Medicin giver stor stigning i industriens produktion
Industriens produktion og omsætning april 2024
Industriens samlede produktionsindeks steg 11,3 pct. fra marts til april primært grundet en stor stigning i medicinalindustrien. Produktionen kan svinge en del på månedsbasis, men set over hele perioden februar-april steg produktionen i industrien samlet med 1,4 pct. i forhold til den foregående 3-måneders periode. Ses der bort fra medicinalindustrien, så steg produktionen med 5,7 pct. fra marts til april, mens den steg 9,5 pct. i perioden februar - april sammenlignet med den foregående 3-måneders periode. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling.
Kilde: www.statistikbanken.dk/ipop2021Stor stigning i produktionen i medicinalindustrien i april
Medicinalindustriens produktion steg 21,7 pct. i april. Stigningen kommer dog efter et fald i marts og set over hele perioden februar-april er produktionen i branchen faldet 9,7 pct. i forhold til den foregående tre-måneders periode. Branchen er domineret af få store virksomheder, og store månedlige udsving i disse virksomheders produktion kan have stor betydning for branchens samlede udvikling.
Medicinalindustriens produktionsindeks vægter med 20,9 pct. i det samlede produktionsindeks, hvilket betyder, at medicinalindustrien i basisåret 2021 stod for 20,9 pct. af den samlede industris værditilvækst. Da produktionen i medicinalindustrien siden er mere end fordoblet, mens den samlede industri kun er steget med ca. 42 pct., betyder det, at medicinalindustriens reelle andel af den samlede produktion er betydeligt højere end vægten. En branches andel af produktionen i en måned beregnes ved at gange branchens vægt med branchens indeksværdi og dividere med indeksværdien for den samlede industri. I april udgjorde medicinalindustrien således ca. 39 pct. af den samlede industriproduktion, og udviklingen i branchen var afgørende for størrelsen af stigningen i det samlede indeks i april.
Stigende produktion i hovedparten af industriens brancher
Selvom udviklingen i medicinalindustrien er den vigtigste årsag til stigningen i den samlede produktion i industrien i april, så bidrog næsten alle branchegrupper til den samlede stigning. Særligt bidrog branchegrupperne tekstil- og læderindustri, metalindustri samt transportmiddelindustri, der alle havde tocifrede procentuelle stigninger i produktionen i april. Det var alene branchen kemisk industri og olieraffinaderier, som oplevede et fald i produktion i april.
Stigende omsætning i april
Industriens samlede omsætning steg 8,1 pct. fra marts til april og lå i perioden februar-april 1,9 pct. over omsætningen i den foregående 3-måneders periode. I april steg omsætningen 8,9 pct. på eksportmarkedet og 5,7 pct. på hjemmemarkedet. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. I beregningen af produktionen antages det, at virksomhederne enten sælger deres producerede varer eller lægger dem på lager. Produktionen beregnes ved at korrigere månedsomsætningen for lagerbevægelser og derefter omregne til mængder ved at deflatere med producentprisindekset. De offentliggjorte tal for omsætning er målt i løbende priser og er korrigeret for normale sæsonudsving.
Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. April 2024
|
|
Investerings- |
Mellem- |
Fremstilling af |
Fremstilling af |
Industri |
|||||
|
|
Feb.- |
Apr. |
Feb.- |
Apr. |
Feb.- |
Apr. |
Feb.- |
Apr. |
Feb.- |
Apr. |
|
|
procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned |
|||||||||
Produktionsindeks1 |
I alt |
1,8 |
5,1 |
3,5 |
4,6 |
-3,7 |
14,4 |
1,0 |
16,0 |
1,4 |
11,3 |
Omsætning2 |
I alt |
7,6 |
4,6 |
0,9 |
4,1 |
-0,9 |
3,8 |
0,7 |
13,8 |
1,9 |
8,1 |
|
Eksport |
7,9 |
4,3 |
0,2 |
3,8 |
0,5 |
4,7 |
1,1 |
15,4 |
2,4 |
8,9 |
|
Hjemme |
6,8 |
5,4 |
1,8 |
4,4 |
-3,1 |
2,5 |
-1,3 |
5,9 |
0,8 |
5,7 |
|
|
vægte produktionsindeks |
|||||||||
Vægte3 |
|
|
31,1 |
|
23,7 |
|
3,4 |
|
41,3 |
|
100,0 |
1 I faste priser. |
Revisioner af tidligere offentliggjorte tal
Den samlede industriproduktion steg 2,0 pct. i februar og faldt 4,2 pct. i marts. Dermed er udviklingen i produktionen opjusteret med 0,1 procentpoint i februar og 1,0 procentpoint i marts i forhold til den seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger fra virksomhederne. Desuden er revisionerne påvirket af ændringer i sæsonmønstret som følge af, at modellen for sæsonkorrektion nu indeholder en periode mere.
Øvrige indikatorer for eksport
På emnesiden Import og eksport af varer og tjenester findes bl.a. statistik om eksport, som alene omfatter varer, der krydser den danske grænse. Statistikken på emnesiden Industriens produktion og omsætning omfatter både salg af varer produceret i og uden for Danmark. Mange danske virksomheder har valgt at flytte deres produktion ud af landet. Derved bliver en stor del af eksportomsætningen, der indgår i Industriens produktion og omsætning, produceret i udlandet. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. Betalingsbalance og udenrigshandel for april bliver offentliggjort d. 10. juni 2024. Desuden har Danmarks Statistik temasiden: Et overblik over dansk økonomi, som bl.a. viser udvalgte konjunkturindikatorer.
Industriens produktion, sæsonkorrigeret. April 2024
|
|
2023 |
2024 |
Nov.- jan./ |
Mar./ |
||||
|
Vægte1 |
Nov. |
Dec. |
Jan. |
Feb. |
Mar. |
Apr. |
|
|
|
|
indeks 2021 = 100 |
ændring i pct. |
||||||
Industri |
100,0 |
134,2 |
132,3 |
130,6 |
133,2 |
127,6 |
142,0 |
1,4 |
11,3 |
Føde-, drikke- og tobaksvareindustri |
12,3 |
92,0 |
95,7 |
97,3 |
97,3 |
99,8 |
100,1 |
4,3 |
0,3 |
Tekstil- og læderindustri |
1,1 |
97,6 |
90,9 |
93,8 |
99,9 |
92,1 |
112,9 |
8,0 |
22,6 |
Træ- og papirindustri, trykkerier |
3,5 |
82,7 |
82,8 |
84,0 |
80,9 |
78,6 |
84,5 |
-2,2 |
7,5 |
Kemisk industri og olieraffinaderier mv. |
5,6 |
92,0 |
92,2 |
94,9 |
96,5 |
95,3 |
93,4 |
2,2 |
-2,0 |
Medicinalindustri |
20,9 |
290,8 |
262,9 |
244,2 |
238,2 |
217,9 |
264,7 |
-9,7 |
21,5 |
Plast-, glas- og betonindustri |
6,6 |
75,4 |
77,8 |
73,9 |
80,5 |
79,5 |
83,4 |
7,2 |
4,9 |
Metalindustri |
7,9 |
91,7 |
91,0 |
88,9 |
88,5 |
92,5 |
102,1 |
4,2 |
10,4 |
Elektronikindustri |
6,2 |
71,8 |
100,7 |
106,1 |
107,2 |
94,2 |
96,3 |
6,9 |
2,2 |
Fremstilling af elektrisk udstyr |
2,6 |
98,3 |
99,3 |
94,7 |
100,7 |
98,4 |
104,5 |
3,9 |
6,2 |
Maskinindustri |
16,0 |
87,7 |
93,3 |
95,9 |
88,1 |
93,0 |
97,7 |
0,7 |
5,1 |
Transportmiddelindustri |
1,5 |
107,7 |
112,0 |
113,5 |
98,3 |
95,4 |
108,2 |
-9,4 |
13,4 |
Møbler og anden industri mv. |
15,8 |
114,2 |
118,6 |
128,4 |
157,5 |
148,0 |
160,6 |
29,0 |
8,5 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Investeringsgodeindustri |
31,1 |
92,2 |
99,9 |
104,7 |
98,7 |
99,1 |
104,2 |
1,8 |
5,1 |
Mellemproduktindustri |
23,7 |
86,8 |
88,8 |
87,2 |
89,1 |
89,4 |
93,5 |
3,5 |
4,6 |
Fremstilling af varige forbrugsgoder |
3,4 |
84,0 |
91,4 |
81,8 |
82,1 |
77,2 |
88,3 |
-3,7 |
14,4 |
Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder |
41,3 |
198,6 |
186,6 |
180,9 |
190,2 |
176,7 |
205,0 |
1,0 |
16,0 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Industri ekskl. medicinalindustri |
79,1 |
92,7 |
97,8 |
100,6 |
105,4 |
103,7 |
109,6 |
9,5 |
5,7 |
Industri ekskl. fremst. af motorer, |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
vindmøller og pumper |
91,9 |
138,7 |
136,4 |
133,4 |
136,7 |
130,6 |
145,4 |
1,0 |
11,3 |
1 Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2021. |
Nyt fra Danmarks Statistik
7. juni 2024 - Nr. 161
Hent som PDF
Næste udgivelse: 8. juli 2024
Kontakt
- Mathias Dybdahl Bluhme, tlf. 40 22 56 37
- Inger Hansen, tlf. 40 23 78 84
Kilder og metode
Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning. Se også emnesiden Industriens produktion og omsætning. Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin.