Gå til sidens indhold

Kvinder skifter oftere efternavn end mænd

Navne - hele befolkningen 1. januar 2025

Ændret 14. februar 2025 kl. 09:30

Der var desværre fejl i tabellen nederst i dokumentet, hvor der var angivet pct. i stedet for pr. 1.000. Fejlen er rettet og markeret med rød.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

I 2024 fik 33.268 personer et nyt efternavn, og 70 pct. af disse personer var kvinder. Aldersmæssigt var personerne, som skiftede efternavn, typisk fra starten af 20'erne til starten af 40'erne. Det er også i dette aldersinterval, at man typisk bliver gift og dermed - for nogen - også skifter efternavn. To ud af tre i alderen mellem 24 og 37 år, der fik nyt efternavn i 2024, blev også gift i 2024. Om navneskiftet er afledt af vielsen, er dog ikke undersøgt. Denne mulige sammenhæng gælder for begge køn.

Efternavneskift i 2024

Lille stigning i antal efternavneskift

Med 33.268 efternavneskift i 2024 har antallet været stabilt i forhold til de foregående ti år. Antal efternavneskift lå i årene 2014-2024 mellem 30.471 i 2014, hvor det var lavest og 34.192 i 2020, hvor det var højest.

Efternavneskift i 2014-2024

Lidt over 5.000 har skiftet fornavn i 2024

I 2024 ændrede 5.147 personer deres fornavn. Det er på samme niveau som året før. To ud af tre, der ændrede deres fornavn, var kvinder. Nogle typer af skift i fornavne var en ændring af stavemåde i det fornavn, som personen allerede havde. Andre ændringer bestod i, at en eller flere stavelser blev fjernet, mens andre tog helt nye fornavne. I 2024 var der for kvindernes vedkommende flest, der skiftede fra Susanne til Sanne, nemlig 18. For mændenes vedkommende var der flest, der skiftede fra Rene til René, nemlig 29.

Fornavneskift i 2014-2024

Peter og Anne topper navnelisterne for hele befolkningen

Det mest almindelige fornavn i hele befolkningen til hhv. mænd og kvinder er Peter og Anne. Opdeler man befolkningen i aldersgrupper, er der forskel på aldersgruppernes topscorere. William ligger i top for aldersgrupperne 1-9 år og 10-19 år. For pigerne er det hhv. Alma og Emma, der topper i disse to aldersgrupper.

Fornavne fordelt efter alder - topscorer. 1. januar 2025

Mænd

 

Kvinder

Alder

Topscorer

Antal

Pr. 1.000 af alders-
gruppen

 

Alder

Topscorer

Antal

Pr. 1.000 af alders-
gruppen

I alt

Peter

46.108

15,6

 

I alt

Anne

43.368

14,5

1-9 år

William

4.798

16,7

 

1-9 år

Alma

4.000

14,7

10-19 år

William

6.525

19,1

 

10-19 år

Emma

6.466

19,9

20-29 år

Frederik

10.170

25,5

 

20-29 år

Emma

9.322

24,2

30-39 år

Martin

10.130

25,4

 

30-39 år

Camilla

10.168

26,4

40-49 år

Thomas

12.999

36,7

 

40-49 år

Mette

10.965

31,0

50-59 år

Henrik

16.222

40,5

 

50-59 år

Mette

11.613

28,9

60-69 år

Jan

13.737

39,2

 

60-69 år

Susanne

13.372

37,2

70-79 år

Jens

9.792

35,6

 

70-79 år

Kirsten

13.644

44,6

80-89 år

Jørgen

5.655

44,9

 

80-89 år

Kirsten

7.717

46,5

90-99 år

Jørgen

627

42,6

 

90-99 år

Inger

1.125

35,9

Nyt fra Danmarks Statistik

14. februar 2025 - Nr. 38

Hent som PDF
Næste udgivelse: 20. januar 2026

Kontakt

Kilder og metode

Oplysningerne om navne bygger på et udtræk fra CPR. Navnestatistikken omfatter alle personer, der er bosat i Danmark 1. januar.
I CPR-registeret kan man kun have ét efternavn. Resten af de navne, en person har, betragter vi som fornavne. Fornavne adskilt af et mellemrum betragtes som hvert sit selvstændige navn.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation