Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer
Kontaktinfo
Arbejde og Indkomst, PersonstatistikNete Nielsen
40 10 48 87
Hent statistikdokumentation som pdf
Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2022
-
Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2021
-
Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2020
-
Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2019
-
Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2018
-
Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2017
-
Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2016
-
Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2015
-
Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2014
-
Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2013
Statistikken om arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer belyser niveauet for private virksomheders samlede omkostninger i forbindelse med et ansættelsesforhold, fordelt efter arbejdsstedets branche, arbejdsfunktion og omkostningskomponenter. Statistikken offentliggøres en gang om året, og benyttes til at sammenligne de samlede arbejdsomkostninger på tværs af brancher og arbejdsfunktioner.
Indhold
Arbejdsomkostninger for den private sektor offentliggøres for 9 hovedbrancher, samt for 9 arbejdsfunktioner. Statistikken er lavet ud fra en stikprøve baseret på virksomheder med flere end ni fuldtidsbeskæftigede i den private sektor, herunder også elever og unge under 18 år. Arbejdsomkostninger består af lønmodtagerens fortjeneste tillagt øvrige arbejdsomkostninger.
Statistisk behandling
Data vedrørende medarbejdernes fortjeneste indhentes på individniveau fra den årlige lønstrukturstatistik, mens data vedrørende virksomhedernes øvrige arbejdsomkostninger indhentes på virksomhedsniveau via en spørgeskemaundersøgelse. Øvrige arbejdsomkostninger fordeles ud på virksomhedens medarbejdere via en veldefineret fordelingsnøgle. De samlede arbejdsomkostninger pr. ansættelsesforhold beregnes ved at summe fortjenesten fra lønstrukturen og øvrige arbejdsomkostninger pr. ansættelsesforhold.
Læs mere om statistisk behandling
Relevans
Statistikken er et godt redskab til at sammenligne de udgifter en virksomhed har ved at have en medarbejder ansat, med andre virksomheders udgifter. Samtidig kan der også sammenlignes inden for brancher eller arbejdsfunktioner. Statistikken kan endvidere bruges til at sammenligne arbejdsomkostningerne på tværs af EU-landene.
Præcision og pålidelighed
Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger for statistikken, dog betragtes statistikken som relativ præcis og pålidelig.
Læs mere om præcision og pålidelighed
Aktualitet og punktlighed
Statistikken offentliggøres årligt i august ca. 8 måneder efter udgangen af referenceåret. Statistikken publiceres under normale omstændigheder uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt.
Læs mere om aktualitet og punktlighed
Sammenlignelighed
Fra 2014 præsenteredes statistikken for arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer, for første gang i overensstemmelse med den nye europæiske nationalregnskabsmanual ESA2010. Derfor kan statistikken for 2022 ikke sammenlignes med tællingsperioder før 2014. Statistikken for perioden 2002-2013 kan ikke sammenlignes med data før 2002, da arbejdsomkostningerne fra 2002 er fordelt på personniveau mod tidligere virksomhedsniveau. Sammenligneligheden af statistikkerne fra 1997-2001 med statistikkerne fra før 1997 er begrænset, da undersøgelserne før 1997 blev gennemført med en anden metode.
Tilgængelighed
De nyeste tal offentliggøres årligt i detaljeret form i Statistikbanken. Hvis der ønskes yderligere detaljeringsgrader eller tabelkrydsninger af forskellig art, kan dette også laves.