Gå til sidens indhold

Dansk Branchekode DB93, v1:1993

OBS! Denne version er ikke længere aktuel. Se den aktuelt gældende version her.

Navn:

DB93_V1_1993

Beskrivelse:

Dansk Branchekode 1993 (DB93) 1. udgave, var gældende dansk branchenomenklatur 1993 til 1995 og erstattede Danmarks Statistiks Erhvervsgrupperingskode 1977 (DSE77).

DB93 er en 6-cifret branchenomenklatur, der først og fremmest er udarbejdet med henblik på statistisk brug. DB93 giver regler og retningslinjer for branchetildeling af enheder, så det derved sikres at placeringen i erhvervsgrupper foretages på en ensartet måde.

Ved en EU-rådsforordning af 9. oktober 1990 blev det besluttet, at EU-medlemslande skulle benytte en fælles branchenomenklatur NACE Rev. 1 fra 1993. Den tidligere danske branchegruppering DSE77 var en underopdeling af FN's branchenomenklatur ISIC Rev. 2. Den nye ISIC Rev. 3 er ikke helt sammenfaldende med NACE Rev.1, men kan dog dannes herudfra.

DB93, 1. udgave er fremkommet ved en underopdeling af NACE Rev. 1. DB93 1. udgave er mere detaljeret end DSE77, idet den indeholder 813 brancher mod 579 i DSE77. Udvidelsen skyldes først og fremmest, at NACE Rev.1 indeholder langt flere grupper end ISIC Rev.2, men der er også lagt vægt på at afspejle branchestrukturen i de danske erhverv bedst muligt.

Gyldig fra:

1. januar 1993

Gyldig til:

31. december 1995

Kontor:

Erhvervsindberetning og –registre

Kontaktperson:

Birgit Nielsen, bgn@dst.dk, tlf. 20 51 69 67
Koder og kategorier
Alle versioner
Navn Gyldig fra Gyldig til
Dansk Branchekode DB07, v3:2014- 1. januar 2014 Fortsat gyldig
Dansk Branchekode DB07, v2:2013 1. januar 2013 31. december 2013
Dansk Branchekode DB07, v1:2008 1. januar 2008 31. december 2012
Dansk Branchekode DB03, v1:2003 1. januar 2003 31. december 2007
Dansk Branchekode DB93, v2:1996 1. januar 1996 31. december 2002
Dansk Branchekode DB93, v1:1993 1. januar 1993 31. december 1995
Danmarks Statistiks Erhvervsgrupperingskode 1977 (DSE77), v5:1989 1. januar 1989 31. december 1992