Gå til sidens indhold

Kontanthjælpsstatistik

Beskrivelse

Registeret dannes på baggrund af indberetninger fra landets kommuner om udbetalte beløb i henhold til gældende lovgivning. Indberetningerne består af ydelsestype jf. kommunernes autoriserede kontoplan, beløb, udbetalingsmåned, modtagerens CPR-nummer og udbetalingskommune.

Bemærk at kontanthjælpsregisteret er blevet omlagt i 2007 og i 2014. En væsentlig ændring i forbindelse med de to omlægninger af registeret, er at variablen der beskriver hvilken ydelse der er blevet udbetalt har skiftet navn og værdisæt.

Til og med 2006 anvendes variablen DATAKODE til at vise, hvilken ydelse der er blevet udbetalt. Værdisættet for DATAKODE kan findes i TXT_KODE.

Fra og med 2007 anvendes variablen KONTX til at vise, hvilken ydelse der er blevet udbetalt. Værdisættet for KONTX kan findes i TXT_KONTX.

Fra og med 2014 anvendes variablen KYAARX til at vise, hvilken ydelse der er blevet udbetalt. Værdisættet for KYAARX kan findes i TXT_KYAARX. Variablen KYAARX har erstattet KONTX og er således gældende i perioden 2007 og frem.

Fra 2007 anvendes KMD-aktiv som datakilde samt et tilsvarende system i Herning Kommune. Overgangen til KMD-aktiv betød bl.a. en anden periodisering, idet der nu periodiseres dage, som en konteret ydelse dækker. Tidligere benyttedes udbetalingstidspunktet ved periodiseringen. Dette har medført et databrud, der dog ikke kan kvantificeres. Desuden blev tællingsenheden i kontanthjælpsstatistikken fra og med 1. kvartal 1994 ændret fra familier til personer.

Sammenlignelighed over tid kan inddeles i tre perioder:

I perioden 2. kvartal 1983 - 4. kvartal 1993 opgøres tællingsenheden på antal familier. Meget af den økonomiske hjælp er skattefri. En del kommuner indberetter på skemaer, hvilket umuliggør en fordeling af hjælpen på konteringsmåneder.

I perioden 1. kvartal 1994 - 4. kvartal 2006 opgøres tællingsenheden på antal personer og periodiseringen baseres på udbetalingsdatoer. Det er ukendt, for hvor mange af månedens dage der er givet kontanthjælp. Det meste af hjælpen er skattepligtig.

I perioden 1. kvartal 2007 - i dag opgøres tællingsenheden på antal personer og periodiseringen baseres på konteringsdatoer (en præcis start og slut dato). Af hensyn til konsistensen bagud, udnyttes denne viden rent registreringsmæssigt kun til at danne variablen HELAAR, defineret som summen af dage med hjælp divideret med 365 hhv. 366 dage.

Lovgivningen ændres løbende i form af indførsler/ændringer af ydelser og af administrative regler. Derfor kan det være vanskeligt at sammenligne statistikken over længere tid, selv indenfor de tre ovenstående perioder. Se mere i Statistikdokumentation for kontanthjælp der kan findes under Dokumentation.

Variable der er udgået eller anvendes i ældre registre, kan findes under punktet delopgaver, mens aktuelle variable kan findes nedenfor under punktet variable.

Delopgaver

Variable