Frivilligt arbejde er mere udbredt i landområderne
Kulturvaner 1. kvt. 2023 frivillighed
Kulturvaneundersøgelsens måling fra første kvartal 2023 viser, at lidt under hver tredje i befolkningen har udført gratis arbejde som frivillig, fx i lokalsamfundet, på socialområdet eller i en idrætsforening. Den del af befolkningen, der bor i landområder, har i højere grad udført frivilligt arbejde sammenlignet med den del af befolkningen der bor i byområder. Ser man på byområder, dvs. hovedstadskommunerne samt de største byer København, Aarhus, Odense og Aalborg, er andelen af frivillige på 27 pct., mens det i landområder, dvs. uden for de store byer, er 34 pct. der har udført frivilligt arbejde i første kvartal 2023.
Kilde: Særkørsel på grundlag af: www.statistikbanken.dk/kvuhovedFrivillighed inden for idræt og fritid og hobby er mest udbredt
Blandt dem der har udført frivilligt arbejde har flest arbejdet inden for områderne idræt og fritid og hobby. I byområderne har hver fjerde, der arbejder frivilligt, udført frivilligt arbejde inden for idræt. I landområderne er det 31 pct. Det er ligeledes populært at arbejde frivilligt inden for fritid og hobby. I byområderne arbejder hver femte frivillige inden for dette område, i landområderne er det hver fjerde frivillig, der er inden for fritid og hobby.
Kilde: Særkørsel på grundlag af: www.statistikbanken.dk/ kvufri04Nyt fra Danmarks Statistik
1. juni 2023 - Nr. 191
Hent som PDF
Næste udgivelse: 1. september 2023
Kontakt
- Anders Yde Bentsen, tlf. 40 33 68 81
- Christian Max Gustaf Törnfelt, tlf. 21 63 60 20
Kilder og metode
Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2. kvt. 2024. Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal og begyndte med det nuværende spørgeskema 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 15.000 personer hvert kvartal. Statistikken for andet kvartal 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 4.700 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Læs mere om kilder og metoder i statistikdokumentationen om kulturvaneundersøgelsen.