Lønningerne er steget 3,4 pct. det seneste år
Lønindeks 1. kvt. 2024
Ændret 31. maj 2024 kl. 10:27Der var en fejl i teksten i sidste afsnit, der angav hvilken branche der havde den største stigning. Rettelsen er markeret med rød.
Lønningerne i Danmark steg med 3,4 pct. i første kvartal 2024 i forhold til første kvartal 2023. Den årlige stigning i lønnen ligger dermed fortsat over 3,0 pct., som den har gjort hvert kvartal siden 4. kvartal 2022, hvor der for første gang i statistikkens historie var så stor en årsstigning. Statistikken er offentliggjort siden 2017.
Kilde: www.statistikbanken.dk/sblon1Lønnen steg mest i sektoren virksomheder og organisationer
Lønningerne steg med 4,3 pct. i sektoren virksomheder og organisationer, som primært består af private virksomheder. I samme periode steg lønningerne med 1,7 pct. i kommunerne og 2,4 pct. i staten. I regionerne faldt lønnen med 0,1 pct.
Kilde: www.statistikbanken.dk/sblon1Størst lønstigning i handel og transport mv.
I den private sektor havde branchen handel og transport mv. den største lønudvikling i første kvartal 2024 med en stigning på 5,2 pct. i forhold til første kvartal 2023. Den mindste årsstigning i den private sektor var i branchen Erhvervsservice, hvor lønningerne steg 3,1 pct. det seneste år.
Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher
|
4. kvt. 2023 |
1. kvt. 2024 |
|
pct. |
|
Sektorer i alt |
3,6 |
3,4 |
Virksomheder og organisationer i alt |
4,6 |
4,3 |
Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed |
4,8 |
4,3 |
Bygge og anlæg |
6,2 |
5,1 |
Handel og transport mv. |
5,3 |
5,2 |
Information og kommunikation |
4,2 |
4,1 |
Finansiering og forsikring |
4,8 |
4,5 |
Ejendomshandel og udlejning |
3,4 |
3,6 |
Erhvervsservice |
3,4 |
3,1 |
Undervisning og sundhed mv. |
2,5 |
3,2 |
Kultur, fritid og anden service |
3,5 |
3,5 |
Stat (inklusive sociale kasser og fonde) |
2,2 |
2,4 |
Regioner |
0,8 |
-0,1 |
Kommuner |
1,6 |
1,7 |
Nyt fra Danmarks Statistik
31. maj 2024 - Nr. 153
Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. august 2024
Kontakt
- Eva Borg, tlf. 24 78 53 57
Kilder og metode
De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form.