Gå til sidens indhold
Publikation

Danske virksomheders samarbejde 2003

Rapporten Danske virksomheders samarbejde 2003 dokumenterer, at samarbejdende virksomheder i Danmark styrker deres konkurrenceevne markant. Rapporten - et hæfte på 43 sider med 30 figurer og tabeller - tager udgangspunkt i en helt ny undersøgelse.
Samarbejde mellem virksomheder øger konkurrenceevnen. Det mener hovedparten af de virksomheder, som har erfaringer med at samarbejde. Ligeledes mener hovedparten af virksomhederne, at samarbejdet også i de kommende år vil medvirke til at forbedre deres konkurrenceevne.

Det fremgår af Danske virksomheders samarbejde 2003. Godt 1.600 danske virksomheder inden for forskellige brancher har i efteråret 2003 besvaret en række spørgsmål om samarbejdet mellem de enkelte virksomheder.

På denne baggrund kan rapporten blandt andet drage følgende konklusioner:
  • Hver femte danske virksomhed indgår i et fast samarbejde med én eller flere andre virksomheder.
  • Især virksomheder, der indgår i en koncern, og virksomheder med mange ansatte har et udstrakt samarbejde med andre virksomheder.
  • Virksomhederne er motiverede for samarbejdet, bl.a. fordi det styrker konkurrenceevnen, giver adgang til nye teknologier, medfører besparelser og styrker virksomhedernes fleksibilitet.
  • Som de største barrierer for samarbejde peger virksomhederne på deres egen størrelse og frygten for at blive afhængig og miste kernekompetencer.
  • Det er navnlig inden for brancherne forretningsservice og transport, at virksomhederne benytter sig af fordelene ved samarbejde.
Rapporten giver desuden mulighed for at sammenligne svenske og danske virksomheders samarbejde. Langt flere svenske end danske virksomheder indgår i et fast virksomhedssamarbejde.

Danske virksomheders samarbejde

Kolofon

Danske virksomheders samarbejde
Erhvervsliv
ISBN: 87-501-1402-6
Udgivet: 11. juni 2004 kl. 09:30
Antal sider: 43
Kontaktinfo:
Claus Werner Andersen
Telefon: 91 37 64 04.

tilmeld dig nyheder

Modtag nyheder om de emner, der interesserer dig