Forbedring af jordbrugets bytteforhold i 2023
Jordbrugets prisforhold (år) 2023
I 2023 steg jordbrugets bytteforhold med 3 pct. fra 2022 og svarer dermed til bytteforholdet i 2021. Bytteforholdet beskriver relationen mellem priser, som landmænd sælger deres produkter for, og priser på de varer som landmænd køber til brug i deres produktion. Det let forbedrede byttehold skyldes, at jordbrugets salgspriser samlet set er steget 1 pct. fra 2022 til 2023, mens købspriserne er faldet 3 pct.
Kilde: www.statistikbanken.dk/lpris26 og lpris27Forskelligartet prisudvikling
Mens det stod på voldsomme prisstigninger fra 2021 til 2022, både inden for jordbrugets salgs- og købsside, er situationen anderledes i 2023, hvor der tegner sig et mere broget billede af prisudviklingen. Priserne på flere af jordbrugets salgsprodukter er faldet i 2023, fx korn og mælk, mens prisen på bl.a. svin og kartofler er steget. Købspriserne på gødning og energi er faldet, hvorimod fx plantebeskyttelsesmidler og foderstoffer er steget en anelse i pris fra 2022 til 2023. Generelt er 2023 stadig præget af høje priser sammenlignet med årene før 2021. Siden 2020 er jordbrugets salgspriser i alt steget med 26 pct., mens købspriserne samlet set er steget med 32 pct.
Højere priser for gartneriprodukter og svin
For gartneriprodukter var der en prisstigning på 10 pct. og for svin 19 pct. i forhold til 2022. Blandt gartneriprodukterne er det både grøntsager, potteplanter og frugt, som producenterne solgte til højere priser i 2023. Svineproducenterne fik mere for både deres slagtesvin, søer og smågrise i 2023 end i 2022. Afregningsprisen for slagtesvin steg med 16 pct., mens noteringen på smågrise steg med 21 pct.
Lavere priser for korn og mælk
Derimod var der tilbagegang for salgspriserne på korn og mælk med henholdsvis 6 pct. og 17 pct. Der var dog fortsat tale om det næsthøjeste pris niveau siden 2015. I 2023 solgte landmanden fx sit hvede til en gennemsnitspris på 189 kr. pr. 100 kg. mod 200 kr. i 2022 (se www.statistikbanken.dk/lpris31).
Kilde: www.statistikbanken.dk/lpris26Højere priser for foder, men lavere for energi og gødning i 2023
Samlet set er priserne for varer til jordbrugets produktion faldet en smule fra 2022 til 2023, men ligger forsat på et højt niveau. Fra 2015 til 2021 svingede prisindekset for forbruget i produktionen mellem 100 og 111, men i 2022 steg det til hele 141 og endte på 137 i 2023. Foder er den absolut største produktionsfaktor og prisen steg med 1 pct. fra 2022 til 2023. Til gengæld er priserne til energi og gødning faldet i 2023. I 2021 begyndte prisindekset for energi for alvor at stige og endte på 141 mod indeks 108 i 2020. I 2022 steg prisindekset til 246 og faldt til 191 i 2023, hvilket er et fald på 22 pct. Samme mønster kan ses i prisudviklingen på gødningsstoffer, hvilket hænger sammen med, at produktionen af kunstgødning er meget energitung. Prisindekset på gødning lå på 84 i 2020 og 105 i 2021, hvorefter det steg til 212 i 2022. I 2023 er prisindekset faldet til 143, svarende til et fald på 33 pct. i forhold til året før.
Kilde: www.statistikbanken.dk/lpris27Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer (løbende priser)
|
Prisindeks |
Ændringer |
||||
|
Vægt-fordeling |
2020 |
2021 |
2022* |
2023* |
2022-2023 |
|
promille |
Indeks 2015 = 100 |
Pct.t. |
|||
Bytteforholdet |
… |
103 |
99 |
97 |
99 |
2,8 |
Jordbrugetssalgsprodukter |
1.000 |
106 |
110 |
132 |
134 |
1,1 |
Vegetabilskesalgsprodukter |
308 |
106 |
118 |
148 |
148 |
0,5 |
Heraf: |
|
|
|
|
|
|
Korn |
131 |
103 |
122 |
173 |
162 |
-6,2 |
Raps |
33 |
108 |
132 |
168 |
155 |
-7,5 |
Grøntsager |
28 |
121 |
127 |
142 |
161 |
13,2 |
Kartofler |
21 |
105 |
100 |
113 |
144 |
27,2 |
Juletræer og pyntegrønt |
14 |
93 |
96 |
110 |
113 |
2,3 |
Animalske salgsprodukter |
692 |
106 |
106 |
125 |
127 |
1,4 |
Heraf |
|
|
|
|
|
|
Kvæg |
46 |
91 |
101 |
146 |
135 |
-7,9 |
Svin |
308 |
128 |
107 |
117 |
140 |
19,2 |
Fjerkræ |
26 |
94 |
91 |
119 |
129 |
8,2 |
Mælk |
195 |
114 |
122 |
171 |
142 |
-17,0 |
Forbrug og investeringer |
1.000 |
104 |
110 |
137 |
134 |
-1,7 |
Forbrug i produktionen |
876 |
104 |
111 |
141 |
137 |
-2,7 |
Heraf |
|
|
|
|
|
|
Udsæd |
40 |
107 |
112 |
132 |
137 |
4,0 |
Energi |
49 |
108 |
141 |
246 |
191 |
-22,3 |
Gødningsstoffer |
37 |
84 |
105 |
212 |
143 |
-32,5 |
Plantebeskyttelsesmidler |
35 |
94 |
93 |
96 |
97 |
1,3 |
Enkeltfoderstoffer |
148 |
103 |
115 |
149 |
152 |
1,7 |
Blandingsfoderstoffer |
149 |
100 |
106 |
143 |
143 |
0,3 |
Vedligeholdelse og |
81 |
106 |
108 |
115 |
120 |
4,3 |
Tjenesteydelser |
187 |
109 |
111 |
115 |
122 |
5,7 |
Investeringsgoder |
124 |
104 |
106 |
114 |
120 |
5,8 |
Anm: * Foreløbige tal |
Nyt fra Danmarks Statistik
11. april 2024 - Nr. 103
Hent som PDF
Næste udgivelse: 28. marts 2025
Kontakt
- Simone Thun, tlf. 51 36 92 51