Publikation
It-anvendelse i virksomheder 2012
Publikationen analyserer virksomhedernes it-anvendelse i bred forstand: it-systemer, netværk, bredbånd, elektronisk handel, grøn it, cloud computing og meget andet.
It-anvendelse i virksomheder 2012 er baseret på svarene fra omkring 4.000 virksomheder med mindst ti ansatte.
It-anvendelse i virksomheder 2012 er baseret på svarene fra omkring 4.000 virksomheder med mindst ti ansatte.
Små virksomheder lægger mest op i skyen
En af de mange interessante konklusioner i publikationen er, at små virksomheder bruger cloud computing til flere formål end de større virksomheder. Cloud computing er it-service, der leveres og benyttes via internettet.
Når man ser på brugerne af cloud computing i 2012, benyttede 37 pct. af virksomhederne med 10-19 ansatte sig af mindst fem services. Ved virksomheder med mindst 100 ansatte var andelen 21 pct.
I alt benyttede 24 pct. af virksomhederne med mindst ti ansatte sig i 2012 af cloud computing.
Udenlandske it-specialister hentes i EU
Blandt en lang række andre interessante oplysninger i publikationen er disse facts:
-
3 pct. af virksomhederne ansatte nye udenlandske it-specialister i 2011. Halvdelen af disse virksomheder rekrutterede fra EU-landene, mens 41 pct. rekrutterede fra de asiatiske lande.
-
Som årsag angav 38 pct., at det er vanskeligt at finde de rigtige kompetencer i Danmark. 34 pct. angav lavere lønomkostninger.
-
Andelen af virksomheder med en internetforbindelse på mindst 30 Mbit/sek. er steget markant fra 28 pct. i 2011 til 37 pct. i 2012. Det er især forbindelserne på mindst 100 Mbit/sek., der tegner sig for stigningen.
-
Danske virksomheder bruger i stigende grad internettet til at indberette moms. I 2010 afregnede 78 pct. af virksomhederne moms på nettet. I 2011 var tallet steget til 88 pct.
Publikationen udkom før 2012 med titlen Danske virksomheders brug af it.
Kolofon
It-anvendelse i virksomhederErhvervsliv
ISBN pdf: 978-87-501-2034-6
Udgivet: 22. april 2013 kl. 09:00
Antal sider:
Kontaktinfo:
Gitte Frej Pedersen
Telefon: