Industrien sluttede 2023 med stigende produktion
Industriens produktion og omsætning december 2023
Industriens samlede produktionsindeks steg 5,7 pct. fra november til december 2023. Produktionen kan svinge en del på månedsbasis, men set over hele fjerde kvartal 2023 steg produktionen i industrien samlet med 9,8 pct. i forhold til det foregående kvartal. Ses der samlet på hele 2023, så steg industriproduktionen med 9,9 pct. i forhold til 2022. Stigningen både på måneds-, kvartals- og årsbasis skyldes primært, at produktionen i medicinalindustrien er steget kraftigt. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling. I forhold til december 2022 er produktionsindekset steget med 4,9 pct., men ses der bort fra medicinalindustrien, lå produktionen i december 10,1 pct. lavere end for et år siden.
Kilde: www.statistikbanken.dk/ipop2015Stærk produktion i medicinalindustrien i 2023
Medicinalindustriens produktion steg 4,7 pct. i december. Kombinationen af en høj omsætning, øgede lagre og stagnerende producentpriser for branchen er samlet set anledning til stigningen. Branchen er i nogen grad domineret af få store virksomheder, og store månedlige udsving i disse virksomheders produktion kan have stor betydning for branchens samlede udvikling. Set over hele fjerde. kvartal steg produktionen i branchen med 19,8 pct. i forhold til det foregående kvartal, og i 2023 steg produktionen i branchen hele 52,1 pct. i forhold til 2022. Medicinalindustrien vægter 20,1 pct. i det samlede produktionsindeks, og udviklingen i branchen var afgørende for, at der var fremgang i det samlede produktionsindeks i 2023. Ud over medicinalindustrien var der stigende produktion i yderligere otte branchegrupper i december.
Faldende produktion i tre af industriens branchegrupper
Selvom der var stigende produktion i hovedparten af industriens branchegrupper i december, så faldt produktionen i tre. Det største relative fald var i branchegruppen tekstil- og læderindustri, hvor produktionen faldt med 3,2 pct. Det var dog branchegruppen møbler og anden industri, der havde det største negative bidrag til det samlede produktionsindeks for december med et fald i produktionen på 1,8 pct. og en vægt i det samlede indeks på 13,0 pct.
Stigende omsætning i december
Industriens samlede omsætning steg 6,5 pct. fra november til december 2023 og lå i fjerde kvartal 2023 4,2 pct. over omsætningen i det foregående kvartal. I december steg omsætningen 8,0 pct. på eksportmarkedet og 3,7 pct. på hjemmemarkedet. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. I beregningen af produktionen antages det, at virksomhederne enten sælger deres producerede varer eller lægger dem på lager. Produktionen beregnes ved at korrigere månedsomsætningen for lagerbevægelser og derefter omregne til mængder ved at deflatere med producentprisindekset. De offentliggjorte tal for omsætning er målt i løbende priser og er korrigeret for normale sæsonudsving.
Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. December 2023
|
|
Investerings- |
Mellem- |
Fremstilling af |
Fremstilling af |
Industri |
|||||
|
|
Okt.- |
Dec. |
Okt.- |
Dec. |
Okt.- |
Dec. |
Okt.- |
Dec. |
Okt.- |
Dec. |
|
|
procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned |
|||||||||
Produktionsindeks1 |
I alt |
1,8 |
17,7 |
0,9 |
6,1 |
-0,7 |
2,1 |
15,7 |
3,3 |
9,8 |
5,7 |
Omsætning2 |
I alt |
2,0 |
17,6 |
2,1 |
5,2 |
0,7 |
1,9 |
8,5 |
1,5 |
4,2 |
6,5 |
|
Eksport |
1,2 |
23,1 |
2,9 |
8,0 |
1,0 |
7,3 |
11,1 |
0,9 |
6,3 |
8,0 |
|
Hjemme |
4,1 |
5,2 |
1,4 |
2,7 |
0,3 |
-4,0 |
0,8 |
3,5 |
0,3 |
3,7 |
|
|
vægte produktionsindeks |
|||||||||
Vægte3 |
|
|
27,2 |
|
26,7 |
|
3,1 |
|
42,1 |
|
100,0 |
1 I faste priser. |
Revisioner af tidligere offentliggjorte tal
Den samlede industriproduktion steg 2,3 pct. i oktober og 8,1 pct. i november. Dermed er udviklingen i produktionen opjusteret med 0,6 procentpoint i oktober og nedjusteret 1,8 procentpoint i november i forhold til den seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger fra virksomhederne. Den relative store revision i november sker på baggrund af en større revision inden for branchegrupperne Elektronikindustri og Metalindustrien. Desuden er revisionerne påvirket af ændringer i sæsonmønstret som følge af, at modellen for sæsonkorrektion nu indeholder en periode mere.
Øvrige indikatorer for eksport
Import og eksport af varer og tjenester udarbejder også statistik om eksport, som alene omfatter varer, der krydser den danske grænse. Industriens produktion og omsætning omfatter både salg af varer produceret i og uden for Danmark. Mange danske virksomheder har valgt at flytte deres produktion ud af landet. Derved bliver en større og større del af eksportomsætningen, der indgår i Industriens produktion og omsætning, produceret i udlandet. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. Betalingsbalance og udenrigshandel for december bliver offentliggjort d. 8. februar 2024. Desuden har Danmarks Statistik et tema på dst.dk, der giver et overblik over dansk økonomi, der bl.a. viser udvalgte konjunkturindikatorer.
Særlige forhold ved denne offentliggørelse
Sidste offentliggørelse med basisår 2015
Denne offentliggørelse er sidste gang Danmarks Statistik offentliggør Industriens produktion og omsætning, hvor basisåret er 2015. Fra og med næste offentliggørelse d. 7. marts 2024 bliver basisåret ændret til 2021. Samtidigt vil vægtgrundlaget, der benyttes til at danne de aggregerede serier, blive opdateret fra 2015 til 2021. Desuden vil modellen, som anvendes til sæsonkorrektion, blive opdateret.
Industriens produktion, sæsonkorrigeret. December 2023
|
|
2023 |
Juli-sept./ |
Nov./ |
|||||
|
Vægte1 |
Juli |
Aug. |
Sept. |
Okt. |
Nov. |
Dec. |
|
|
|
|
indeks 2015 = 100 |
ændring i pct. |
||||||
Industri |
100,0 |
149,7 |
151,6 |
150,5 |
153,9 |
166,4 |
175,9 |
9,8 |
5,7 |
Føde-, drikke- og tobaksvareindustri |
14,1 |
99,0 |
105,6 |
100,0 |
100,9 |
103,3 |
105,0 |
1,5 |
1,6 |
Tekstil- og læderindustri |
1,1 |
100,8 |
114,2 |
102,7 |
101,3 |
102,9 |
99,6 |
-4,4 |
-3,2 |
Træ- og papirindustri, trykkerier |
4,0 |
74,5 |
75,2 |
76,5 |
76,4 |
77,4 |
78,4 |
2,7 |
1,3 |
Kemisk industri og olieraffinaderier mv. |
7,1 |
118,8 |
119,6 |
121,2 |
116,7 |
118,3 |
118,9 |
-1,6 |
0,5 |
Medicinalindustri |
20,1 |
312,7 |
322,2 |
322,3 |
322,1 |
402,8 |
421,6 |
19,8 |
4,7 |
Plast-, glas- og betonindustri |
7,0 |
88,7 |
89,3 |
91,0 |
89,6 |
86,6 |
90,2 |
-1,0 |
4,2 |
Metalindustri |
8,7 |
95,0 |
101,0 |
96,0 |
101,2 |
86,8 |
107,9 |
1,3 |
24,3 |
Elektronikindustri |
6,0 |
120,5 |
111,6 |
113,5 |
116,2 |
84,1 |
121,1 |
-7,0 |
44,0 |
Fremstilling af elektrisk udstyr |
3,4 |
115,6 |
111,4 |
109,6 |
107,4 |
116,2 |
113,9 |
0,3 |
-2,0 |
Maskinindustri |
14,0 |
103,3 |
99,2 |
98,6 |
112,4 |
97,1 |
108,1 |
5,5 |
11,3 |
Transportmiddelindustri |
1,5 |
95,4 |
104,8 |
95,5 |
113,0 |
102,9 |
106,7 |
9,1 |
3,7 |
Møbler og anden industri mv. |
13,0 |
145,3 |
139,7 |
141,0 |
148,8 |
157,5 |
154,6 |
8,2 |
-1,8 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Investeringsgodeindustri |
27,2 |
112,3 |
107,0 |
108,9 |
118,1 |
99,2 |
116,8 |
1,8 |
17,7 |
Mellemproduktindustri |
26,7 |
101,3 |
103,0 |
105,9 |
102,7 |
102,1 |
108,3 |
0,9 |
6,1 |
Fremstilling af varige forbrugsgoder |
3,1 |
90,5 |
83,6 |
82,0 |
82,0 |
85,2 |
87,0 |
-0,7 |
2,1 |
Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder |
42,1 |
210,9 |
218,2 |
215,2 |
217,8 |
259,6 |
268,2 |
15,7 |
3,3 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Industri ekskl. medicinalindustri |
79,9 |
108,7 |
108,6 |
107,3 |
111,6 |
106,9 |
114,1 |
2,5 |
6,7 |
Industri ekskl. fremst. af motorer, |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
vindmøller og pumper |
93,7 |
153,3 |
156,6 |
155,0 |
156,3 |
172,3 |
181,9 |
9,8 |
5,6 |
1 Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015. |
Nyt fra Danmarks Statistik
7. februar 2024 - Nr. 26
Hent som PDF
Næste udgivelse: 7. marts 2024
Kontakt
- Mathias Dybdahl Bluhme, tlf. 40 22 56 37
- Inger Hansen, tlf. 40 23 78 84
Kilder og metode
Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning. Se også emnesiden Industriens produktion og omsætning. Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin.