Gå til sidens indhold

Anmeldte forbrydelser

Statistikken belyser udviklingen og antallet af politianmeldte overtrædelser og sigtelser efter straffeloven eller særlovene (ekskl. færdselsloven og andre færdselslovslignende særlove). Statistik om anmeldelser kan føres tilbage til 1921, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1995 og frem.

Indhold

Statistikken er en årlig opgørelse af antal anmeldelser og sigtelser efter straffeloven og særlove, der enten er anmeldt til politiet eller er konstateret af politiet selv. Antallet af anmeldelser og sigtelser opdeles efter lovovertrædelsernes art, samt geografisk på regioner og kommuner.

Læs mere om indhold

Statistisk behandling

Kilden til statistikken er Rigspolitiets centrale anmeldelsesregister. Data modtages årligt via system-til-system indberetning. De modtagne data gennemløber en sandsynlighedskontrol i form af en sammenligning med data fra året før, centrale variable fejlsøges for valide værdier og ikke relevante anmeldelser fraselekteres.

Læs mere om statistisk behandling

Relevans

Statistikken anvendes bredt af myndigheder, organisationer, forskere og i pressen, som grundlag for offentlig og privat planlægning, uddannelse, forskning og offentlig debat. Fremsatte synspunkter og ønsker fra centrale brugere tages i betragtning ved udarbejdelse af statistikken.

Læs mere om relevans

Præcision og pålidelighed

Data hidrører fra ét administrativt register, hvor alle anmeldte lovovertrædelser registreres. Analyse af de modtagne data viser, at ca. 5 pct. af de lovovertrædelser, der registreres i et kalenderår, er begået i et tidligere år. Tilsvarende er der ca. 5 pct. af de lovovertrædelser, der er anmeldt begået i et kalenderår, der først registreres i et efterfølgende år. Anmeldelsesstatistikken omfatter ikke den skjulte kriminalitet, dvs. de begåede forbrydelser, der ikke kommer til politiets kendskab.

Læs mere om præcision og pålidelighed

Aktualitet og punktlighed

Statistikken udgives ca. 2 måneder efter slutningen af referenceåret. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt.

Læs mere om aktualitet og punktlighed

Sammenlignelighed

Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig siden 1990. På grund af ændringer i gruppering af lovovertrædelser og ændring i opklaringsbegrebet skal der udvises forsigtighed ved sammenligning over tid før dette år.

Eurostat indsamler årligt data fra medlemslandene om anmeldte forbrydelser og offentliggør statistik baseret herpå. Der skal dog udvises forsigtighed ved sammenligning af de absolutte tal, da der kan være store forskelle i medlemslandenes definitioner af forskellige typer lovovertrædelser.

Læs mere om sammenlignelighed

Tilgængelighed

Statistikken udgives årligt i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tallene under Anmeldte forbrydelser. Se mere på statistikkens emneside.

Læs mere om tilgængelighed