ON THIS PAGE
Flere internationale lønmodtagere på det danske arbejdsmarked
Fra 2008 til 2023 steg lønmodtagerbeskæftigelsen i Danmark med 7,7 pct. for de 18 til 64-årige. Stigningen skyldes, at flere danskerne er kommet i beskæftigelse, men også at et stort antal internationale lønmodtagere er blevet en del af det danske arbejdsmarked.
Denne analyse omhandler en afgrænset gruppe af internationale lønmodtagere med højst 10 års ophold i Danmark, der i 2023 udgjorde 200.000 fuldtidspersoner.
Analysen ser nærmere på de internationale lønmodtagere i 2023, herunder hvilket statsborgerskab de havde, og hvilke brancher de var beskæftiget i. Analysen ser også på, hvilke kommuner de internationale lønmodtagere arbejdede i, og sammenligner deres lønniveau med øvrige lønmodtagere på det danske arbejdsmarked.
Analysens hovedkonklusioner:
- Andelen af internationale lønmodtagere er steget. Andelen af internationale lønmodtagere på det danske arbejdsmarked er steget fra 4,1 pct. i 2008 til 8,4 pct. i 2023.
- Internationale lønmodtagere er fra Østeuropa. De mest almindelige statsborgerskaber blandt internationale lønmodtagere var i 2023 polsk (14 pct.), rumænsk (10 pct.), svensk (7 pct.) og ukrainsk (6 pct.).
- Der er forskel på andelen af internationale lønmodtagere på tværs af brancher. Inden for Landbrug, skovbrug og fiskeri var 34 pct. af lønmodtagerne internationale i 2023, mens det gjaldt for 3 pct. inden for Sundhed og socialvæsen.
- Der er forskel på andelen af internationale lønmodtagere på tværs af sektorer. Andelen af internationale lønmodtagere inden for Offentlig forvaltning og service var 3 pct. i 2023. Inden for Virksomheder og organisationer var den 11 pct.
- Internationale lønmodtagere havde i 2023 en lavere løn end øvrige lønmodtagere. Medianlønnen for internationale lønmodtagere var 12 pct. lavere end for øvrige lønmodtagere. Internationale lønmodtagere var dog også overrepræsenterede blandt de 10 pct. fuldtidspersoner med de højeste lønninger. Forskellene kan blandt andet skyldes, at internationale og øvrige lønmodtagere er fordelt forskelligt mellem branchegrupper, arbejdsfunktioner, uddannelsesniveauer og ift. anciennitet.
- Inden for branchegrupper var der store forskelle på internationale og øvrige lønmodtageres lønniveau. Inden for Bygge og anlæg havde internationale lønmodtagere en 14 pct. lavere medianløn end øvrige lønmodtagere, men inden for Finansiering og forsikring havde internationale lønmodtagere en medianløn, der var 15 pct. højere.
Get as pdf
Afgrænsning af internationale lønmodtagere
Denne analyse beskriver lønmodtagere på det danske arbejdsmarked, der ikke er danske statsborgere og har opholdt sig i Danmark i højst 10 år eller ikke har bopæl i Danmark[note 1][note 2], jf. boks 1.
I analysen omtales denne afgrænsede gruppe af lønmodtagere som internationale lønmodtagere.
Med den anvendte definition udgjorde internationale lønmodtagere på det danske arbejdsmarked 200.100 fuldtidspersoner i 2023. Heraf havde størstedelen, 160.300 fuldtidspersoner, bopæl i Danmark og 39.800 havde ikke bopæl i Danmark.
Figur 1 viser alle lønmodtagere på det danske arbejdsmarked, der ikke havde dansk statsborgerskab, men havde bopæl i Danmark, fordelt på opholdsvarighed i hele år (257.400 fuldtidspersoner). Figuren viser, at størstedelen af disse lønmodtagere havde opholdt sig i Danmark i relativt få år. 62 pct. havde opholdt sig i Danmark i højst 10 år (markeret med blåt) og er dermed omfattet af den definition, der anvendes i denne analyse.
Figuren viser desuden, at 10-årsgrænsen for opholdsvarighed har stor betydning for den anvendte definition af internationale lønmodtagere. Hvis grænsen sættes til 5, 7 eller 15 år i stedet for 10, vil antallet af internationale lønmodtagere med bopæl i Danmark i 2023 kunne opgøres til hhv. 89.900, 116.500 eller 201.800 fuldtidspersoner (mod altså 160.300 med grænsen på 10 år)[note 3].
Samtidig viser figuren, at andelen af lønmodtagere falder gradvist med antallet af opholdsår, og at denne tendens bliver svagere, jo længere opholdsperiode der er tale om. Over tid bliver lønmodtagere med bopæl i Danmark, som ikke har dansk statsborgerskab, altså generelt mindre tilbøjelige til at udvandre fra Danmark og kan i højere grad sidestilles med øvrige lønmodtagere på dette punkt.
Figur 1. Lønmodtagere uden dansk statsborgerskab og med bopæl i Danmark fordelt på opholdsår. Fuldtidspersoner, 2023.
I denne analyse fordeles alle lønmodtagere i en af to kategorier, internationale lønmodtagere og øvrige lønmodtagere.
Der er opstillet en række kriterier, som alle skal være opfyldt, for at en person kategoriseres som international lønmodtager. Personer, der ikke opfylder et eller flere af kriterierne, kategoriseres som øvrige lønmodtagere.
For personer, der har bopæl i Danmark, er kriterierne:
- Personen er ikke dansk statsborger, og
- Personen er registreret som indvandrer, og
- Personen har opholdt sig sammenhængende i Danmark i højst 10 år. Dvs. seneste indvandringsdato er registreret mindre end 10 år inden årets sidste dag.
For personer, der ikke har bopæl i Danmark, er kriterierne:
- Personen er ikke dansk statsborger, og
- Personen har ikke tidligere i Danmark været registreret som person af dansk oprindelse eller som efterkommer.
Personer, der har opholdt sig sammenhængende i Danmark længere end 10 år, betragtes som `fastboende'. På den baggrund antages de at orientere sig mod det danske arbejdsmarked tilnærmelsesvist i samme grad som øvrige lønmodtagere.
For personer, der ikke har bopæl i Danmark, anvendes der ikke et kriterium vedr. varighed, hvorfor populationen af internationale lønmodtagere kan indeholde personer, der har arbejdet i Danmark i flere end 10 sammenhængende år, mens de har været bosiddende i udlandet.
Personer, hvis statsborgerskab er ukendt, er efter al sandsynlighed ikke danske statsborgere (1.900 fuldtidspersoner) og betragtes derfor som internationale lønmodtagere, hvis de øvrige kriterier er opfyldt.
Andelen af internationale lønmodtagere fordoblet
Der har været en stigning i beskæftigelsen i Danmark fra 2008 til 2023. Antallet af lønmodtagere på 18-64 år, opgjort som fuldtidspersoner, er steget med 171.000 til 2.393.000 i 2023, hvilket svarer til en stigning på 7,7 pct.[note 4] Se boks 2 for en beskrivelse af opgørelsen af fuldtidspersoner pba. Beskæftigelsen for lønmodtagere. Stigningen skal blandt andet ses i sammenhæng med, at beskæftigelsesfrekvensen på arbejdsmarkedet generelt har været stigende[note 5]. En anden årsag til den øgede beskæftigelse er, at antallet af internationale lønmodtagere på det danske arbejdsmarked er steget.
Det fremgår af figur 2, at antallet af internationale lønmodtagere, opgjort som fuldtidspersoner, steg fra 91.000 i 2008 til 200.000 i 2023 og dermed blev mere end fordoblet. Antallet af øvrige lønmodtagere steg også betydeligt i denne periode, men alligevel er andelen af internationale lønmodtagere på det danske arbejdsmarked steget fra 4,1 pct. i 2008 til 8,4 pct. i 2023.[note 6]
Antallet og andelen af internationale lønmodtagere er steget i hele perioden fraregnet årene umiddelbart efter finanskrisen og COVID-19.
Figur 2. Udvikling i andel og antal internationale lønmodtagere. Fuldtidspersoner 2008-2023
Der er en overvægt af mænd på det danske arbejdsmarked generelt, men overvægten er mere markant blandt internationale lønmodtagere, hvor mænd i 2023 udgjorde 62 pct. Blandt øvrige lønmodtagere var andelen af mænd 51 pct.
Internationale lønmodtagere er desuden yngre end øvrige lønmodtagere. Gennemsnitsalderen for internationale lønmodtagere var 35 år i 2023, mens den var 41 år for øvrige lønmodtagere.
Lønmodtagere
Analysens datagrundlag vedrørende lønmodtagere på det danske arbejdsmarked stammer fra Beskæftigelsen for lønmodtagere (BFL). I BFL indgår alle lønmodtagere, der modtager løn fra en dansk virksomhed. Det vil sige, at også personer med eller uden dansk statsborgerskab, der har bopæl uden for Danmark, men arbejder i en dansk virksomhed, indgår (eksempelvis grænsependlere). Omvendt vil det sige, at personer, der har dansk bopæl og arbejder i Danmark, men er ansat i en udenlandsk virksomhed, hvorfra de er udstationeret i Danmark, ikke indgår i analysen. Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering blev der indberettet, hvad der svarer til, 5.200-6.800 fuldtidspersoner (lønmodtagere og selvstændige uden ansatte) inden for denne kategori i løbet af 2023. Se evt. jobindsats.dk.
Selvstændige og medarbejdende ægtefæller indgår heller ikke i populationen. Dog indgår personer, der modtager løn fra et selskab, som vedkommende selv ejer, da disse regnes som lønmodtagere.
Endelig indgår au pairs ikke, da deres indkomst ikke indberettes til eIndkomst.
I analysen indgår kun personer, hvis alder ved udgangen af en måned var mellem 18 og 64 år. Fylder personen hhv. 18 eller 65 år i løbet af året, tæller personen med i en del af året.
Formålet er at frasortere lønmodtagere i ungdomsjobs for dermed at opnå en mere rimelig sammenligning mellem internationale og øvrige lønmodtagere.
I analysen indgår ikke søfolk, der arbejder på skibe i udlandet, da disse reelt opererer på et internationalt arbejdsmarked og derfor ikke er sammenlignelige med lønmodtagere, der som udgangspunkt opererer på det danske arbejdsmarked.
Opgørelse af fuldtidspersoner
BFL indeholder samtlige lønnede arbejdstimer (løntimer), hver enkelt lønmodtager har haft i løbet af et år i samtlige stillinger (og dermed også bijobs), som personen har været ansat i. I analysen er disse løntimer omregnet til fuldtidspersoner ved at dividere med et årsværk svarende til 1923,96 timer.
Flest internationale lønmodtagere fra Polen
Figur 3 viser, at de mest almindelige statsborgerskaber blandt internationale lønmodtagere i 2023 var polsk (14 pct.), rumænsk (10 pct.), svensk (7 pct.), og ukrainsk (6 pct.).
Størstedelen af de internationale lønmodtagere har statsborgerskab i et EØS-land eller Storbritannien (NA pct.).
Dette skal ses i lyset af, at der gælder forskellige regler for ophold og arbejde i Danmark for hhv. personer med statsborgerskab i et EØS-land og personer med statsborgerskab i et land uden for EØS, ligesom EØS-borgere har bedre mulighed for at pendle til Danmark fra deres hjemland. Ser man bort fra lønmodtagere med statsborgerskab i Ukraine og Syrien, som til dels er kommet til Danmark som flygtninge[note 7], er Indien (4 pct.) det hyppigste statsborgerskabsland for lønmodtagere uden for EØS.
Figur 3. Internationale lønmodtagere fordelt efter statsborgerskab. Fuldtidspersoner, 2023
Største andel internationale lønmodtagere i Tårnby
Internationale lønmodtageres arbejdssteder er fordelt uens mellem landets kommuner (figur 4). Særligt i kommunerne i den sydlige del af Jylland og i hovedstadskommunerne er der relatvt store andele internationale lønmodtagere. Det indtryk bliver særligt tydeligt, hvis man frasorterer lønmodtagere beskæftiget inden for Landbrug, skovbrug og fiskeri (højre panel i figur 4). Herunder er kommunerne Tårnby (16 pct.), Lyngby-Taarbæk (15 pct.), København (13 pct.) og Billund (12 pct.) særligt fremtrædende.
Dertil kommer en række kommuner i andre dele af landet, hvor andelen af internationale lønmodtagere også er relativt stor. Fx Lolland (15 pct.), Langeland (10 pct.), Kerteminde (9 pct.) og Lemvig (8 pct.). I flere af disse kommuner er der formentlig tale om, at enkeltvirksomheder med en forholdsvis høj andel internationale lønmodtagere beskæftiger en stor del af lønmodtagerne i kommunen. Fx var 12 pct. af alle lønmodtagere og 67 pct. af alle internationale lønmodtagere i Lolland Kommune beskæftiget inden for branchegruppen Anlægsentreprenører, hvilket til dels skal ses i sammenhæng med byggeriet af Femern-forbindelsen.
Figur 4. Andel internationale lønmodtagere fordelt på arbejdsstedskommune. Fuldtidspersoner, 2023
En mindre del af de internationale lønmodtagere på 40.000 fuldtidspersoner er ansat i danske virksomheder, men har ikke bopæl i Danmark. Denne gruppe udgør 2 pct. af alle lønmodtagere i Danmark, men i enkelte kommuner - typisk tæt på Tyskland eller Sverige - udgør gruppen relativt store andele af alle lønmodtagere.
I Lolland Kommune var 11 pct. af lønmodtagerne internationale og havde ikke bopæl i Danmark, i Tårnby Kommune var det 9 pct., mens det var 8 pct. i Aabenraa Kommune.
I Københavns Kommune var der antalsmæssigt langt flest (8.000 fuldtidspersoner), men de udgjorde blot 2 pct.[note 8]
En del af lønmodtagerne i denne gruppe må formodes at være såkaldte grænsependlere.
Laveste andel inden for Offentlige forvaltning og service
I 2023 var andelen af internationale lønmodtagere på det danske arbejdsmarked 8,4 pct., men andelen varierer mellem brancher. Den største andel finder man i branchegruppen Landbrug, skovbrug og fiskeri (34 pct.). Herefter følger branchegrupperne Hoteller og restauranter (25 pct.) og Rengøring, rejsebureauer og anden operationel service (19 pct.).
De laveste andele af internationale lønmodtagere var i branchegrupperne Offentlig administration, forsvar og politi (1 pct.), Sundhed og socialvæsen (3 pct.) og Vandforsyning og renovation (4 pct.). De to førstnævnte er sammen med Undervisning de tre branchegrupper, der hovedsageligt indeholder lønmodtagere inden for Offentlige forvaltning og service. Andelen af internationale lønmodtagere inden for Offentlig forvaltning og service var 3 pct., mens den var 11 pct. inden for Virksomheder og organisationer.
Figur 5. Internationale lønmodtagere fordelt på 19 standardbranchegrupper. Fuldtidspersoner, 2023.
Højest andel inden for Landbrug og gartneri
I figur 5 ovenfor er lønmodtagerne på det danske arbejdsmarked fordelt på overordnede branchegrupper (standardgruppering 19), som på den ene side opfanger de væsentligste forskelle mellem forskellige dele af arbejdsmarkedet, og på den anden kan dække over forholdsvis store forskelle inden for de enkelte branchegrupper.
Opgør man lønmodtagere på mere detaljerede branchegrupper (standardgruppering 127), træder nogle af forskellene frem[note 9].
Af figur 6 fremgår fx, at det især er inden for undergruppen Landbrug og gartneri (som er en underkategori af Landbrug, skovbrug og fiskeri), at over en tredjedel (36 pct.) af de beskæftigede er internationale lønmodtagere.
Det fremgår desuden, at undergruppen Videregående uddannelsesinstitutioner har en relativt stor andel (18 pct.) af internationale lønmodtagere, mens den overordnede gruppe Undervisning har en relativt lille andel (5 pct.), som det fremgik af figur 5.
Et eksempel er også branchegruppen Handel, hvori andelen af internationale lønmodtagere er 7 pct., mens undergrupperne Internethandel, postordre mv. og Engroshandel med føde-, drikke- og tobaksvarer beskæftiger en markant højere andel internationale lønmodtagere end andre dele af branchegruppen (hhv. 19 pct. og 15 pct.).
Endnu et eksempel er branchegruppen Industri, hvori andelen af internationale lønmodtagere er 10 pct., mens de tre undergrupper Slagterier, Fiskeindustri samt Legetøj og anden fremstillingsvirksomhed beskæftiger en højere andel internationale lønmodtagere end andre dele af branchen (hhv. 25 pct., 24 pct. og 18 pct.)
Figur 6. Internationale lønmodtagere fordelt på 127 branchegrupper, top-20. Fuldtidspersoner, 2023.
Sammenhæng mellem branche og statsborgerskab
Figur 3 viste, at internationale lønmodtagere er meget forskelligt fordelt mellem statsborgerskabslande. Til dette kan bemærkes, at lønmodtagere for de enkelte statsborgerskabslande også fordeler sig systematisk mellem branchegrupper.
Figur 7 fordeler internationale lønmodtagere med fire statsborgerskaber på standardbranchegrupper (med 127 grupper) og viser de fem standardbranchegrupper, der beskæftiger flest lønmodtagere fra hvert enkelt land. Figuren viser således, at internationale lønmodtagere med polsk statsborgerskab særligt er beskæftiget inden for brancher såsom Arbejdsformidling og vikarbureauer (9 pct.), Anlægsentreprenører (7 pct.) og Byggeentreprenører (7 pct.).
Internationale lønmodtagere med italiensk statsborgerskab, er særligt beskæftiget inden for Restauranter (18 pct.) og Hoteller (5 pct.), men samtidig inden for brancher som Videregående uddannelsesinstitutioner (8 pct.) og IT-konsulenter mv. (4 pct.).
Internationale lønmodtagere med statsborgerskab i Indien eller USA arbejder især inden for branchegrupper som Videregående uddannelsesinstitutioner (hhv. 6 pct. og 11 pct.), IT-konsulenter (hhv. 18 pct. og 9 pct.) og Medicinalindustri (hhv. 5 pct. og 6 pct.).
Her bør man dog være opmærksom på, at der er forskellige regler for tildeling af opholdstilladelse afhængigt af statsborgerskabsland. Personer, der har statsborgerskab i et land uden for EU og Norden (såsom USA og Indien), kan have ringere muligheder for at komme til Danmark for at arbejde, såfremt de ikke kan varetage en specialistfunktion og/eller kan få en relativt høj løn. Personer, der er statsborgere i Norden eller et EU-land som Polen og Italien, er derimod underlagt samme regler uanset løn og arbejdsfunktion.
Figur 7. Internationale lønmodtagere fra udvalgte lande fordelt på top-5 standardbranchegrupper. Fuldtidspersoner, 2023.
Internationale lønmodtagere har lavere medianløn
I 2023 var median-årslønnen (se boks 3) for internationale lønmodtagere 412.000 kr., mens den var 464.000 kr. for øvrige lønmodtagere, hvilket svarer til en forskel på 12 pct.
Figur 8 viser, hvordan de internationale lønmodtagere fordeler sig på løndeciler for alle fuldtidslønmodtagere. Forskellen i løn mellem internationale og øvrige lønmodtagere kommer til udtryk ved, at internationale lønmodtagere er overrepræsenterede blandt de 30 pct. af fuldtidslønmodtagerne, der generelt har de laveste lønninger.
Forskellen skal ses i sammenhæng med, at internationale lønmodtagere er overrepræsenterede i branchegrupper med relativt lave medianlønninger[note 10]. Internationale lønmodtagere er desuden yngre end øvrige lønmodtagere, ligesom de i gennemsnit vil have en kortere anciennitet på det danske arbejdsmarked end øvrige lønmodtagere, hvilket også kan medvirke til at forklare lønforskellene.
Det skal også ses i sammenhæng med, at internationale og øvrige lønmodtagere ikke varetager de samme arbejdsfunktioner, og at der kan være forskelle med hensyn til de to gruppers uddannelsesmæssige sammensætning.
Internationale lønmodtagere er dog også overrepræsenterede i 10. decil, dvs. blandt de 10 pct. af fuldtidslønmodtagerne med de højeste lønninger. Det kommer også til udtryk, hvis man alene betragter årslønninger over 750.000 kr. om året, som er grænsen mellem 9. og 10. decil. For denne gruppe er median-årslønnen 964.000 kr. for internationale og 918.000 kr. for øvrige lønmodtagere, hvilket svarer til en forskel på 5 pct. i internationale lønmodtageres favør[note 11]. Det kommer også til udtryk ved, at internationale lønmodtagere var en anelse overrepræsenteret i enkelte branchegrupper med relativt høje medianlønninger[note 12].
Figur 8. Andel internationale lønmodtagere fordelt på løndeciler. Årsløn for fuldtidspersoner, 2023
Lønbegreb
I analysen anvendes bredt lønbeløb til opgørelsen af årslønnen for hver enkelt lønmodtager. Bredt lønbeløb indeholder A-indkomst, som er arbejdsmarkedsbidragspligtig, i nogle tilfælde ikke-arbejdsmarkedsbidragspligtig A-indkomst, samt frynsegoder og ATP-bidrag.
Lønopgørelserne i denne analyse er ikke sammenlignelige med lønstatistikken, hvor der tages udgangspunkt i præsterede timer, som ikke inkluderer fraværstimer.
Beregning af årsløn
Årslønnen er givet for hver enkelt person ved at dividere den samlede lønsum for året med personens fuldtidsbrøk (1923,96 løntimer = 1 fuldtidsperson) for året - på tværs af alle ansættelsesforhold, personen har haft. Dvs. at for personer, der har arbejdet mindre, end hvad der svarer til fuldtid, opregnes årslønnen til fuldtid, og for personer, der har arbejdet mere end fuldtid, nedregnes den til fuldtid.
Denne fremgangsmåde gør det muligt at lave sammenligninger af personer med forskellig beskæftigelsesgrad og mellem personer, der har været i beskæftigelse i Danmark i hhv. hele og dele af 2023.
Lønsammenligninger
Sammenligninger af grupper (fx internationale og øvrige lønmodtageres) løn foretages i analysen pba. medianen af årslønnen. Medianen beregnes med udgangspunkt i fuldtidsbrøken for hver person, sådan at den udtrykker midterværdien for fuldtidspersoner (og ikke midterværdien for alle observationer/personer.) Dette indebærer, at summen af fuldtidspersoner, der har hhv. højere og lavere årsløn end medianen, er ca. 50 pct., mens antallet af personer varierer (`vægtet median'). Samme fremgangsmåde anvendes til beregning af deciler.
Formålet er også her at gøre det muligt at sammenligne personer med forskellig beskæftigelsesgrad- og varighed og undgå fx, at arbejdssteder med stor personaleomsætning påvirker median eller decilopdeling uforholdsmæssigt.
Bredt lønbeløb indeholder ikke pensionsindbetalinger. Det kan skabe en skævhed ifm. lønsammenligningerne i analysen, hvis andelen af lønnen, der udbetales som pension, varierer systematisk mellem grupper.
Derudover kan andelen af timelønnede og funktionærer variere mellem grupper. Funktionærer vil som regel være registreret med et større antal løntimer end sammenlignelige timelønnede, eftersom funktionærer i væsentlig højere grad end timelønnede vil have betalt fravær.
Lønforskelle inden for brancher
Forskellen i medianårsløn for internationale og øvrige lønmodtagere kan delvist henføres til, at andelen af internationale lønmodtagere varierer mellem branchegrupper. Den overordnede lønforskel mellem internationale og øvrige lønmodtagere dækker dog også over store lønforskelle inden for branchegrupper.
Figur 9 viser den relative forskel på median-årslønninger for internationale og øvrige lønmodtagere inden for branchegrupper. Fx var lønnen for internationale lønmodtagere 4,5 pct. lavere inden for Industri, 14,7 pct. lavere inden for Sundhed og socialvæsen og 13,5 pct. lavere inden for Bygge og anlæg.
Samtidig er der branchegrupper, hvor internationale lønmodtagere havde højere median-årslønninger end øvrige lønmodtagere. Det gælder fx Videnservice (3,2 pct.), Finansiering og forsikring (14,6 pct.) samt den lille branchegruppe Råstofindvinding, inden for hvilken internationale lønmodtagere tjente 30,2 pct. mere end øvrige lønmodtagere.
Figur 9 danner sammen med figur 8 et overordnet billede af en forskelligartet lønmodtagergruppe, som både var overrepræsenteret i den laveste ende af lønskalaen og i brancher med relativt lave medianlønninger, men samtidig - om end i mindre grad - var overrepræsenteret i den øverste del af lønskalaen.
Figur 9. Medianløn for internationale lønmodtagere relativt til øvrige lønmodtagere fordelt på 19 branchegrupper. Årsløn for fuldtidspersoner, 2023
En forklaring på lønforskelle mellem internationale og øvrige lønmodtagere inden for en branchegruppe kan være, at de to grupper har forskellige uddannelsessammensætninger og varetager forskellige arbejdsfunktioner med forskellige lønniveauer inden for branchegruppen.
Eksempelvis var median-årslønnen inden for branchegruppen Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 12,6 pct. lavere for internationale lønmodtagere end for øvrige lønmodtagere. Denne forskel kan have en sammenhæng med, at internationale lønmodtagere oftere varetager mere manuelle arbejdsfunktioner, mens øvrige lønmodtagere oftere varetager ledelses- og specialistfunktioner. Dette understøttes af lønmodtagernes fordeling på arbejdsfunktioner (DISCO-koder) inden for branchegruppen. Data om arbejdsfunktioner er dog ikke fuldt dækkende, da det fx ikke er obligatorisk for virksomheder med under 10 ansatte at indberette DISCO-koder.
Appendix
Tabel 1. Andel internationale lønmodtagere fordelt efter arbejdsstedskommuner. Fuldtidspersoner, 2023.
| Kommune | Antal internationale lønmodtagere, fuldtidspersoner | Andel internationale lønmodtagere, procent |
|---|---|---|
| Tårnby | 3 891 | 16,2 |
| Lolland | 1 970 | 15,4 |
| Lyngby-Taarbæk | 4 508 | 14,7 |
| København | 48 605 | 13,5 |
| Aabenraa | 3 008 | 12,3 |
| Billund | 2 064 | 12,1 |
| Tønder | 1 367 | 11,8 |
| Samsø | 129 | 11,4 |
| Gladsaxe | 4 652 | 11,1 |
| Ishøj | 766 | 10,5 |
| Greve | 1 535 | 10,4 |
| Langeland | 298 | 10,4 |
| Sønderborg | 2 664 | 10,3 |
| Brøndby | 2 274 | 9,8 |
| Fredensborg | 917 | 9,6 |
| Hørsholm | 676 | 9,6 |
| Vejen | 1 451 | 9,5 |
| Gentofte | 3 156 | 9,4 |
| Ikast-Brande | 1 820 | 9,4 |
| Frederiksberg | 2 942 | 9,2 |
| Høje-Taastrup | 3 087 | 9,1 |
| Kerteminde | 708 | 9,1 |
| Albertslund | 1 605 | 9,0 |
| Vallensbæk | 389 | 8,9 |
| Horsens | 3 191 | 8,9 |
| Dragør | 216 | 8,8 |
| Ringkøbing-Skjern | 1 967 | 8,8 |
| Rødovre | 1 152 | 8,7 |
| Helsingør | 1 451 | 8,7 |
| Assens | 943 | 8,6 |
| Fanø | 55 | 8,5 |
| Vordingborg | 1 003 | 8,4 |
| Lemvig | 511 | 8,4 |
| Hvidovre | 2 108 | 8,1 |
| Vejle | 3 648 | 8,1 |
| Nordfyns | 528 | 8,0 |
| Stevns | 315 | 7,9 |
| Vesthimmerlands | 1 014 | 7,9 |
| Ringsted | 1 071 | 7,8 |
| Haderslev | 1 321 | 7,8 |
| Rudersdal | 1 577 | 7,7 |
| Varde | 1 182 | 7,7 |
| Norddjurs | 838 | 7,7 |
| Egedal | 647 | 7,3 |
| Køge | 1 725 | 7,1 |
| Ballerup | 3 031 | 7,0 |
| Hedensted | 1 166 | 7,0 |
| Herlev | 1 352 | 6,9 |
| Frederikshavn | 1 382 | 6,9 |
| Allerød | 858 | 6,8 |
| Gribskov | 563 | 6,8 |
| Odder | 368 | 6,8 |
| Solrød | 290 | 6,7 |
| Furesø | 697 | 6,6 |
| Ærø | 94 | 6,6 |
| Nyborg | 537 | 6,5 |
| Halsnæs | 400 | 6,4 |
| Hillerød | 1 786 | 6,4 |
| Esbjerg | 3 099 | 6,4 |
| Kolding | 2 696 | 6,2 |
| Fredericia | 1 528 | 6,1 |
| Hjørring | 1 341 | 6,0 |
| Faxe | 563 | 5,9 |
| Lejre | 348 | 5,8 |
| Aarhus | 9 759 | 5,8 |
| Herning | 2 182 | 5,7 |
| Frederikssund | 653 | 5,6 |
| Roskilde | 1 937 | 5,6 |
| Thisted | 853 | 5,6 |
| Glostrup | 970 | 5,5 |
| Guldborgsund | 895 | 5,5 |
| Faaborg-Midtfyn | 706 | 5,4 |
| Odense | 4 584 | 5,3 |
| Mariagerfjord | 845 | 5,3 |
| Bornholm | 627 | 5,2 |
| Odsherred | 412 | 5,2 |
| Favrskov | 761 | 5,2 |
| Holstebro | 1 100 | 5,2 |
| Rebild | 455 | 5,2 |
| Struer | 290 | 5,1 |
| Viborg | 1 957 | 5,1 |
| Middelfart | 704 | 5,0 |
| Jammerbugt | 488 | 5,0 |
| Syddjurs | 463 | 4,9 |
| Skive | 780 | 4,9 |
| Kalundborg | 807 | 4,8 |
| Næstved | 1 083 | 4,7 |
| Silkeborg | 1 460 | 4,6 |
| Aalborg | 4 293 | 4,6 |
| Skanderborg | 969 | 4,5 |
| Holbæk | 926 | 4,4 |
| Slagelse | 1 148 | 4,4 |
| Sorø | 350 | 3,9 |
| Brønderslev | 365 | 3,9 |
| Randers | 1 150 | 3,8 |
| Morsø | 253 | 3,8 |
| Læsø | 18 | 3,6 |
| Svendborg | 583 | 3,5 |
| Christiansø | 0 | 0,0 |
Tabel 2. Andel internationale lønmodtagere inden for 127 standardbranchegrupper. Fuldtidspersoner, 2023.
| 19 standardbranchegrupper (127 standardbranchegrupper) | Antal internationale lønmodtagere, fuldtidspersoner | Andel internationale lønmodtagere, procent |
|---|---|---|
| Andre serviceydelser mv | ||
| Frisører, vaskerier og andre serviceydelser | 1 550 | 14,8 |
| Reparation af husholdningsudstyr | 111 | 4,6 |
| Private husholdninger med ansat medhjælp | 15 | 4 |
| Organisationer og foreninger | 724 | 2,2 |
| Bygge og anlæg | ||
| Anlægsentreprenører | 3 486 | 20,5 |
| Byggeentreprenører | 4 384 | 17,2 |
| Murere og anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed samt forberedende byggepladsarbejde | 4 492 | 15,7 |
| Bygningsfærdiggørelse | 4 025 | 9,8 |
| Bygningsinstallation | 2 492 | 5,5 |
| Ejendomshandel og udlejning | ||
| Udlejning af erhvervsejendomme | 352 | 6,3 |
| Ejendomsmæglere mv. | 815 | 5,6 |
| Boligudlejning | 254 | 2 |
| Energiforsyning | ||
| Elforsyning | 1 002 | 9,6 |
| Gasforsyning | 27 | 2 |
| Varmeforsyning | 3 | 0,2 |
| Finansiering og forsikring | ||
| Finansiel service | 740 | 6,8 |
| Pengeinstitutter | 2 226 | 6,4 |
| Kreditforeninger mv. | 646 | 4,5 |
| Forsikring og pension | 305 | 1,5 |
| Handel | ||
| Internethandel, postordre mv. | 1 902 | 19,4 |
| Engrosh. med føde-, drikke- og tobaksvarer | 2 920 | 15 |
| Specialbutikker med fødevarer | 435 | 9,4 |
| Engrosh. med tekstiler og husholdningsudstyr | 3 668 | 8,5 |
| Detailh. med beklædning og fodtøj | 964 | 7,7 |
| Engrosh. med korn og foderstof | 206 | 6,9 |
| Engrosh. med it-udstyr | 736 | 6,5 |
| Agenturhandel | 290 | 6,5 |
| Bilværksteder mv. | 1 099 | 5,9 |
| Detailh. med tekstiler og husholdningsudstyr mv. | 2 207 | 5,6 |
| Supermarkeder og varehuse mv. | 2 169 | 5 |
| Anden engroshandel | 1 698 | 4,4 |
| Engrosh. med andre maskiner | 1 263 | 4,3 |
| Detailh. med forbrugerelektronik | 93 | 3,7 |
| Bilhandel | 657 | 3,1 |
| Tankstationer | 75 | 2,7 |
| Detailh. med kultur- og fritidsprodukter | 143 | 2,3 |
| Hoteller og restauranter | ||
| Restauranter | 14 035 | 24,8 |
| Hoteller mv. | 3 883 | 24,4 |
| Industri | ||
| Slagterier | 2 883 | 25 |
| Fiskeindustri | 542 | 23,5 |
| Legetøj og anden fremstillingsvirksomhed | 1 265 | 18 |
| Fremst. af motorer, vindmøller og pumper | 3 183 | 13 |
| Reparation og installation af maskiner og udstyr | 1 542 | 12,9 |
| Bagerier, brødfabrikker mv. | 1 004 | 12,3 |
| Medicinalindustri | 4 013 | 11,7 |
| Fremst. af metal | 542 | 11,5 |
| Metalvareindustri | 3 271 | 11,4 |
| Betonindustri og teglværker | 1 143 | 11,1 |
| Glasindustri og keramisk industri | 159 | 10,1 |
| Fremst. af skibe og andre transportmidler | 275 | 10,1 |
| Træindustri | 669 | 10 |
| Fremst. af motorkøretøjer og dele hertil | 335 | 9,9 |
| Fremst. af andet elektronisk udstyr | 1 195 | 9,8 |
| Beklædningsindustri | 125 | 9,3 |
| Tobaksindustri | 53 | 9 |
| Fremst. af husholdningsapparater, lamper mv. | 372 | 8,5 |
| Anden fødevareindustri | 848 | 8,2 |
| Fremst. af basiskemikalier | 361 | 7,8 |
| Plast- og gummiindustri | 746 | 7,5 |
| Fremst. af medicinske instrumenter mv. | 403 | 7,1 |
| Fremst. af computere og kommunikationsudstyr mv. | 237 | 7 |
| Fremst. af elektriske motorer mv. | 280 | 6,7 |
| Fremst. af ledninger og kabler | 100 | 6,7 |
| Møbelindustri | 457 | 6,3 |
| Fremst. af maling og sæbe mv. | 419 | 6,2 |
| Læder- og fodtøjsindustri | 5 | 5,6 |
| Fremst. af andre maskiner | 1 688 | 5,4 |
| Mejerier | 476 | 5,2 |
| Tekstilindustri | 123 | 5,1 |
| Drikkevareindustri | 157 | 4,5 |
| Papirindustri | 174 | 4,3 |
| Trykkerier mv. | 101 | 3,3 |
| Olieraffinaderier mv. | 17 | 2,4 |
| Information og kommunikation | ||
| Udgivelse af computerspil og anden software | 1 766 | 21,4 |
| Informationstjenester | 1 164 | 14,5 |
| It-konsulenter mv. | 7 458 | 12,1 |
| Telekommunikation | 587 | 4,8 |
| Produktion af film, tv og musik mv. | 227 | 4,4 |
| Forlag | 346 | 3,9 |
| Radio- og tv-stationer | 81 | 1,4 |
| Kultur og fritid | ||
| Lotteri og andet spil | 139 | 10,5 |
| Teater, musik og kunst | 481 | 8 |
| Forlystelsesparker og andre fritidsaktiviteter | 202 | 7,2 |
| Sportsklubber | 995 | 6,6 |
| Biblioteker, museer mv. | 193 | 1,9 |
| Landbrug, skovbrug og fiskeri | ||
| Landbrug og gartneri | 10 806 | 36,4 |
| Skovbrug | 543 | 18,9 |
| Fiskeri | 160 | 15,5 |
| Offentlig administration, forsvar og politi | ||
| Offentlig administration | 753 | 0,8 |
| Forsvar, politi og retsvæsen mv. | 178 | 0,3 |
| Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service | ||
| Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere | 13 675 | 24,7 |
| Arbejdsformidling og vikarbureauer | 7 883 | 20 |
| Anden operationel service | 1 884 | 12,7 |
| Rejsebureauer | 390 | 9,9 |
| Udlejning og leasing af materiel | 619 | 8,4 |
| Vagt og sikkerhedstjeneste | 102 | 1,8 |
| Råstofindvinding | ||
| Service til råstofindvinding | 373 | 23,3 |
| Indvinding af olie og gas | 243 | 22,5 |
| Indvinding af grus og sten | 25 | 2,2 |
| Sundhed og socialvæsen | ||
| Hospitaler | 3 073 | 2,8 |
| Daginstitutioner og dagcentre mv. | 4 618 | 2,7 |
| Plejehjem mv. | 3 004 | 2,5 |
| Læger, tandlæger mv. | 1 113 | 2,2 |
| Transport | ||
| Skibsfart | 3 728 | 31,1 |
| Luftfart | 1 127 | 25,3 |
| Post og kurertjeneste | 3 341 | 25,2 |
| Fragtvognmænd og rørtransport | 3 345 | 11,6 |
| Hjælpevirksomhed til transport | 3 499 | 10,8 |
| Lokaltog, bus og taxi mv. | 1 468 | 8,6 |
| Regional- og fjerntog | 148 | 2,7 |
| Undervisning | ||
| Videregående uddannelsesinstitutioner | 7 702 | 17,6 |
| Voksenundervisning mv. | 481 | 3,1 |
| Gymnasier og erhvervsfaglige skoler | 497 | 1,2 |
| Grundskoler | 1 009 | 1,2 |
| Vandforsyning og renovation | ||
| Rensning af jord og grundvand | 10 | 6,2 |
| Renovation og genbrug | 387 | 4,2 |
| Kloak- og rensningsanlæg | 24 | 1,3 |
| Vandforsyning | 3 | 0,5 |
| Videnservice | ||
| Forskning og udvikling | 2 996 | 16 |
| Virksomhedskonsulenter | 3 785 | 10,2 |
| Arkitekter og rådgivende ingeniører | 4 308 | 9,2 |
| Anden videnservice | 926 | 8,3 |
| Reklame- og analysebureauer | 869 | 8,2 |
| Revision og bogføring | 967 | 5 |
| Dyrlæger | 56 | 1,7 |
| Advokatvirksomhed | 108 | 1,2 |
Tabel 3. Internationale lønmodtagere fra udvalgte statsborgerskabslande fordelt på top-5 standardbranchegrupper. Fuldtidspersoner, 2023.
| Statsborgerskabsland (127 standardbranchegrupper) | Antal, fuldtidspersoner | Andel fra statsborgerskabsland i branchegruppe, procent |
|---|---|---|
| Afghanistan | ||
| Restauranter | 120 | 12,4 |
| Daginstitutioner og dagcentre mv. | 116 | 12,0 |
| Supermarkeder og varehuse mv. | 101 | 10,4 |
| Plejehjem mv. | 80 | 8,2 |
| Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere | 46 | 4,7 |
| Bangladesh | ||
| Restauranter | 360 | 33,9 |
| Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere | 221 | 20,8 |
| Arbejdsformidling og vikarbureauer | 63 | 5,9 |
| Post og kurertjeneste | 49 | 4,6 |
| Landbrug og gartneri | 43 | 4,0 |
| Brasilien | ||
| Videregående uddannelsesinstitutioner | 168 | 12,0 |
| Medicinalindustri | 135 | 9,6 |
| Landbrug og gartneri | 130 | 9,3 |
| Arbejdsformidling og vikarbureauer | 79 | 5,6 |
| It-konsulenter mv. | 77 | 5,5 |
| Bulgarien | ||
| Restauranter | 1 218 | 23,4 |
| Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere | 891 | 17,1 |
| Engrosh. med føde-, drikke- og tobaksvarer | 327 | 6,3 |
| Post og kurertjeneste | 249 | 4,8 |
| Fragtvognmænd og rørtransport | 229 | 4,4 |
| Eritrea | ||
| Slagterier | 453 | 16,5 |
| Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere | 223 | 8,1 |
| Daginstitutioner og dagcentre mv. | 208 | 7,6 |
| Plejehjem mv. | 197 | 7,2 |
| Frisører, vaskerier og andre serviceydelser | 159 | 5,8 |
| Filippinerne | ||
| Daginstitutioner og dagcentre mv. | 260 | 11,5 |
| Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere | 225 | 9,9 |
| Landbrug og gartneri | 210 | 9,3 |
| Plejehjem mv. | 209 | 9,2 |
| Skibsfart | 208 | 9,2 |
| Finland | ||
| Engrosh. med tekstiler og husholdningsudstyr | 103 | 9,4 |
| Pengeinstitutter | 86 | 7,8 |
| Videregående uddannelsesinstitutioner | 68 | 6,2 |
| It-konsulenter mv. | 66 | 6,0 |
| Luftfart | 42 | 3,8 |
| Frankrig | ||
| Videregående uddannelsesinstitutioner | 280 | 9,2 |
| Restauranter | 191 | 6,3 |
| It-konsulenter mv. | 170 | 5,6 |
| Arkitekter og rådgivende ingeniører | 160 | 5,3 |
| Engrosh. med tekstiler og husholdningsudstyr | 157 | 5,2 |
| Grækenland | ||
| Restauranter | 251 | 11,5 |
| Videregående uddannelsesinstitutioner | 246 | 11,2 |
| Medicinalindustri | 150 | 6,9 |
| Arkitekter og rådgivende ingeniører | 130 | 5,9 |
| It-konsulenter mv. | 121 | 5,5 |
| Indien | ||
| It-konsulenter mv. | 1 319 | 18,5 |
| Videregående uddannelsesinstitutioner | 459 | 6,4 |
| Skibsfart | 447 | 6,3 |
| Medicinalindustri | 369 | 5,2 |
| Forskning og udvikling | 307 | 4,3 |
| Iran | ||
| Videregående uddannelsesinstitutioner | 372 | 11,6 |
| Plejehjem mv. | 221 | 6,9 |
| Restauranter | 212 | 6,6 |
| Hospitaler | 204 | 6,3 |
| Daginstitutioner og dagcentre mv. | 191 | 5,9 |
| Irland | ||
| Bygningsinstallation | 137 | 10,7 |
| Virksomhedskonsulenter | 112 | 8,8 |
| Arbejdsformidling og vikarbureauer | 109 | 8,5 |
| Arkitekter og rådgivende ingeniører | 68 | 5,3 |
| It-konsulenter mv. | 66 | 5,2 |
| Island | ||
| It-konsulenter mv. | 115 | 7,6 |
| Restauranter | 110 | 7,3 |
| Daginstitutioner og dagcentre mv. | 72 | 4,7 |
| Hospitaler | 72 | 4,7 |
| Plejehjem mv. | 50 | 3,3 |
| Italien | ||
| Restauranter | 1 288 | 17,7 |
| Videregående uddannelsesinstitutioner | 615 | 8,5 |
| Hoteller mv. | 356 | 4,9 |
| Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere | 326 | 4,5 |
| It-konsulenter mv. | 303 | 4,2 |
| Kina | ||
| Restauranter | 696 | 25,3 |
| Videregående uddannelsesinstitutioner | 666 | 24,2 |
| Medicinalindustri | 108 | 3,9 |
| Forskning og udvikling | 106 | 3,9 |
| Arkitekter og rådgivende ingeniører | 98 | 3,6 |
| Kroatien | ||
| Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere | 180 | 11,0 |
| Restauranter | 128 | 7,8 |
| It-konsulenter mv. | 63 | 3,8 |
| Hoteller mv. | 61 | 3,7 |
| Arkitekter og rådgivende ingeniører | 58 | 3,5 |
| Letland | ||
| Skibsfart | 269 | 10,8 |
| Bygningsfærdiggørelse | 202 | 8,1 |
| Arbejdsformidling og vikarbureauer | 189 | 7,6 |
| Landbrug og gartneri | 143 | 5,7 |
| Murere og anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed samt forberedende byggepladsarbejde | 134 | 5,4 |
| Litauen | ||
| Landbrug og gartneri | 930 | 14,3 |
| Bygningsfærdiggørelse | 567 | 8,7 |
| Murere og anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed samt forberedende byggepladsarbejde | 438 | 6,7 |
| Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere | 409 | 6,3 |
| Byggeentreprenører | 277 | 4,3 |
| Nederlandene | ||
| Videregående uddannelsesinstitutioner | 190 | 8,7 |
| It-konsulenter mv. | 137 | 6,3 |
| Landbrug og gartneri | 105 | 4,8 |
| Arkitekter og rådgivende ingeniører | 100 | 4,6 |
| Engrosh. med tekstiler og husholdningsudstyr | 90 | 4,1 |
| Nepal | ||
| Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere | 1 154 | 39,7 |
| Restauranter | 928 | 31,9 |
| Internethandel, postordre mv. | 134 | 4,6 |
| Hoteller mv. | 120 | 4,1 |
| Arbejdsformidling og vikarbureauer | 69 | 2,4 |
| Norge | ||
| Hospitaler | 330 | 10,8 |
| It-konsulenter mv. | 172 | 5,6 |
| Virksomhedskonsulenter | 126 | 4,1 |
| Restauranter | 116 | 3,8 |
| Engrosh. med tekstiler og husholdningsudstyr | 115 | 3,8 |
| Pakistan | ||
| Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere | 154 | 11,9 |
| Lokaltog, bus og taxi mv. | 108 | 8,4 |
| Restauranter | 102 | 7,9 |
| Videregående uddannelsesinstitutioner | 71 | 5,5 |
| Byggeentreprenører | 62 | 4,8 |
| Polen | ||
| Arbejdsformidling og vikarbureauer | 2 481 | 9,2 |
| Anlægsentreprenører | 2 010 | 7,5 |
| Murere og anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed samt forberedende byggepladsarbejde | 1 868 | 7,0 |
| Byggeentreprenører | 1 863 | 6,9 |
| Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere | 1 631 | 6,1 |
| Portugal | ||
| Restauranter | 801 | 21,7 |
| Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere | 407 | 11,0 |
| Fremst. af motorer, vindmøller og pumper | 262 | 7,1 |
| Arbejdsformidling og vikarbureauer | 167 | 4,5 |
| Arkitekter og rådgivende ingeniører | 124 | 3,4 |
| Rumænien | ||
| Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere | 2 609 | 12,8 |
| Landbrug og gartneri | 2 369 | 11,7 |
| Arbejdsformidling og vikarbureauer | 1 418 | 7,0 |
| Post og kurertjeneste | 1 040 | 5,1 |
| Murere og anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed samt forberedende byggepladsarbejde | 931 | 4,6 |
| Rusland | ||
| It-konsulenter mv. | 118 | 9,7 |
| Videregående uddannelsesinstitutioner | 100 | 8,2 |
| Virksomhedskonsulenter | 72 | 5,9 |
| Arkitekter og rådgivende ingeniører | 59 | 4,8 |
| Skibsfart | 50 | 4,1 |
| Slovakiet | ||
| Restauranter | 159 | 10,6 |
| It-konsulenter mv. | 126 | 8,4 |
| Arbejdsformidling og vikarbureauer | 89 | 5,9 |
| Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere | 88 | 5,9 |
| Hoteller mv. | 58 | 3,9 |
| Spanien | ||
| Restauranter | 448 | 9,9 |
| Videregående uddannelsesinstitutioner | 427 | 9,4 |
| Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere | 273 | 6,0 |
| Medicinalindustri | 259 | 5,7 |
| Arkitekter og rådgivende ingeniører | 218 | 4,8 |
| Statsløse | ||
| Daginstitutioner og dagcentre mv. | 99 | 9,1 |
| Restauranter | 88 | 8,1 |
| Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere | 81 | 7,4 |
| Plejehjem mv. | 72 | 6,6 |
| Lokaltog, bus og taxi mv. | 56 | 5,1 |
| Storbritannien | ||
| Virksomhedskonsulenter | 356 | 7,2 |
| Videregående uddannelsesinstitutioner | 299 | 6,1 |
| It-konsulenter mv. | 290 | 5,9 |
| Arkitekter og rådgivende ingeniører | 226 | 4,6 |
| Engrosh. med tekstiler og husholdningsudstyr | 200 | 4,1 |
| Sverige | ||
| It-konsulenter mv. | 832 | 6,2 |
| Restauranter | 782 | 5,8 |
| Hjælpevirksomhed til transport | 623 | 4,6 |
| Engrosh. med tekstiler og husholdningsudstyr | 592 | 4,4 |
| Luftfart | 537 | 4,0 |
| Syrien | ||
| Restauranter | 623 | 8,6 |
| Daginstitutioner og dagcentre mv. | 608 | 8,4 |
| Lokaltog, bus og taxi mv. | 550 | 7,6 |
| Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere | 436 | 6,0 |
| Fragtvognmænd og rørtransport | 344 | 4,8 |
| Thailand | ||
| Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere | 272 | 17,0 |
| Restauranter | 262 | 16,4 |
| Daginstitutioner og dagcentre mv. | 134 | 8,4 |
| Plejehjem mv. | 122 | 7,6 |
| Byggeentreprenører | 95 | 5,9 |
| Tyrkiet | ||
| Restauranter | 298 | 13,7 |
| Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere | 167 | 7,7 |
| Videregående uddannelsesinstitutioner | 116 | 5,3 |
| Arkitekter og rådgivende ingeniører | 87 | 4,0 |
| Engrosh. med føde-, drikke- og tobaksvarer | 80 | 3,7 |
| Tyskland | ||
| Videregående uddannelsesinstitutioner | 1 033 | 9,3 |
| It-konsulenter mv. | 424 | 3,8 |
| Hjælpevirksomhed til transport | 395 | 3,6 |
| Fragtvognmænd og rørtransport | 371 | 3,3 |
| Virksomhedskonsulenter | 344 | 3,1 |
| USA | ||
| Videregående uddannelsesinstitutioner | 288 | 11,1 |
| It-konsulenter mv. | 246 | 9,5 |
| Medicinalindustri | 160 | 6,2 |
| Virksomhedskonsulenter | 128 | 4,9 |
| Legetøj og anden fremstillingsvirksomhed | 122 | 4,7 |
| Ukraine | ||
| Landbrug og gartneri | 4 363 | 35,7 |
| Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere | 953 | 7,8 |
| Restauranter | 661 | 5,4 |
| Hoteller mv. | 463 | 3,8 |
| Arbejdsformidling og vikarbureauer | 292 | 2,4 |
| Ungarn | ||
| Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere | 254 | 9,6 |
| Restauranter | 203 | 7,7 |
| Arbejdsformidling og vikarbureauer | 170 | 6,4 |
| It-konsulenter mv. | 159 | 6,0 |
| Landbrug og gartneri | 105 | 4,0 |
| Vietnam | ||
| Landbrug og gartneri | 492 | 43,3 |
| Restauranter | 106 | 9,3 |
| Frisører, vaskerier og andre serviceydelser | 90 | 7,9 |
| Slagterier | 40 | 3,5 |
| Videregående uddannelsesinstitutioner | 35 | 3,1 |
Notes
Hertil kommer en række afgrænsninger ift. herkomsttype, jf. boks 1. [ ↑ ]
Den 28. oktober 2024 udgav Danmarks Statistik Flere beskæftigede indvandrere og efterkommere, som beskriver beskæftigelsesudviklingen for blandt andet indvandrere og efterkommere fra 2013 til 2023. Denne opgørelse er ikke sammenlignelig med resultaterne i analysen, især fordi populationen, den omhandler, ikke er afgrænset til indvandrere med højst 10 års ophold i Danmark. [ ↑ ]
Vi har testet hovedresultaterne i analysen med hhv. 5, 7 og 15 års grænse for opholdsvarighed. Antallet og andelen af internationale lønmodtagere ændrer sig inden for fx branchegrupper, men fordelingerne ændrer sig ikke nævneværdigt. [ ↑ ]
Ifølge Statistikbanken (LBESK22) steg antallet af fuldtidsbeskæftigede fra 2008K4 til 2023K4 med 231.000 til 2.497.000 i 2023K4, hvilket svarer til en stigning på 10,2 pct. Forskellen skyldes primært, at opgørelsen af lønmodtagere i denne analyse er afgrænset aldersmæssigt til 18-65 år. Dertil kommer, at beskæftigelsestallene på dst.dk og i statistikbanken opgøres på måneds- eller kvartalsniveau, mens der i analysen anvendes årsopgørelser. [ ↑ ]
Internationale lønmodtagere er bl.a. defineret ved, at de ikke har dansk statsborgerskab, og regler for tildeling af dansk statsborgerskab og dobbelt statsborgerskab ændrer sig løbende. Udviklingen i antallet og andelen af internationale lønmodtagere er derfor ikke nødvendigvis kun drevet af forhold relateret til arbejdsmarkedet, men også administrative forhold. [ ↑ ]
Andelen af internationale lønmodtagere med ukrainsk statsborgerskab, der i 2023 havde opholdsgrundlaget Ukraine (særlov) var 57 pct.
Andelen af internationale lønmodtagere med syrisk statsborgerskab, der i 2023 havde opholdsgrundlaget Asyl mv., Familiesammenføring, Mindreårige børn, Refererer til flygtning eller Familiesammenføring, Ægteskab eller fast samlivsforhold, Refererer til flygtning var 97 pct. [ ↑ ]Se DST Analysen Hvem pendler fra Sverige til Danmark for tal for pendlerne i Øresundsregionen. [ ↑ ]
Se bilag 2 for en komplet oversigt over andel internationale lønmodtagere i hver af de 127 brancheundergrupper. [ ↑ ]
Navnlig Landbrug, skovbrug og fiskeri (34 pct.), Hoteller og restauranter (25 pct.) og Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service (19 pct.), jf. figur 5. [ ↑ ]
Den gennemsnitlige lønforskel mellem internationale og øvrige lønmodtagere (3 pct.) bliver dermed også noget mindre end forskellen i medianlønnen, fordi de højeste indkomster blandt de internationale lønmodtagere trækker gennemsnittet op i højere grad, end det er tilfældet for øvrige lønmodtagere. [ ↑ ]
Det gælder Råstofindvinding (17 pct.), Information og kommunikation (11 pct.) og Videnservice (9 pct.). [ ↑ ]