Sammenlignelighed
Kontaktinfo
Konjunkturstatistik, ErhvervsstatistikPeter Ottosen
30 42 91 91
Hent som PDF
Kun få andre lande bruger AIS-data til belysning af skibsfarten, da statistikken fortsat er en eksperimentel statistik uden en fastlagt international metode. Der kan sammenlignes med tilsvarende opgørelser baseret på statistikken for større danske havne på trods en række forskelle.
International sammenlignelighed
De fleste lande med havne udarbejder statistik over aktiviteten i havnene. De statistikker er typisk udarbejdet som direkte spørgeskemaer, men meget få lande, fx Storbritannien har brugt AIS-data til hurtigere statistik for havnenes aktivitet.
Sammenlignelighed over tid
Der er kun få års data til rådighed. For den periode er data fuldt sammenlignelig.
Sammenhæng med anden statistik
Statistikken kan sammenlignes med statistikken Skibsfart i danske havne, som baseres på direkte indsamling af data fra de større danske havne.
Der er en definitorisk afvigelse fra Skibsfart i danske havne, hvor det ikke er skibets type, men det faktum, at der er losset eller lastet gods, der afgrænser skibene. Det betyder, at der er to modsatrettede forskelle: for det første inkluderer Skibsfart i danske havne skibe, som ikke er registreret som fragt- eller containerskibe, hvilket giver statistikken flere skibe end den AIS-baserede statistik og for det andet inkluderer den AIS-baserede statistik alle skibe uanset fragt, hvilket potentielt giver den AIS-baserede statistik flere skibe end Skibsfart i danske havne. Hvorvidt den ene eller anden effekt dominerer, afhænger af den enkelte havn og deres øvrige ydelser end fragthåndtering, men for alle havne samlet har havnene registreret flere skibe end AIS-statistikken viser, hvilket indikerer, at langt de fleste skibe, der anløber danske havne, gør det med formålet at losse eller laste.
Intern konsistens
Der er intern konsistens i data