Gå til sidens indhold

BNP-fremgang på 0,6 pct. i andet kvartal 2024

BNP
Sæsonkorrigeret
+0,6 %
1. kvt. 2024 - 2. kvt. 2024
Beskæftigelse
Sæsonkorrigeret
+0,2 %
1. kvt. 2024 - 2. kvt. 2024

Nationalregnskab 2. kvt. 2024

Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,6 pct. i andet kvartal 2024, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Kvartalsvæksten i BNP var drevet af fremgang i industrien herunder især medicinalindustrien. Omvendt bidrog tilbagegang i handel og transport til at dæmpe fremgangen. Den stigende efterspørgsel skyldes særligt en øget eksport på 1,8 pct., samt stigende investeringer på 0,5 pct. Omvendt faldt det private forbrug med 0,4 pct. og var dermed med til at dæmpe efterspørgslen. Beregningen for første kvartal er opdateret med nye kilder og viser nu et fald i BNP på 1,0 pct., og første kvartal er dermed revideret op med 0,4 pct. point i forhold til seneste offentliggørelse. Læs mere om usikkerhed og revisioner ved denne opgørelse af nationalregnskabet under Særlige forhold.

Nationalregnskabets hovedstørrelser, kædede værdier, sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/nkn1

Fremgang i udenrigshandel

Den samlede eksport steg i andet kvartal med 1,8 pct., mens den samlede import steg med 0,2 pct. For eksporten var fremgangen drevet af varerne, der steg med 1,8 pct., og tjenesterne, der steg med 1,9 pct. Stigningen i importen var drevet af tjenesterne, der steg med 1,1 pct., mens varerne faldt med 0,5 pct., og dermed dæmpede stigningen i importen.

Stigning i de faste bruttoinvesteringer

De faste bruttoinvesteringer steg med 0,5 pct. i andet kvartal. Denne fremgang dækker over en meget forskelligartet udvikling på tværs af de forskellige investeringstyper. Andet byggeri og anlæg steg fx med 4,7 pct. Herunder steg anlægsinvesteringerne med 9,6 pct., hvilket dækker over en fremgang i både det private og det offentlige. Modsat faldt investeringer i maskiner, transportmidler mv. med 3,1 pct. Det var især investeringerne i transportmidler, der havde en kraftig tilbagegang på 8,9 pct. Dette skal dog ses i lyset af en stor tilgang af skibe i første kvartal. Boligbyggeriet fald med 1,0 pct. og har derved været konstant faldende i to år, med undtagelse af fjerde kvartal 2023.

Dansk økonomi voksede mere end EU's samlede økonomi

I andet kvartal voksede Danmarks BNP med 0,6 pct., mens EU-landenes og USA's vækst var på hhv. 0,3 pct. og 0,7 pct. Hermed voksede dansk økonomi hurtigere end EU-27, men til gengæld lidt langsommere end USA's. Set over de seneste tre kvartaler har EU-27 haft en svag, men dog positiv vækst, mens amerikansk økonomi har haft fremgang i alle kvartalerne. Den danske vækst svinger en del sammenlignet med EU-27 og USA. Dette skal bl.a. ses i lyset af den store betydning af medicinalindustrien og søtransporten i Danmark, hvorved udsving i disse branchers aktivitet slår forholdsvis meget igennem på den samlede danske økonomi. For store lande eller områder vil man ikke forvente, at enkelte store virksomheder kan påvirke den samlede økonomiske aktivitet i samme grad som for et lille land som Danmark.

BNP-vækst i Danmark, EU-27 og USA, kædede værdier, sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/nkn1, Eurostat, U.S. Bureau of Economic Analysis (tabel 3), Office for National Statistics samt egne beregninger. Senest opdateret 15. august 2024.

Danmarks nationalregnskab

 

2024

 

2. kvt.

2. kvt.

1.-2. kvt.

1. kvt.

2. kvt.

 

Løbende priser

Sæsonkorrigeret realvækst

 

 

Årlig vækst1

Kvartalsvis vækst

 

mia. kr.

pct.

Bruttonationalprodukt (BNP)

723,1

2,5

2,2

-1,0

0,6

Import af varer og tjenester

423,2

0,1

1,2

-1,0

0,2

Import af varer

229,6

-2,2

-1,3

0,1

-0,5

Import af tjenester

193,5

3,0

4,3

-2,2

1,1

Forsyning i alt

1146,3

1,6

1,9

-1,0

0,5

Eksport af varer og tjenester

487,5

5,6

6,4

-4,4

1,8

Eksport af varer

283,4

5,5

5,4

0,1

1,8

Eksport af tjenester

204,2

5,2

6,9

-9,2

1,9

Privatforbrug

330,2

-0,3

0,3

-0,4

-0,4

Husholdningernes forbrugsudgifter

319,3

-0,3

0,3

-0,4

-0,3

Køb af køretøjer

14,4

-14,2

-15,0

-20,2

1,0

Andre varer

123,6

-1,5

-0,9

-0,6

-1,0

Tjenester i alt inkl. turisme

181,4

1,9

2,6

1,7

0,0

Tjenester i alt

185,0

0,0

0,9

1,3

-0,5

Turistindtægter (-)

-19,4

-6,1

-7,1

-3,1

2,5

Turistudgifter (+)

15,7

18,0

13,5

0,9

11,5

NPISH forbrugsudgifter2

11,0

-0,5

0,1

0,0

-1,1

Offentlige forbrugsudgifter

168,6

0,3

0,8

1,7

0,2

Faste bruttoinvesteringer

161,5

-3,7

-3,5

2,2

0,5

Boliger

39,2

-4,5

-5,4

-4,6

-1,0

Andet byggeri og anlæg

44,8

-0,8

-6,0

2,3

4,7

Maskiner, transportmidler mv.

33,6

-12,0

-3,8

16,0

-3,1

Intellektuelle rettigheder

43,9

0,9

0,9

-0,7

0,6

Lagerforøgelser mv.3

-1,6

0,6

-1,1

-1,7

2,9

Endelig indenlandsk anvendelse

658,7

-0,7

-1,5

-1,2

3,3

Endelig anvendelse i alt4

1146,3

2,1

1,9

-3,0

2,6

Samlede præsterede timer i alt (mio.)

1132,9

0,9

0,9

0,4

0,3

Beskæftigelse5 i alt (1.000 personer)

3243,1

0,9

1,0

0,5

0,2

1 Vækst i forhold til tilsvarende periode året før.
2 Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger.
3 Bidrag til BNP-væksten.
4 Sæsonkorrigeret realvækst i endelig anvendelse i alt kan afvige fra forsyning i alt pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet Det sæsonkorrigerede BNP.
5 Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv.
Kilde: www.statistikbanken.dk/nkn1

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Første offentliggørelse af nationalregnskab for andet kvartal 2024

Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2024. For første kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. Dette har medført, at BNP-væksten er revideret op med 0,4 pct. point for første kvartal. Det er ny information om især bygge- og anlægsaktiviteten, nettoeksporten samt det offentlige forbrug, der bidrager til revisionen af væksten i første kvartal. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2024. For de sæsonkorrigerede tal kan der forekomme revisioner tilbage til 2021 på baggrund af de nye tal for første halvår af 2024, da disse indgår i beregningen af sæsonmønsteret. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er Nationalregnskab 1. kvt. 2024, revideret. Læs mere om størrelsen af revisionerne i BNP-væksten generelt set i notatet Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab.

Usikkerhed i opgørelsen af Firmaernes køb og salg

I den første foreløbige kvartalsvise nationalregnskabsberegning for andet kvartal anvendes en foreløbig, intern version af Firmaernes køb og salg, hvor der er relativt mange imputeringer. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Derudover har månedsindberetterne udsat frist for juni, og juni-data for dem er derfor imputerede i denne udgave. Af den grund er denne udgivelse behæftet med større usikkerhed end normalt for bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg. Statistikken over Firmaernes køb og salg juni og juli 2024 offentliggøres først 18. september på grund af den senere indberetningsfrist for juni måned. Ved udgivelsen af Nationalregnskab 2. kvt. 2024 revideret, der offentliggøres 30. september 2024, vil der blive anvendt en version af Firmaernes køb og salg, hvor langt de fleste imputeringer for halvårs- og kvartalsindberetterne, samt indberetningerne fra juni måned, er erstattet af faktiske indberetninger.

Større usikkerhed i opgørelsen af beskæftigelse mv.

Denne første foreløbige opgørelse af beskæftigelse, præsterede timer og løn for andet kvartal er baseret på et datagrundlag, hvor kvartalets to første måneder er baseret på en foreløbig intern beregning af Arbejdstidsregnskabet, mens kvartalets sidste måned er en fremskrivning foretaget i forbindelse med sæsonkorrektionen (X13-ARIMA-SEATS). Udviklingen i nationalregnskabets beskæftigelse, præsterede timer og løn følger som hovedregel udviklingen i Arbejdstidsregnskabet for de ikke-sæsonkorrigerede tal.

Ved den reviderede offentliggørelse af Nationalregnskabet den 30. september er opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn baseret på det til den tid offentliggjorte Arbejdstidsregnskab.

Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen

Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19, høj inflation og andre betydelige begivenheder, der har givet usædvanligt store udsving i økonomien på kort sigt. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for perioden i forbindelse med COVID-19 m.m. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-ARIMA-SEATS-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i højere grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse. Det forventes, at der ved udgivelsen af Nationalregnskabet 2. kvt. 2024 ultimo september vil blive indarbejdet en opdatering af modellerne i sæsonkorrektionen.

BNP
Sæsonkorrigeret
+0,6 %
1. kvt. 2024 - 2. kvt. 2024
Beskæftigelse
Sæsonkorrigeret
+0,2 %
1. kvt. 2024 - 2. kvt. 2024

Nyt fra Danmarks Statistik

20. august 2024 - Nr. 237

Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. september 2024

Kontakt

Kilder og metode

Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i statistikdokumentationen. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på www.dst.dk/nationlregnskab.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation