Færre nye firmaer i 2022
Erhvervsdemografi 2022
Der blev skabt 30.800 reelt nye firmaer i 2022. Det er 10,3 pct. lavere end i 2021. Det er samtidig det næstlaveste antal i perioden 2019-2022. Blandt de nye firmaer i 2022 havde 8.300 af dem ansatte lønmodtagere, svarende til en andel på 27,0 pct. af alle de nye firmaer i året. Til sammenligning var der i 2021 også 27,0 pct. af de nye firmaer der havde ansatte lønmodtagere. Med udgivelsen af de endelige tal for erhvervsdemografien 2022, er der dannet en ny tidsserie for årene 2019-2022 (se mere under afsnittet om ny opgørelsesmetode).
Kilde: www.statistikbanken.dk/demo11Færre nye firmaer i Finansiering og forsikring
En stor del af faldet i antal nye firmaer fra 2021 til 2022, var i Finansiering og forsikring, som faldt med 1.000 nye firmaer. Derudover var der i Erhvervsservice 950 færre nye firmaer, mens der i Bygge og anlæg var 800 færre nye firmaer. Omvendt steg antallet af nye firmaer i Landbrug, skovbrug og fiskeri med 600 mellem 2021 og 2022.
Antallet af fuldtidsansatte i de nye firmaer var i 2022 populationen 900 lavere end i 2021 populationen. Det største fald var i branchegruppen Bygge og anlæg, hvor antallet af fuldtidsansatte var 450 lavere end året før. I Handel og transport var faldet også på over 400 fuldtidsansatte. Omvendt var der i Erhvervsservice 250 flere fuldtidsansatte i nye firmaer i 2022 end i 2021.
Antal nye firmaer og fuldtidsansatte fordelt på brancher
|
2021 |
2022 |
2021 |
2022 |
|
Antal nye firmaer |
Antal fultidsansatte |
||
I alt |
34347 |
30808 |
9201 |
8260 |
Landbrug, skovbrug og fiskeri |
1465 |
2095 |
117 |
96 |
Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed |
1375 |
1226 |
466 |
383 |
Bygge og anlæg |
3913 |
3141 |
1728 |
1270 |
Handel og transport mv. |
5679 |
5063 |
2954 |
2536 |
Information og kommunikation |
2662 |
2414 |
703 |
594 |
Finansiering og forsikring |
3146 |
2144 |
234 |
259 |
Ejendomshandel og udlejning |
3196 |
2650 |
152 |
160 |
Erhvervsservice |
7877 |
6922 |
1895 |
2155 |
Offentlig administration, undervisning og sundhed |
2781 |
2639 |
549 |
439 |
Kultur, fritid og anden service |
2246 |
2512 |
403 |
369 |
Uoplyst aktivitet |
7 |
2 |
0 |
.. |
Ny opgørelsesmetode
Definitionen af hvornår et firma er aktivt er blevet ændret med offentliggørelsen af de nye 2019-2022 tal, hvilket giver et metode- og databrud mellem den nye og gamle erhvervsdemografi. Den nye Erhvervsdemografi indeholder færre nye firmaer end den gamle version af statistikken (se afsnit med sammenligning). Erhvervsdemografien har ligesom Generel Firmastatistik, skiftet over til at identificere (nye) aktive firmaer efter definitionen økonomisk aktiv. Et firma kan være økonomisk aktivt ved at overstige blot én af flere tærskelværdier. Tærskelværdier beregnes og aktivitet bestemmes ud fra omsætning, varekøb, firmaernes udenlandske køb og salg, fuldtidsansatte, værditilvækst eller lønsumsomsætning. Modsat Generel Firmastatistik, kommer et aktivt firma ikke med i Erhvervsdemografien som et nyt firma, hvis det blot opfylder kriteriet om aktivbeholdninger, eller hvis det bedømmes aktivt såfremt det kontrollerer et andet firma, der er økonomisk aktiv. Disse kriterier er fravalgt for at sikre at Erhvervsdemografien kun medtager reelt nye firmaer. For hver branche beregnes tærskelværdien for at være aktiv via omsætning ud fra virksomheder med 0,5-3 årsværk, hvilket har hævet beløbsgrænsen for nogle brancher. Dette er primært årsagen til at der er færre nye firmaer i den nye erhvervsdemografi, sammenlignet med den gamle erhvervsdemografi. Statistikken udgives fremover i syv nye tabeller i Statistikbanken, under erhvervsdemografi, som erstatter de gamle (se arkiverede statistikbanktabeller Demo1-Demo9).
Sammenligning af den gamle og den nye erhvervsdemografi for 2021
I den hidtidige erhvervsdemografi var der 35.700 nye firmaer i 2021, hvoraf 24.400 ikke havde nogen ansatte, mens 11.200 havde ansatte. I den nye erhvervsdemografi var der 34.300 nye firmaer i 2021, hvoraf 25.100 ikke havde ansatte, mens 9.200 havde ansatte. Metodeændringen mellem den gamle og den nye erhvervsdemografi for tællingsåret 2021, udgør samlet set et fald på 1.300 firmaer. Heraf er en stor del af faldet i branchegrupperne Erhvervsservice og Handel og transport mv. med hhv. 1.000 og 800 færre nye firmaer. Omvendt medførte ændringen en stigning på 1.400 flere nye firmaer i branchegruppen Finansiering og forsikring. Ser man på virksomhedsformerne er det især blandt enkeltmandsfirmaerne at færre firmaer nu betragtes som nye, da antallet er faldet med 2.600. For anpartsselskaberne er antallet af nye firmaer steget med 1.500.
Ændring i antal nye firmaer fra den gamle til den nye erhvervsdemografi, 2021
|
Gammel |
Ny |
Ændring |
|
|
Antal nye firmaer |
Pct. |
||
I alt |
35679 |
34347 |
-1332 |
-3,7 |
Med ansatte |
11248 |
9227 |
-2021 |
-18,0 |
Uden ansatte |
24431 |
25120 |
689 |
2,8 |
|
|
|
|
|
Erhvervsservice |
8936 |
7877 |
-1059 |
-11,9 |
Handel og transport mv. |
6482 |
5679 |
-803 |
-12,4 |
Finansiering og forsikring |
1779 |
3146 |
1367 |
76,8 |
Øvrige brancher |
18482 |
17645 |
-837 |
-4,5 |
|
|
|
|
|
Enkeltmandsfirmaer |
17623 |
15049 |
-2574 |
-14,6 |
Anpartsselskaber |
15211 |
16723 |
1512 |
9,9 |
Øvrige virksomhedsformer |
2845 |
2575 |
-270 |
-9,5 |
Kilder: www.statistikbanken.dk/demo11, demo14, demo15, demo1, demo4 og demo5 |
Nyt fra Danmarks Statistik
21. juni 2024 - Nr. 185
Hent som PDF
Næste udgivelse: 19. maj 2025
Kontakt
- Asbjørn Hviid Mikkelsen, tlf. 29 42 68 36
Kilder og metode
Erhvervsdemografi er en registerbaseret opgørelse, der er baseret på regnskabs- og firmastatistikkerne samt den årlige erhvervsbeskæftigelse.
Reelt nye firmaer afgrænses som firmaer, der første gang får en aktivitet, der mindst svarer til aktivitetsgrænsen for aktive firmaer i Generel firmastatistik. Et firma, der har haft ringe aktivitet i en periode, men kommer over bagatelgrænsen i et givet år, betragtes som nyt i det pågældende år. Et firma, der opstår som følge af hel eller delvis overtagelse eller udskillelse af allerede igangværende aktiviteter, anses ikke for nyt.
Årsværk omfatter antal ansatte personer i de nye firmaer omregnet til fuldtidsansatte og er således eksklusive ejerne af personligt ejede firmaer.