Lille fald i BNP

BNP-indikator 3. kvt. 2023

BNP-indikatoren peger på et fald på 0,3 pct. i det sæsonkorrigerede reale BNP i tredje kvartal 2023. Faldet skyldes særligt tilbagegang i industrien, hvor medicinalindustrien går markant tilbage. Omvendt trækker transport væksten op. Beskæftigelsesindikatoren peger på en stigning i beskæftigelsen på 0,3 pct. i tredje kvartal. Dermed fortsætter den historisk lange uafbrudte fremgang på arbejdsmarkedet, der har været de seneste to år. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af BNP-indikatoren under Særlige forhold.

Stilstand i europæisk økonomi, men markant fremgang i USA i 3. kvartal

Der var samlet set stilstand i den europæiske økonomi idet BNP-væksten i EU-27 for tredje kvartal var på 0,0 pct. Omvendt oplevede USA en markant fremgang med en BNP-vækst på 1,2 pct. De tidligste offentliggjorte estimater for enkelte EU-lande viser et blandet billede med både fremgang og tilbagegang på tværs af europæiske lande. Letland havde en vækst på 0,6 pct., mens Irland oplevede et markant fald på 1,8 pct. For de store EU-lande var væksten svag. Tyskland, Italien og Frankrig havde tæt på nulvækst, mens Spanien havde en vækst på 0,3 pct. Opdaterede tal for EU-landenes BNP og beskæftigelse offentliggøres af Eurostat 14. november kl. 11, hvor de her nævnte tal for Danmark vil indgå.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Generelt om Danmarks Statistiks BNP-indikator og beskæftigelsesindikator

BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet Dokumentation af BNP-indikator (pdf). Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint.

Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer, opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra Arbejdstidsregnskabet. Det er tilstræbt, at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren (pdf).

Sidste udgivelse af BNP-indikatoren

Dette er den sidste udgivelse af BNP-indikatoren. Fra og med beregningen af 4. kvartal 2023 offentliggøres denne ikke længere. Derimod fremrykkes beregningen af det fulde kvartalsvise nationalregnskab med 10 dage. Det betyder, at der i fremtiden vil udkomme et kvartalsvist nationalregnskab 50 dage efter kvartals afslutning. I dag udkommer dette 60 dage efter kvartalets afslutning. Fremover vil der således være to udgivelser per kvartal, hvor begge vil være baseret på fulde nationalregnskabsberegninger. De kommer henholdsvis 50 og 90 dage efter et kvartals afslutning.

Usikkerhed fra opgørelsen af Firmaernes køb og salg

I BNP-indikatoren og i den første foreløbige kvartalsvise nationalregnskabsberegning for tredje kvartal anvendes en foreløbig, intern version af Firmaernes køb og salg, hvor der er relativt mange imputationer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Aktiviteten i bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg er derfor behæftet med større usikkerhed ved denne samt ved den kommende udgivelse af Nationalregnskab 3. kvt. 2023, der offentliggøres 30.november 2023. Ved udgivelsen af Nationalregnskab 2. kvt. 2023 revideret, der offentliggøres 22. december 2023, vil der blive anvendt en version af Firmaernes køb og salg, hvor langt de fleste imputationer for kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger.

Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen

Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen som følge af påvirkningerne under perioden med COVID-19-pandemien. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) føre til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for den seneste periode i forbindelse med COVID-19-pandemien. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden.