Lille fremgang i BNP og beskæftigelsen

BNP-indikator 2. kvt. 2023

BNP-indikatoren peger på en fremgang på 0,2 pct. i det sæsonkorrigerede reale BNP i andet kvartal af 2023. Fremgangen i BNP var hovedsagligt drevet af medicinalindustrien samt den offentlige sektor. Omvendt bidrog særligt søtransport, forsyningsvirksomhed og handel negativt, hvilket har dæmpet BNP-væksten. Beskæftigelsesindikatoren peger på en stigning i beskæftigelsen på 0,3 pct. i andet kvartal. Dermed fortsætter den historisk lange uafbrudte fremgang på arbejdsmarkedet, der har været de seneste to år. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af BNP-indikatoren under Særlige forhold.

Stilstand i EU mens USA oplevede fremgang

Der var samlet set stilstand i økonomien i EU-27 i andet kvartal med en BNP-vækst på 0,0 pct. Omvendt oplevede USA en pæn fremgang med en BNP-vækst på 0,6 pct. i andet kvartal. De tidligste offentliggjorte estimater for enkelte EU-lande viser et blandet billede med både fremgang og tilbagegang på tværs af nord- og sydeuropæiske lande. I Nordeuropa så man en markant stigning i Litauen på 2,8 pct. og et markant fald i Sverige på 1,5 pct. I Sydeuropa havde Spanien en positiv vækst på 0,4 pct., mens Italien oplevede en tilbagegang på 0,3 pct. Irland havde den største fremgang med 3,3 pct. efter et omtrent tilsvarende fald i første kvartal på 2,8 pct. EU's største økonomier, Tyskland og Frankrig, havde en udvikling i BNP på hhv. 0,0 pct. og 0,5 pct. i andet kvartal. Opdaterede tal for EU-landenes BNP og beskæftigelse offentliggøres af Eurostat 16. august kl. 11, hvor de her nævnte tal for Danmark vil indgå.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Generelt om Danmarks Statistiks BNP-indikator og beskæftigelsesindikator

BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet Dokumentation af BNP-indikator (pdf). Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint.

Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer, opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra Arbejdstidsregnskabet. Det er tilstræbt, at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren (pdf).

Usikkerhed fra opgørelsen af Firmaernes køb og salg

I BNP-indikatoren og i den første foreløbige kvartalsvise nationalregnskabsberegning for andet kvartal anvendes en foreløbig, intern version af Firmaernes køb og salg, hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Statistikken over Firmaernes køb og salg juni og juli 2023 offentliggøres først 15. september på grund af den senere indberetningsfrist for juni måned. Aktiviteten i bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg er derfor behæftet med større usikkerhed ved denne samt ved den kommende udgivelse af Nationalregnskab 2. kvt. 2023, der offentliggøres 31. august 2023. Ved udgivelsen af Nationalregnskab 2. kvt. 2023 revideret, der offentliggøres 29. september 2023, vil der blive anvendt en version af Firmaernes køb og salg, hvor langt de fleste imputeringer for kvartals- og halvårsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger.

Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen

Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen som følge af påvirkningerne under perioden med COVID-19-pandemien. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) føre til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for den seneste periode i forbindelse med COVID-19-pandemien. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden.