Innovation og forskning 2019
Viden, herunder forskning og udvikling (FoU), kan karakteriseres som et af de vigtigste aktiver for at fastholde eller forbedre Danmarks internationale konkurrenceevne.
NB! 2021-udgaven har ændret titel til Forskning, udvikling og innovation.
Publikationen giver et omfattende billede af udviklingen indenfor FoU i Danmark.
I temakapitlet i 2019-udgaven er der særligt fokus på forskning i fødevarer og fødevaresikkerhed. Kapitlet viser blandt andet, at forskning i området udgjorde 5,9 pct. af den samlede offentlige forskning i 2017 og 3,0 pct. af erhvervslivets forskning. Hovedparten af forskningen i fødevarer skete imidlertid uden for fødevareerhvervene, som kun stod for 37 pct. af erhvervslivets forskning i fødevarer og fødevaresikkerhed.
Danmark opfylder EU-målsætning
Innovation og forskning 2019 viser også, at forskningsudgifterne er vokset fra 2,2 pct. af BNP i 2000 til 3,0 pct. i 2017, hvoraf erhvervslivet stod for omkring to tredjedele og det offentlige for ca. en tredjedel. Dermed opfylder Danmark den såkaldte Barcelona-målsætning, om at bruge 3 pct. af BNP på forskningsudgifter. FoU-personalets samlede indsats svarede til 63.300 fuldtidsstillinger i 2017. I forhold til 2016 er det en stigning på 600 årsværk eller 0,7 pct.
Innovation og forskning udkommer årligt og giver et indblik i:
- Innovation i erhvervslivet
- Forskning og udvikling i erhvervslivet
- Forskning og udvikling i den offentlige sektor
- Offentligt forskningsbudget
- Handel med patenter og andre IP-rettigheder (patenter, varemærker og andre beskyttede rettigheder)
- Samt et kapitel med internationale sammenligninger
Kolofon
Innovation og forskningUddannelse og forskning
ISBN pdf: 978-87-501-2327-9
Udgivet: 11. april 2019 kl. 08:00
Antal sider: 93
Kontaktinfo:
Gitte Frej Pedersen
Telefon: