Præcision og pålidelighed
Kontaktinfo
Konjunkturstatistik, ErhvervsstatistikPeter Ottosen
30 42 91 91
Hent som PDF
Statistikkens præcision i forhold til udviklingen i de faktiske anløb i danske havne og for fragt- og containerskibe er relativ høj baseret på en sammenligning med den kvartalsvise Søfartsstatistik.
Statistikken vurderes for indeværende at have en mellem pålidelig, idet der endnu ikke er foretaget revisionsanalyser af statistikken. Datagrundlaget ændrer sig ikke over tid, så revisioner vil skyldes tilpasninger i metode.
Samlet præcision
Det samlede antal anløb for de største havne i Danmark kan sammenlignes med indberetninger til statistikken Skibsfart på større havne. Sammenligningen viser, at der er en gennemsnitlig bias på -3 pct. over de seneste tre år. Retningen af bias er i overensstemmelse med forventningerne givet mulige fejlkilder.
En sammenligning mellem indeks baseret på indberetninger til Skibsfart på større havne og aktivitetsindikatoren giver en gennemsnitlig bias på -0,8 indekspoint de seneste sammenlignelige 12 måneder og en gennemsnitlig absolut afvigelse på 1,1 indekspoint.
Stikprøveusikkerhed
Der er ikke tale om en stikprøve og punktet er således ikke relevant.
Anden usikkerhed
Der kan principielt forekomme dækningsfejl, målefejl og bortfald, som alle vil påvirke antallet af anløb negativt. Det er ikke umiddelbart klart, om det påvirker det publicerede indeks, men a priori forventes fejlene at være konstante over tid og derfor ikke at påvirke indekset, hvor alle anløbene vægtes ens. Et indeks baseret på bruttotonnage er mere følsomt overfor de potentielle fejl, da de enkelte anløbs vægt i indekset er forskellige.
I den videre udvikling af statistikken foretages en analyse af fejlkilderne og deres eventuelle påvirkning på resultaterne. De fejlkilder, der kan løses gennem bedre metoder, vil blive søgt elimineret.
Kvalitetsstyring
Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.
Kvalitetssikring
Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.
Kvalitetsvurdering
Der er ikke foretaget kvalitetsmåling endnu, men det vurderes ud fra sammenligning med eksisterende statistikker, at statistikken overordnet set har en god kvalitet.
Revisionspolitik
Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.
Praksis for revisioner
Der foretages løbende revisioner af statistikken for hele den publicerede periode.
Revisioner skyldes dels nye data, som påvirker afgrænsningen af, hvad der indgår i den hidtidige statistik og dels af ændringer i metoder, som løbende evalueres.
Der er ikke foretaget revisionsberegninger endnu.