige kasser for elever i 2019 sammenlignet med 2018. - Fra 2014-2015: Præmie og bonus som gives for EUD-uddannelsesaftaler er ophørt pr. 1. januar 2014. Det medfører et generelt lavere niveau af refusioner for fra offentlige kasser for 2015 sammenlignet med 2014. - Fra 2013-2014: Fra 2014 præsenteres statistikken for arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer, for første gang i overensstemmelse med den nye europæiske nationalregnskabsmanual ESA2010. Navngivningen af sektorerne er ændret så privat sektor er blevet til Virksomheder og organisationer. Ud over ændret navngivning, sker der med Sektorafgrænsningen også nogle indholdsmæssige forandringer, fx er DSB ikke længere defineret som en offentlig virksomhed men indgår i virksomheder og organisationer. Fra 2014 indsamles der data vedr. indbetalinger/refusioner fra den statslige fleksjobordning og den statslige Barselsfond. - Fra 2011-2012: Oplysninger om bidrag til barselsfonde og refusioner fra barselsfonde hentes nu fra ATP og Dansk Arbejdsgiverforening. - Fra 2010-2011: Oplysninger om AER bidrag, AER refusion, AES bidrag og finansieringsbidrag hentes nu fra ATP, som administrerer ordningerne. Enkelte respondenter har i 2011 haft problemer med indberetning af elever. Øvrige arbejdsomkostninger for 2011 er derfor overvurderet for så vidt angår eleverne. - Fra 2009-2010: Ny fagklassifikation. Opdelingen af lønmodtagerne på arbejdsfunktioner er foretaget efter fagklassifika­tionen DISCO-08, som er den danske version af den internationale fagklassifikation ISCO-08. DISCO-08 er en revideret udgave af den tidligere anvendte fagklassifikation DISCO-løn. Det er således første gang DISCO-08 bruges i lønstrukturstatistikken. Læs mere om DISCO på https://www.dst.dk/disco. Der findes ikke en entydig konverteringsnøgle mellem DISCO-løn og DISCO-08. Løn fordelt på arbejdsfunktioner er derfor ikke sammenlignelige tilbage i tid. Nye lønbegreber. Lønstrukturstatistikken har ændret lønbegreber. Derfor er der oprettet nye tabeller, som følger de nye begreber. Tabellerne indeholder tal fra og med 2010. De tidligere tabeller er også opdateret for året 2010, men vil fremadrettet ikke blive opdateret. - Fra 2007 - 2008: Ny branchenomenklatur. Dansk Branchekode 2007 (DB07), der bygger på den fælleseuropæiske branchenomenklatur NACE rev.2. - Fra 2006 - 2007: Betaling til barselsfond gøres lovpligtig i 2006. For året 2006 indgår bidrag til og refusioner fra barselsfonde, både under lovpligtige omkostninger og aftalebestemte omkostninger. 2007 er første år, hvor bidrag til og refusioner fra barselsfonde udelukkende indgår under lovpligtige omkostninger. - Fra 2004 - 2005: Der er en stigning i aftalebestemte bidrag i forhold til 2004. Dette skyldes, at barselsfonden under Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er trådt i kraft den 1. juli 2005. Alle arbejdsgivere i medlemsorganisationer under DA skal fremover indbetale et beløb årligt pr. medarbejder til barselsfonden. Dette beløb udgør i 2005 786 kr. Grundet bedre kvalitet af de modtagne indberetninger indgår flere af de udsendte spørgeskemaer i statistikproduktionen i 2005 set i forhold til 2004. Det medfører, at den samlede kvalitet af statistikken er forbedret. - Fra 2003 - 2004: Der er sket nogle få ændringer mellem 2003 og 2004. Først og fremmest er vejledningen til det udsendte spørgeskema blevet forbedret med nogle eksempler. Dernæst er feltet til arbejdsskade- og erhvervssygdomssikring blevet delt til to, et for arbejdsulykkesforsikring og et for erhvervssygdomsforsikring (AES). Det har betydet, at kvaliteten af indberetningen til andre lovpligtige omkostninger er forbedret. - Fra 2002 - 2003: Der er sket en del ændringer mellem 2002 og 2003. Først og fremmest er stikprøven udvidet med yderligere 670 virksomheder. Det betyder, at den samlede kvalitet er forbedret. Dernæst er der sket nogle konkrete lovmæssige ændringer, som har forårsaget ændringer i de øvrige arbejdsomkostninger. I 2003 er finansieringsbidraget til ATP blevet slået sammen med bidraget til lønmodtagernes garantifond og kaldes nu finansieringsbidrag. Der er i 2003 et højere bidrag til offentlige kasser, da det nye finansieringsbidrag er højere end finansieringsbidraget til ATP og bidraget til lønmodtagernes garantifond var. Derudover er arbejdsmiljøafgiften afskaffet fra 2003, og derfor er der et fald i de lovpligtige omkostninger. - Fra 2001 - 2002: Oplysningerne vedr. de øvrige arbejdsomkostninger indsamles på virksomhedsniveau, i modsætning til oplysningerne vedr. fortjenesten der indsamles på individniveau. Hidtil har offentliggørelserne af de samlede arbejdsomkostninger derfor været forbeholdt virksomhedsspecifikke fordelinger. For at øge fleksibiliteten på denne del af statistiksystemet er de øvrige arbejdsomkostninger for 2002 fordelt på individer. Fordelingen på individniveau er mulig fordi størstedelen af virksomhedernes øvrige arbejdsomkostninger enten er brancheafhængige, lønsumsafhængige eller afhængige af lønmodtagerens beskæftigelsesvolumen. Oplysninger om den enkelte lønmodtagers branchetilhørsforhold, lønsum, beskæftigelse og meget andet er muligt at hente fra ovennævnte lønstrukturstatistik. Ved at koble de to undersøgelser sammen kan virksomhedernes øvrige arbejdsomkostninger fordeles på virksomhedens individer på baggrund af de specifikke karakteristika som hver person besidder. På grund af den nye metode til opgørelse af de øvrige arbejdsomkostninger er det ikke muligt at angive præcise ændringer mellem 2001 og 2002. Det skal dog nævnes at der er sket konkrete lovmæssige ændringer som har forårsaget en stigning i de øvrige arbejdsomkostninger. Finansieringsbidraget til ATP og bidraget til lønmodtagernes garantifond er steget og udgør i 2002 129 kr. pr. fuldtidsansat, hvilket betyder et relativt højere bidrag til offentlige kasser. Desuden er der sket en relativ stor stigning i bidraget til arbejdsmarkedets erhvervssygdomssikring, som giver sig udslag i højere lovpligtige omkostninger. - Fra 2000 - 2001 steg de øvrige arbejdsomkostninger: Ændringen skyldes primært stigninger i virksomhedernes bidrag til AER og nedsættelse af ATP-kompensationen, udtrykt ved en stigning i nettobidraget til offentlige kasser. Desuden indførtes i 2001 en arbejdsmiljøafgift der yderligere har bidraget til stigningen i de øvrige arbejdsomkostninger. Stigningen er udtrykt ved et større indbetalt beløb til andre lovpligtige omkostninger - Fra 1999 - 2000 steg de øvrige arbejdsomkostninger: Ændringen skyldes primært relativt store stigninger i virksomhedernes personale omkostninger, hvilket er omkostninger der ikke er lovmæssigt påtvunget. Det skal dog nævnes, at virksomhedernes udgifter til fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratialer i 2000, for første gang indgår i statistikken, netop under andre personale omkostninger. For alle brancher under ét faldt refusionerne fra de offentlige kasser. Dette skyldes hovedsageligt en nedsættelse af arbejdsgivernes ATP-kompensation. Faldet i refusionerne blev dog mere end opvejet af et fald i bidragene til de offentlige kasser, der primært skyldes bortfaldet af arbejdsgivernes arbejdsmarkedsbidrag.

Sammenhæng med anden statistik

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Finans Danmark (FIDA) og Arbejdsgiverforening for forsikrings- og pensionsselskaber i Danmark (F&P)offentliggør en statistik over "øvrige arbejdsomkostninger" for deres medlemsvirksomheder. Datagrundlaget for disse to statistikker indgår i Danmarks Statistiks opgørelse af "Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer" sammen med den del af stikprøven som Danmarks Statistik selv indsamler.

Intern konsistens

Ikke relevant for denne statistik.