Industriens energiforbrug
Kontaktinfo
Forskning, Teknologi og Kultur, ErhvervsstatistikOle Olsen
29 77 14 98
Hent statistikdokumentation som pdf
Formålet med statistikken Industriens energiforbrug (tidligere erhvervenes energiforbrug) er at belyse størrelse og sammensætning af energiforbruget i erhvervene - særligt industrien.
Data om industriens energiforbrug foreligger fra 1980 og udarbejdes normalt hvert andet år, senest for 2016, 2018, 2020 og 2022
Indhold
Tællingen af industriens energiforbrug dækker forbrug af stort set alle energiarter, som anvendes på arbejdssteder inden for råstofindvinding og industri, der tilhører firmaer med mindst 20 ansatte (cut-off), hvilket svarer til ca. 90 pct. af industriens energiforbrug. Der er tale om energiforbrug i produktionen, eksklusiv ekstern transport.
Statistisk behandling
Der gennemføres en betydelig fejlsøgning, især for at sikre at tallene er oplyst i den korrekte enhedsangivelser. Der sammenlignes også med seneste år. For arbejdssteder omfattet af kvoteordningen for Co2 tjekkes med det energiforbrug der er oplyst i denne sammenhæng
De fejlsøgte data aggregeres og justeres via imputering for mangler og for bortfald for 1-3 pct. af virksomhederne.
Læs mere om statistisk behandling
Relevans
Der er stor interesse for resultaterne om industriens energiforbrug, både fra det offentlige og private.
Energiplanlægningens parter, dvs. kommunerne, regionerne, samt de berørte forsyningsselskaber gør brug af statistikkens resultater. En række brancheorganisationer, private konsulentfirmaer og forskningsinstitutioner har også vist interesser for resultaterne fra energitællingen. Statistikkens resultater benyttes desuden af diverse ministerier.
Præcision og pålidelighed
Statistikken vurderes at have en god kvalitet - særligt på et overordnet niveau, hvor industriens samlede energiforbrug undersøges over tid.
På et mere detaljeret niveau, er usikkerhederne mere udtalte. Opgøres energiforbruget fx på et detaljeret brancheniveau og efter mindre anvendte energityper, er der større usikkerhed behæftet med tallene.
Læs mere om præcision og pålidelighed
Aktualitet og punktlighed
Resultater offentliggøres senest 8 måneder efter udløbet af referenceperioden.
Læs mere om aktualitet og punktlighed
Sammenlignelighed
Energitællingerne for industrien er gennemført tilbage til 1980 og i princippet med samme koncept, men med variationer i dækning og energityper
For andre erhverv er der indsamlet data for 1997, 2002 og 2004.
I statistikbanken er fuldt sammenlignelig tidsserie fra 2012
Tilgængelighed
Resultaterne udgives i form af NYT fra Danmarks Statistik.
Desuden findes der resultater i Statistikbanken, se Statistikbanken.
Mere information findes på emnesiden: Emneside.
Der er mulighed for at bestille særudtræk fra statistikken. Forskere kan søge om adgang til anonymiserede mikrodata til projekter.