Gå til sidens indhold

Stor variation i betaling af grundskyld i 2023

Ejendomsbeskatningen 2023 og 2024

Der er stor forskel på, hvor meget boligejerne betalte i grundskyld i 2023. Rudersdal, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk kommuner har højeste gennemsnitlige grundskyld med hhv. 36.182 kr., 31.913 kr. og 28.015 kr. Til gengæld har Morsø, Vesthimmerland og Vejen kommuner med hhv. 3.102 kr., 3.144 kr. og 3.478 kr. laveste gennemsnitlige grundskyld. Forskellen skyldes, at den afgiftspligtige grundværdi og grundskyldspromillen varierer på tværs af kommuner og dermed, hvor meget den enkelte boligejer skal betale i grundskyld. Gennemsnittet for hele landet er 10.695 kr. pr. ejerbolig i 2023, hvilket er en stigning på 1,1 pct. i forhold til 2022.

Gennemsnitlig grundskyld pr. ejerbolig. 2023Kilde: www.statistikbanken.dk/ejdsk3

30,4 mia. kr. i grundskyld

I 2023 blev der i alt betalt 30,4 mia. kr. i grundskyld. Heraf betalte boligejerne 19,1 mia. kr. i grundskyld svarende til 62,8 pct. af grundskylden. Den samlede grundskyld inkluderer ud over betaling fra ejerboliger også betaling fra bl.a. landbrugs-, erhvervs- og udlejningsejendomme for 11,3 mia. kr. i 2023 svarende til 37,2 pct. af den samlede grundskyld.

Ejendomsskatterne steg 1,4 pct.

De samlede ejendomsskatter steg i 2023 med 1,4 pct. til 33,5 mia. kr. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2023 udgjorde 90,7 pct. af det samlede provenu - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme.

Loft over skattegrundlaget siden 2003

Reguleringsprocenten har siden 2003 udgjort et loft over stigningen i den afgiftspligtige grundværdi, som er beskatningsgrundlaget. Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct. I 2023 var reguleringsprocenten 2,8 pct. for alle ejendomme.

Ejendomsskatter udgør under 3 pct. af de samlede skatter

Ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu har siden 2010 ligget mellem 2,1 og 3,0 pct. I 2024 indføres den nye ejendomsskattelov som medfører nye og højere vurderinger af grundværdien og ejendomsværdien. Til gengæld sænkes boligskatteprocenten, og dermed sænkes også grundskyldspromillen i samtlige kommuner. Grundskyldspromillen sænkes så meget, at de samlede ejendomsskatter forventes at falde i 2024.

Ejendomsskatternes andel af det samlede skatteprovenuKilde: www.statistikbanken.dk/skat

Ejendomsbeskatningen

 

2022

2023

2024*

 

mio. kr.

Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsværdi

Dækningsafgift af forretningsejendommes grundværdi

2230

2226

Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi

885

879

Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi

1

1

Grundskyld

29964

30444

Ejendomsskatter i alt

33079

33549

26386

Heraf:

 

 

 

København og Frederiksberg Kommuner

6171

6231

Øvrige kommuner

26909

27318

* Foreløbige budgettal.
Anm. 1: Forskelsværdi er ejendomsværdi minus grundværdi.
Anm. 2 For 2024 er der kun tal for ejendomsskatter i alt. Kilden er Økonomiministeriets Økonomisk Redegørelse (august 2023).
Kilde: www.statistikbanken.dk/ejdsk1

Nyt fra Danmarks Statistik

23. november 2023 - Nr. 393

Hent som PDF
Næste udgivelse: 4. december 2024

Kontakt

Kilder og metode

Oplysningerne for foregående og nuværende år er baseret på udtræk fra Danmarks Statistiks ejendomsstatistikregister, mens oplysningerne for næste år bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret nuværende.
Ejendomsstatistikregistret er baseret på oplysninger fra to kilder: en vurderingsdel fra Vurderingsstyrelsen og en skattedel fra KMD. Begge dele opdateres løbende, men da det ikke sker på samme tidspunkt, kan der forekomme mindre uoverensstemmelser mellem oplysningerne i de to dele.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation