Gå til sidens indhold
Publikation

Statistisk Årbog 2016

Med Årbogen foran dig, får du et indblik i danskernes liv og levevilkår. Bogen giver både et øjebliksbillede af samfundet, men fortæller også om udviklingen i Danmark gennem årene.

Ved at bladre dig gennem bogens mere end 500 sider kan du blive klogere på alt fra danskernes forbrug af digital musik til det danske nationalregnskab.

Fordelt på 14 kapitler indeholder bogen viden om befolkning, uddannelse, kultur, forbrug, udenrigsøkonomi, erhvervsliv - og en hel masse andet.

Den trafikale kønsforskel
I 2015 var der 112.000 domme for overtrædelse af færdselsloven, som gav frihedsstraf eller bøde på mindst 2.500 kr. Og mændene har klart førertrøjen. De stod bag tre ud af fire overtrædelser af færdselsloven. I 65 pct. af overtrædelserne kørte pågældende for hurtigt - og her stod mænd for tre ud af fire overtrædelser.

Mønstret gælder også dræbte og tilskadekomne ved færdselsuheld, hvor 62 pct. de tilskadekomne og 76 pct. af de trafikdræbte i 2014 var mænd.

Mere plads at bo på
Vi bor i gennemsnit på 52,5 m2. Boligejere har med 56,6 m2 bedre plads end -lejerne, der nøjes med 46,0 m2. Det er mere plads til den enkelte end tidligere, fordi husstandene er blevet mindre og boligerne større.

Mindre røg
Mens hver anden dansker røg dagligt i 1980, gælder det kun hver sjette nu. Det gjorde 16 pct. af mændene og 17 pct. af kvinderne nemlig i 2015
 
Danskerne handler online
Tre ud af fire danskere handler på internettet. Billetter til teater, koncerter og biograf fyldes i flest digitale indkøbskurve, men 13 pct. klikker også dagligvarer i kurven.

Rekordlave prisstigninger
I 1974 toppede inflationen med en årlig ændring i forbrugerprisindekset på 15 pct. Prisstigningerne har ligget lavt i en årrække og nåede i 2015 ned på 0,5 pct., hvilket er det laveste niveau siden 1953.

Engelsk årbog
Årbogen findes også på engelsk som Statistical Yearbook.
 
Gennemsnit
De mange tal i Årbogen danner baggrund for et portræt af gennemsnitsdanskerne Anne og Peter. Dem kan du møde i vores lille film, som frit kan gengives.

På www.dst.dk/gennemsnit kan du desuden se en række oplysninger om gennemsnitsdanskeren. God fornøjelse

Der findes følgende rettelser til Statistisk Årbog 2016:

Statistisk Årbog

Kolofon

Statistisk Årbog
Tværgående
ISBN: 978-87-501-2221-0
Udgivet: 16. juni 2016 kl. 09:00
Antal sider: 552
Kontaktinfo:
Margrethe Pihl Bisgaard
Telefon: 29 31 05 83

tilmeld dig nyheder

Modtag nyheder om de emner, der interesserer dig