Gå til sidens indhold

Vareeksporten steg i august

Betalingsbalance og udenrigshandel august 2023

I august steg den samlede eksport af varer og tjenester med 0,8 pct. til 158 mia. kr. Den samlede import steg med 3,6 pct. til 143 mia. kr. Den samlede eksport er steget med 1,6 pct. henover de seneste tre måneder, mens importen er steget 4,1 pct. Det viser tallene opgjort i løbende priser, når der korrigeres for normale sæsonudsving.

Eksport og import af varer og tjenester, løbende priser, sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/bbm

Varer, der ikke krydser grænsen, trækker overskuddet i august

I august lå overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på 21,4 mia. kr., hvilket er 2,0 mia. kr. lavere end i juli. Faldet skyldes mindre overskud på varer, der krydser grænsen. Varer, der ikke krydser grænsen bidrager til mere end halvdelen af det samlede overskud i august.

Fra januar til august 2023 lå overskuddet på 197 mia. kr., hvilket er 45 mia. kr. lavere end samme periode sidste år. Faldet skyldes primært, at overskuddet på tjenestehandlen er faldet, mens overskuddet på varerne er steget for såvel varer, der krydser grænsen, som varer, der ikke krydser grænsen.

Betalingsbalancens løbende poster, sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/bbm

USA trækker fra Tyskland som største eksportmarked

USA er de seneste år trukket fra Tyskland, som Danmarks største eksportmarked. Eksporten til USA udgjorde i januar-august 2023 15 pct. af Danmarks samlede eksport af varer og tjenester svarende til 187 mia. kr. Tilsvarende udgjorde eksporten til Tyskland 12 pct. af den samlede eksport svarende til 148 mia. kr. USA har været det største eksportmarked siden 2020. I 2020 udgjorde eksporten til USA 13 pct. af den samlede eksport, mens eksporten til Tyskland var på 12 pct.

Eksport til Tyskland og USA som andel af samlet eksport, sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/uhm

Varer, der ikke krydser grænsen, trækker eksporten til USA i 2023

I 2023 er eksporten til USA præget af varer, der ikke krydser den danske grænse. Det er primært varer solgt til forarbejdning i udlandet. Eksporten af tjenester til USA er faldet efter et højt niveau i 2022. Eksporten af tjenester til USA består i høj grad af søtransport, som i 2022 steg som følge af en stigning i fragtraterne. Samlet set er eksporten i de første otte måneder af 2023 på niveau med eksporten i samme periode i 2022.

Eksporten til Tyskland er især båret af varer, der krydser grænsen. Her er der især tale om næringsmidler, færdigvarer og maskiner. Tjenesteeksporten til Tyskland udgøres bl.a. af søtransport, rejser og bygge- og anlægstjenester.

Eksporten til USA og Tyskland, sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/uhm

Stigning i mængderne på eksport af varer, der krydser grænsen

For varer, der krydser grænsen, kan udviklingen opgøres i såvel priser som mængder. Enhedsværdiindekset udtrykker den ændring i værdien af de importerede og eksporterede varer, der hovedsageligt fremkaldes af prisændringer, mens kvantumindekset viser den ændring i værdien, der skyldes mængdeændringerne. For eksporten af varer steg priserne kraftigt i de første kvartaler af 2022, hvorefter de har stabiliseret sig det seneste år. I august er mængderne steget for eksporten.

Indeks for udenrigshandel med varer, sæsonkorrigerede talKilde: www.statistikbanken.dk/uhixm

Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse

Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er opjusteret med 5,5 mia. kr. for januar til juli 2023 i forhold til seneste offentliggørelse. Overskuddet for 2021 er opjusteret med 1,9 mia. kr. og 2022 er nedjusteret med 4,1 mia. kr. som følge af revisioner på formueindkomsten. Der er tale om justeringer som følge af den løbende kvalitetssikring.

Betalingsbalancens løbende poster

 

Sæsonkorrigerede tal

Faktiske tal

 

2023

Udvikling

Januar-august

 

Juli

August

August1

3 mdr.2

2022

2023

 

mia. kr.

pct.

mia. kr.

Løbende poster i alt

23,4

21,4

..

..

241,6

196,8

Indtægter

186,8

189,3

1,3

2,0

1500,0

1486,1

Udgifter

163,4

167,9

2,8

4,1

1258,4

1289,3

Varer og tjenester

18,5

14,8

..

..

218,3

169,1

Eksport

156,7

158,0

0,8

1,6

1302,7

1252,3

 Import

138,2

143,1

3,6

4,1

1084,4

1083,3

Varer

17,8

14,4

..

..

37,6

135,9

Eksport

95,7

96,1

0,5

6,1

675,5

738,6

Import

77,8

81,7

5,0

6,8

637,8

602,7

Varer som krydser dansk grænse

4,9

1,2

..

..

-5,1

39,5

Eksport

76,3

75,8

-0,7

5,2

565,4

589,7

Import

71,4

74,6

4,4

6,9

570,5

550,3

Varer som ikke krydser dansk grænse

12,9

13,2

..

..

42,7

96,4

Eksport

19,3

20,3

5,2

9,7

110,1

148,8

Import

6,4

7,1

11,2

6,1

67,4

52,4

Tjenester

0,7

0,4

..

..

180,7

33,2

Eksport

61,1

61,9

1,3

-4,7

627,2

513,8

Import

60,4

61,5

1,8

0,8

446,5

480,6

Indkomst

7,3

9,0

..

..

45,1

45,1

Indtægter

26,8

28,1

4,8

6,0

173,7

205,7

Udgifter

19,5

19,0

-2,4

4,5

128,6

160,6

Løbende overførsler

-2,3

-2,5

..

..

-21,8

-17,4

Indtægter

3,3

3,3

-2,4

-9,1

23,6

28,1

Udgifter

5,7

5,7

1,5

3,0

45,4

45,4

Kapitaloverførsler mv.

0,4

0,4

..

..

2,6

1,2

Fordringserhvervelse, netto

23,8

21,7

..

..

244,2

198,0

1 August 2023 i forhold til juli 2023.
2 Juni-august 2023 i forhold til marts-maj 2023.
Kilde: www.statistikbanken.dk/bbm

Andre indikatorer for eksport

Industriens produktion og omsætning (IPO) udarbejder også statistik om eksport, som omfatter salg af varer, der er produceret i og uden for Danmark. IPO omfatter indberetninger for produktionssteder i industrien, mens betalingsbalancen omfatter varehandel på tværs af alle brancher. Endvidere omfatter IPO varer, der er produceret af virksomheden selv, mens vareeksport i betalingsbalancen også omfatter videresalg. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker.

Nyt fra Danmarks Statistik

9. oktober 2023 - Nr. 346

Hent som PDF
Næste udgivelse: 9. november 2023

Kontakt

Kilder og metode

Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Se flere oplysninger i statistikdokumentationen for Betalingsbalance, Udenrigshandel med varer og Udenrigshandel med tjenester. Der gøres opmærksom på at sæsonkorrektionen for tiden er forbundet med større usikkerhed grundet de store udsving i data under COVID-19.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation