Præcision og pålidelighed

Samlet præcision

Der er ikke foretaget en kvantitativ vurdering af den samlede usikkerhed.

Opgørelserne af de samlede affaldsmængder og på behandlingsformer vurderes at have høj præcision. Dette blandt andet på baggrund af Miljøstyrelsens sammenholdning af tallene med andre kilder, fx for hvad der modtages på forbrændingsanlæg. Affaldets fordeling på fraktioner vurderes også at være rimelig præcis på overordnet niveau, men jo mere detaljeret niveau man kigger på, jo større usikkerhed vil der være, stammende fra indberetningerne (målefejl).

Ved brug af statistikken til at udregne genanvendelsesandele, så skal man være opmærksom på at måden affaldet indsamles på har betydning for klassifikationen. Fx vil et stykke plastemballage kun klassificeres som plastemballage hvis det indsamles særskilt, men hvis det samme stykke plastemballage indsamles usorteret, som led i almindelig dagrenovation, så klassificeres det som dagrenovation. Nogle af affaldsfraktionerne (dagrenovation, forbrændingsegnet affald) er kendetegnet ved at være blandede/usorterede, mens andre som udgangspunkt kun indeholder sorterede fraktioner (plast, pap, glas mv.). Affaldsregnskabet indeholder ikke oplysninger om hvor stor en del af den samlede affaldsmængde som er af bestemte materialer (fx plast), kun i det omfang affald er indsamlet sorteret. Det er derfor uegnet til at opgøre andelen af affaldet af en bestemt type materiale fx plast som indsamles til genanvendelse. Men man kan se udviklingen i den absolutte mængde som indsamles til genanvendelse.

Den detaljerede branchefordeling er behæftet med en vis usikkerhed. Usikkerheden stammer dels fra usikkerhed i kilden (ADS), og dels fra fordelingen af affald til de særlige underbrancher som anvendes i det grønne nationalregnskab. Her anvendes bl.a. præsterede timer i brancherne som fordelingsnøgle, hvilket ikke nødvendigvis giver et retvisende billede. Dette er især af betydning for fordelingen ml. brancherne inden for bygge og anlæg: nybyggeri, anlæg og professional reparation og vedligehold. Det er næppe korrekt at antage at der genereres lige meget affald per præsteret time, uanset typen af aktivitet i bygge og anlæg. Man bør derfor forholde sig til tallene for byggeriets underbrancher med varsomhed.

For kommunefordelte affaldsmængder er opgørelsen på kommuner er mere usikre, end totalerne for kommunegrupperne. Usikkerheden stammer fra datakilden (ADS) og kan knyttes til fx indberetning af affald fra en kommune, som afleveres i en anden kommune, genbrugspladser som betjenes af borgere i flere kommuner mv.

På grund af den øgede detaljeringsgrad er der større usikkerhed i tabellerne til GrønREFORM end i de øvrige tabeller.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

De væsentligste kilder til anden usikkerhed er målefejl og partielt bortfald (manglende eller forkert branchekode) i grunddata for affaldsregnskabet (ADS fra Miljøstyrelsen)), samt de antagelser der bruges i den detaljerede og komplette branchefordeling. Miljøstyrelsen arbejder på at forbedre brugervenligheden af ADS for at sikre bedre indberetninger.

Den største effekt på de offentliggjorte tal er at transportbranchens affaldsproduktion er overvurderet, fordi affaldstransportøren får indberettet under eget p-nummer (identifikationsnummer for produktionsenhed i CVR, det centrale virksomhedsregister) og tilhørende branchekode, fremfor en reelle affaldsproducents.

For kommunefordelte affaldsmængder er opgørelsen på kommuner er mere usikre, end totalerne for kommunegrupperne. Usikkerheden stammer fra datakilden (ADS) og kan knyttes til fx indberetning af affald fra en kommune, som afleveres i en anden kommune, genbrugspladser som betjenes af borgere i flere kommuner mv.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Opgørelserne af de samlede affaldsmængder og på behandlingsformer vurderes at have god kvalitet. Dette blandt andet på baggrund af Miljøstyrelsen sammenholdning af tallene med andre kilder, fx for hvad der modtages på forbrændingsanlæg. Affaldets fordeling på fraktioner vurderes også at være af god kvalitet på overordnet niveau, men jo mere detaljeret niveau man kigger på, jo større usikkerhed vil der være, stammende fra indberetningerne (målefejl).

Den detaljerede branchefordeling er behæftet med en vis usikkerhed. Usikkerheden stammer dels fra usikkerhed i kilden (ADS), og dels fra fordelingen af affald til de særlige underbrancher som anvendes i det grønne nationalregnskab. Her anvendes bl.a. præsterede timer i brancherne som fordelingsnøgle, hvilket ikke nødvendigvis giver et retvisende billede. Dette er især af betydning for fordelingen ml. brancherne inden for bygge og anlæg: nybyggeri, anlæg og professional reparation og vedligehold. Det er næppe korrekt at antage at der genereres lige meget affald per præsteret time, uanset typen af aktivitet i bygge og anlæg. Man bør derfor i de fleste tilfælde holde sig til at bruge tallene for den samlede bygge- og anlægsbranche, fremfor for enkelte underbrancher.

Transportbranchens affaldsproduktion er overvurderet, fordi affaldstransportøren i mange tilfælde indberetter under eget p-nummer og tilhørende branchekode, fremfor den reelle affaldsproducents.

Opgørelsen af husholdningsaffald på kommuner er mere usikre, end totalerne for kommunegrupperne. Usikkerheden stammer fra datakilden (ADS) og kan knyttes til fx indberetning af affald fra en kommune, som afleveres i en anden kommune, genbrugspladser som betjenes af borgere i flere kommuner mv.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Statistikken bygger på Miljøstyrelsens ADS, AffaldsDataSystem. Miljøstyrelsen arbejder løbende på at forbedre datakvaliteten i ADS og dette vil forventeligt også betyde at der sker revisioner i tidligere år. Disse revisioner vil blive indarbejdet fuldt ud i Affaldsregnskabet ved kommende offentliggørelser.