Formuerne blev mindre i 2022

Formue og gæld 2022

Medianen for nettoformuen for alle personer i Danmark over 18 år var på 701.426 kr. ved udgangen af 2022. Det er 7 pct. lavere end året før. Medianen er det beløb, hvor præcis halvdelen af personerne har større formue og halvdelen har mindre. Efterlønsmodtageres nettoformue i 2022 på 2,1 mio. kr. overgås kun af lønmodtagere med ledelsesarbejde, der havde en median-nettoformue på 2,4 mio. kr. samme år. Med en median på 1,3 mio. kr. havde de fleste folkepensionister også relativt høje formuer. De laveste formuer fandtes blandt arbejdsløse med en median på 177.000 kr., modtagere af kontanthjælpslignende ydelser med 77.000 kr. og studerende med en median på 42.000 kr. i 2022.

Formue og alder hænger sammen

Når den gennemsnitlige formue er så høj for efterlønsmodtagerne, hænger det sammen med alderssammensætningen i gruppen. Det er almindeligvis sådan, at personer sparer op og opbygger formue indtil pensionering, hvorefter der nedspares. Efterlønsmodtagere tilhører de aldersgrupper, hvor formuerne generelt er størst. Modsat er studerende med en median-nettoformue på 42.000 kr. i 2022 en gruppe, som har haft få år til at opbygge en formue. 15 pct. af de studerende over 18 år har ligefrem negativ nettoformue. Det kan blandt andet tilskrives, at de har optaget SU-lån.

Faldende nettoformue fra 2021 til 2022

Generelt har de fleste dele af samfundet oplevet, at de private formuer blev mindre fra 2021 til 2022. Samlet faldt både median og gennemsnit for nettoformuen med næsten 7 pct. fra 2021 til 2022. Korrigeres der for inflation er formuernes værdi faldet med mere end 13 pct. på et enkelt år. De største relative fald er for arbejdsløse, hvis median faldt med 29 pct. Den udvikling skyldes blandt andet, at antallet af arbejdsløse er faldet betydeligt i 2022. De personer, der har forladt arbejdsløshedskøen, havde oftest større formuer end dem, som fortsat er i gruppen af arbejdsløse eller de personer, som er kommet til i løbet af 2022.

2022 var et svært år på de finansielle markeder

De finansielle formuer faldt i gennemsnit med 7 pct. fra 2021 til 2022. Det var primært aktier og investeringsforeningsbeviser, som blev mindre værd. Antallet af personer, som ejer børsnoterede aktier eller har andel i investeringsfonde steg lidt i forhold til året før, men den gennemsnitlige aktieformue blev i 2022 over 11 pct. mindre værd. Personer med andele i investeringsfonde oplevede endnu større tab. Den samlede formue i investeringsfonde faldt med 17 pct. Kursfaldene på aktiemarkedet påvirkede også værdien af de unoterede aktier, som ligeledes indgår i nettoformuen. Værdien af de unoterede aktier er opgjort 9 pct. lavere ved udgangen af 2022 i forhold til et år tidligere. Modsat voksede kontantindeståender på bankkonti i pengeinstitutter med næsten 5 pct. i nominelle priser.

Pensionsformuen blev også mindre værd

Pensionsformuerne (se, Nyt fra Danmarks Statistik 2023:264) har ligeledes mistet værdi fra 2021 til 2022 som konsekvens af et dårligt år på de finansielle markeder samt stigende renter, der har givet kursfald på obligationer. Efter korrektion for fremtidig beskatning af de endnu ikke beskattede pensionsformuer samt medtagelse af tjenestemandspensioner og feriemidler er det samlede fald i den gennemsnitlige pensionsformue på 12 procent fra 2021 til 2022.

Boligformuen faldt, men gælden blev samtidig mindre værd

Den gennemsnitlige ejerboligformue blev reduceret med næsten 5 pct. fra 2021 til 2022. Modsat er formuen i andelsboliger nogenlunde uforandret og værdien af bilparken steg en smule, så det blev til et samlet fald i den reale formue på omkring 3 pct. Den faldende boligformue modvirkes også af et 10 pct. fald i prioritetsgælden opgjort til kursværdi, fordi de højere renter og derved lavere kurser gør det billigere at indfri de fleste obligationslån.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Opgørelsen af unoterede aktier for 2020 og 2021 er revideret i forbindelse med denne udgivelse. I den seneste opgørelse af virksomhedsformuerne vurderes virksomhederne til en lidt højere værdi, og samtidig er datagrundlaget for virksomhedsbestanden og deres værdi forbedret. Flere virksomheder er kommet med i opgørelsen, og en større andel af de samlede værdier har kunnet fordeles på personer. Dette betyder, at værdien af de unoterede aktier i formuestatistikken nu opgøres 12 og 15 pct. højere i 2020 og 2021 i forhold til udgivelsen sidste år. Det resulterer også i 1-2 pct. højere gennemsnitlig nettoformue inkl. unoterede aktier. Revisionen har ingen nævneværdig effekt på nettoformuens median, fordi de fleste holdere af unoterede aktier i forvejen har en formue, som er over medianen.

Læs mere om opgørelsen af unoterede aktier i notatet: Værdiansættelse af unoterede aktier og fordeling af unoterede aktier 2022.

Herudover er SU-gælden revideret op med 10 pct. i 2017 i forbindelse med denne udgivelse. Årsagen er, at Danmarks Statistik aldrig modtog data om SU-gæld til inddrivelse i 2017, da SU-gælden netop det år var overgået til nye gældsinddrivelsessystemer, som aldrig kom til at levere data til Danmarks Statistik. De manglede gældsoplysninger er nu imputeret ved hjælp af interpolation i 2017 og tilføjet registret.