Danmark havde igen i 2022 EU's største overskud

Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2022 (april-indberetning)

Danmark havde i 2022 et overskud på de offentlige finanser (ØMU-saldoen) på 93,0 mia. kr. svarende til 3,3 pct. af BNP. Det er igen det største blandt EU-landene målt i forhold til BNP. Danmark har haft overskud på de offentlige finanser siden 2016 og har haft det største overskud i forhold til BNP blandt EU-landene hvert år siden 2019. 7 ud af de 27 EU-lande havde overskud på de offentlige finanser i 2022. De 27 EU-lande havde samlet set et underskud på 3,4 pct. af BNP, mens de 19 eurolande havde et underskud på 3,6 pct. af BNP.

Lidt over halvdelen af EU-landene overholdte underskudgrænsen

I 2022 overholdte 16 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen på 3 pct. af BNP, der er fastlagt i Maastricht-traktaten. Det er lidt flere end i 2021, hvor 12 lande overholdte underskudsgrænsen, men markant flere end i 2020, hvor kun Danmark og Sverige overholdte underskudsgrænsen. I 2015-2019, årene før COVID-19, overholdte 22 til 26 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen.

Danmarks ØMU-gæld er stadig blandt EU's laveste

Danmarks offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) udgjorde 841,7 mia. kr. ved udgangen af 2022. Dette svarer til en ØMU-gæld på 30,1 pct. af BNP. Den danske ØMU-gæld i procent af BNP er dermed blandt de laveste i EU, og Danmark var blandt 14 ud af de 27 EU-lande, som opfyldte ØMU-gældskriteriet. Ifølge ØMU-kriterierne, som er fastlagt i Maastricht-traktaten, må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP. De 27 EU-lande havde ved udgangen af 2022 samlet set en gæld på 84,0 pct. af BNP, mens de 19 eurolande havde en gæld på 91,6 pct. af BNP.

ØMU-gælden i procent af BNP faldt i de fleste EU-lande i 2022

I Danmark faldt ØMU-gælden med 77,2 mia. kr. i 2022, hvilket svarer til et fald på 6,6 procentpoint i ØMU-gælden i procent af BNP. Danmark var dermed blandt de 23 ud af de 27 EU-lande, hvor gælden i forhold til BNP, faldt i 2022. ØMU-gælden i procent af BNP faldt samlet set i de 27 EU-lande med 4,0 procentpoint, mens den samlede gæld i procent af BNP for Eurolandene faldt med 3,9 procentpoint. Faldet i de fleste EU-lande skyldes udviklingen i BNP i løbende priser og ikke udviklingen i ØMU-gælden. Det er kun i Danmark, Sverige, Irland og Cypern, at ØMU-gælden faldt, når den ikke sættes i forhold til BNP.

Danmarks ØMU-indberetning

ØMU-gælden og ØMU-saldoen benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktionsmuligheder, hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Lande uden for euroen, heriblandt Danmark, kan ikke pålægges sanktioner, men kan få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden. Som led i EU's procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud er der to årlige frister for indberetninger til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober.

Forbehold for Frankrigs indberetning

EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat, kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld. Det kan de gøre, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. For 2022 data har Eurostat via pressemeddelelse af 21. april 2023 taget forbehold for Frankrigs indberetning. Forbeholdet går ud på, at Frankrigs underskud i procent af BNP på de offentlige finanser kan være undervurderet med op til 0,2 procentpoint.