Industriens energiforbrug
Her kan I indberette oplysninger til statistikken
Indberet via virk.dk Virksomheder bruger typisk ca. 30-60 minutter pr. arbejdsted på denne indberetning. |
Bemærk, at det er virksomhedens enkelte arbejdssteder/p-numre, der spørges til i undersøgelsen.
Hvad bliver jeres indberetning brugt til?
Her indberetter industrivirksomheder deres energiforbrug. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse størrelse og sammensætning af energiforbruget i industrien. Statistikken bruges af blandt andet af Energistyrelsen som led i energiplanlægning og effektivitetsanalyser samt i den samlede statistik for energiforbrug. Se "Nyt fra statistikken" nederst på siden.
Mere om indberetningen:
Fristen for indberetning 2025 er endnu ikke vedtaget.
Her kan I hente en oversigt over alle spørgsmål i undersøgelsen som kladde eller som forberedelse til jeres indberetning.
OBS: Kladden stemmer ikke helt overens med onlineblanketten. Side 6 og 7 i kladden viser kun spørgsmålene for én energitype, men skal besvares for hver energitype benyttet.
Se alle spørgsmål: Industriens energiforbrug (PDF - kladde).
Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 30-60 minutter pr. arbejdssted
Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv.
Vælg START INDBERETNING øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv.
- Når I er logget ind, kan I indberette til flere statistikker og for flere perioder.
- Hvis indberetningen afbrydes, kan I gemme en kladde.
- I kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID Erhverv.
Vejledning
Indberetningen er lovpligtig
EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet.
Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik.
Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik
Danmarks Statistik anmoder hvert andet år ca. 2000 virksomheder om lovpligtig indberetning til denne statistik.
Hvordan udvælges virksomheder?
Alle virksomheder inden for industri- og råstofindvinding (branche 08-33) med mindst 20 ansatte (ca. 2.000) indberetter for hvert lokalt arbejdssted (i alt ca. 4.000).
Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 30-60 minutter pr. arbejdssted
Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 30-60 minutter pr. arbejdssted på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning (median) er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet opgjort til 2.937 timer pr. andet år.
Brug for hjælp?
Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op.
Seneste "Nyt fra statistikken"
Mere effektivt energiforbrug i industrien
22. august 2023
De høje energipriser i 2022 har øjensynligt skærpet virksomheders fokus på energibesparelser og -effektivisering. Industriens energiforbrug i 2022 blev på 97,2 mio. GJ, 2,0 pct. lavere end i 2020.