Hver tiende er økonomisk sårbar

Levevilkårsundersøgelsen 2023

I 2023 var 10 pct. af befolkningen økonomisk sårbare (pdf). Det er en stigning på tre procentpoint i forhold til 2022 og det højeste niveau i ti år. Økonomisk sårbarhed er en indikator, der indgår i FN's bæredygtighedsmål om fattigdomsreduktion og måler om en husstand oplever mindst tre ud af fem typer af økonomisk afsavn. Levevilkårsundersøgelsen er gennemført i første halvdel af 2023, og stigningen af økonomisk sårbare kan ses i lyset af den høje inflation, herunder store prisstigninger på energi og fødevarer i løbet af 2022.

Højeste niveau i 10 år af personer, der ikke kan få pengene til at slå til

I 2023 havde 13 pct. af danskere svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til - det højeste niveau i ti år. Fra 2013 til 2017 faldt andelen fra 12 pct. til 9 pct., hvorefter den lå stille indtil 2020. Efter et mindre fald i 2021, er andelen steget igen i både 2022 og 2023. De seneste to års stigninger kan, som tidligere nævnt, ses i lyset af stigende inflation, herunder stigende energipriser.

Større risiko for økonomisk sårbarhed som enlig forsørger

Hvis man betragter den enkelte husstandstype, er enlige forsørgere den husstandstype, der har størst andel af økonomisk sårbare. Af de 162.000 husstande bestående af enlige med mindst et hjemmeboende barn er 46.000, svarende til 28 pct., økonomisk sårbare i 2023. Samtidig er 225.000 af de 1.350.000 enkeltpersoners husstande, svarende til 17 pct., økonomisk sårbare.

Flest enkeltpersoners husstande blandt de økonomisk sårbare

Det er primært enkeltpersoners husstande, der er økonomisk sårbare. Ud af de økonomisk sårbare husstande er 65 pct. således enkeltpersoners hustande i 2023, hvilket er et fald på fem procentpoint. 13 pct. af de økonomisk sårbare husstande er enlige forældre med hjemmeboende børn, hvilket er en stigning på to procentpoint i forhold til året før. Den største stigning ses for par uden hjemmeboende børn, der udgør 9 pct. af husstandene i 2023 mod 4 pct. året før.