Sammenlignelighed

International sammenlignelighed

Eurostat indsamler årligt data fra medlemslandene om anmeldte forbrydelser og offentliggør statistik baseret herpå. Der skal dog udvises forsigtighed ved sammenligning af de absolutte tal, da der kan være store forskelle i medlemslandenes definitioner af forskellige typer lovovertrædelser.

Sammenlignelighed over tid

Statistikken er udarbejdet på det nuværende grundlag siden 1990 og er derfor på det overordnede plan sammenlignelig siden dette tidspunkt. På grund af ændringer i gruppering af lovovertrædelser og ændring i opklaringsbegrebet skal der udvises forsigtighed ved sammenligning over tid før dette år.

Med indførelsen af den nye straffelov i 1933, er det kun muligt at foretage sammenligninger med tidligere opgørelser (tilbage til 1921) på hovedgruppeniveau, dvs. for sædeligheds-, volds-, ejendoms- og andre forbrydelser under et.

Afgrænsningen af voldsforbrydelser ændredes i 1979. Voldsforbrydelser indskrænkedes til fremover alene at omfatte handlinger, der er forsætlige fysiske angreb eller trusler herom - resten blev overført til kategorien 'andre forbrydelser'. Ændringen betød et fald på ca. 800 i antallet af voldsforbrydelser og en tilsvarende stigning i antallet af 'andre forbrydelser'.

I 1981 blev der foretaget en ændring vedrørende inddeling af sædelighedsforbrydelser og andre forbrydelser.

Som følge af lovændringer eller ønsker om belysning af særlige lovovertrædelser sker der løbende ændringer i inddelingen af lovovertrædelserne.

Af væsentlig større ændringer kan nævnes:

I 1986 opdeles Blufærdighedskrænkelse i en række mere specificerede typer af blufærdighedskrænkelse.

I 1989 blev der foretaget ændringer af straffelovens §§ 244-246 vedr. voldsforbrydelser. Ændringerne medførte bl.a. at fx værtshusslagsmål og husspektakler blev strafbart efter straffeloven. Tidligere var der i disse situationer tale om brud på politivedtægten. Lovændringen medførte derfor et statistikbrud, som det dog er vanskeligt at vurdere omfanget af.

Overtrædelse af lov om registrering af køretøjer samt overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen henføres fra og med 2012 under skatte- og afgiftslovene mod tidligere under færdselsloven. Det betød en stigning på 2.-4.000 i det årlige antal anmeldte lovovertrædelser.

§ 265 i Straffeloven om tilhold afløses i 2012 af ny lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.

I 2013 blev straffelovens afsnit om sædelighedsforbrydelser ændret. Det betød ændringer i statistikkens gruppering af denne type lovovertrædelser. Med lovændringen skete der også en ændring af hvilke kategorier af seksualforbrydelser, der henføres under bestemmelserne om voldtægt (§ 216). Se mere herom: Voldtægtsforbrydelser

Fra d. 1. januar 2021 trådte det nye samtykkebegreb vedr. voldtægt i kraft. I den forbindelse har politiet oprettet nye gerningskoder, som delvis erstatter en række gerningskoder, som Danmarks Statistik definerer som voldtægt og gerningskoder, som Danmarks Statistik ikke tidligere har defineret som voldtægt jf. ovenstående beskrivelse. En stigning i antallet af anmeldte voldtægter skal således ses i lyset heraf.

Fra d. 1. januar 2022 trådte en ny bestemmelse i kraft i straffeloven vedr. stalking. Stalking indgår i kategorien 'Psykisk vold mv.' Stigningen i antallet af anmeldelser i 'Psykisk vold mv' skal ses i lyset heraf.

I 1979 blev der indført et nyt opklaringsbegreb, idet man i statistikken erstattede 'tiltale rejst' med 'sigtelse rejst', men først fra sidst i 1990'erne blev betegnelsen 'opklaret anmeldelse' erstattet af 'sigtelse rejst'. Anmeldelse og sigtelse har siden 1979 været koblet direkte sammen, således at der kun regnes med én sigtelse pr. anmeldelse. En ændring der betød en lavere opklaringsprocent.

Fra 1. januar 1990 overgik man til indberetning fra rigspolitiets anmeldelsesregister. Endvidere oprettedes et nyt cykelregister medio 1990, - hvilket betød en stigning i antal cykeltyverier med sigtelser (opklarede). Herudover regnedes fra 1990 også forhold, hvor en mindreårig (under 15 år) er gerningspersonen og sigtet, selvom der i princippet ikke kan rejses sigtelser mod mindreårige. - De nævnte ændringer betød tilsammen en stigning i antallet af anmeldelser med sigtelser fra 1989 til 1990 på ca. 1,5 pct.

Fra 1993 blev årsudtrækket udvidet med sigtelser fra de første uger i det efterfølgende år, på baggrund af ønsket om en mere sikker opgørelse af opklaringsprocenten.

Siden efteråret 1999 er anmeldelsesstatistikken ophørt med at anvende betegnelserne 'opklaret anmeldelse' eller 'opklaringsprocent'. I stedet benyttes nu betegnelserne 'anmeldelser med sigtelse' eller 'sigtelsesprocent'. Baggrunden for ændringen har været den ovenfor anførte ændring i 1979 af opklaringsbegrebet. Indtil 1979 betød en sags opklaring, at 'der var rejst tiltale i sagen, at Statsadvokaten havde udfærdiget anklageskrift og at politiets opklaringsarbejde var afsluttet'. Efter 1979 dækkede opklaringsbegrebet kun over, 'at der var rejst sigtelse i sagen' - dvs. der var ikke rejst tiltale og politiets opklaringsarbejde behøvede langtfra at være afsluttet. 'Anmeldelse med sigtelse' blev derfor indført, som den bedst dækkende betegnelse for de faktiske forhold.

Pr. 1. januar 2018 indførtes den særlig indbrudsparagraf 276a i Straffeloven. Den nye paragraf indebar, at fjernelse af ting fra et fremmed hus nu også blev betegnet som indbrud, blot tilstedeværelsen i huset havde været uberettiget. Det var således ikke længere en forudsætning, at tilstedeværelsen var tiltvunget, fx i form af opbrud af vinduer eller døre. Det betød i praksis, at en lang række anmeldelser, der tidligere var tyveri, nu blev kategoriseret som indbrud.

Sammenhæng med anden statistik

Danmarks Statistik udarbejder også kvartalsvise opgørelser over anmeldte lovovertrædelser. Da politiets anmeldelsesregister, som administrativt register, løbende ajourføres, vil der ikke være overensstemmelse mellem en opgørelse af antallet af årsanmeldelser baseret på en summering af de enkelte kvartaler og den endelig samlede årsopgørelse. Årsopgørelsen oversteg således summen af de fire kvartalsopgørelser med 5,9 pct. i 2023.

Udover Danmarks Statistik offentliggør rigspolitiet også anmeldelsesstatistik. Der kan være afvigelser på grund af forskellige tidspunkter for udtræk til statistikken. Derudover afviger grupperingen af lovovertrædelser på nogle områder.

Danmarks Statistiks og Rigspolitiets beregning af sigtelsesprocent er forskellig. Danmarks Statistik beregner sigtelsesprocenten som andelen af anmeldelser i et givent år hvortil der er rejst en (eller flere) sigtelser. Rigspolitiet beregner sigtelsesprocenten ud fra en produktionstankegang som forholdet mellem årets anmeldelser og årets rejste sigtelser. Hvis der er rejst mere end én sigtelse til en anmeldelse vil det desuden tælle som flere sigtelser i Rigspolitiets beregning mens det kun tæller som én anmeldelse med sigtelse i Danmarks Statistiks beregningsmetode.

Intern konsistens

Data er internt konsistente.