Pæn fremgang i dansk økonomi i 2022

Nationalregnskab (år) 2022 marts-version

Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 3,8 pct. i 2022, når der korrigeres for prisudvikling. BNP-væksten i Danmark lå dermed omtrent på niveau med EU-27, der havde en fremgang på 3,5 pct. Sammenholdes BNP-fremgangen i Danmark med nabolandene, Tyskland, Sverige og Norge, så kom Norge bedst ud af 2022 med en stigning på 4,2 pct. Tyskland og Sverige havde begge lavere, men stadig positive, vækstrater på hhv. 1,8 pct. og 2,6 pct. Der var fremgang i BNP blandt alle EU's medlemslande i 2022 bortset fra Estland, der havde en tilbagegang på 1,3 pct. I starten af 2022 blev de fleste tilbageværende COVID-19-restriktioner i Europa ophævet, men på trods af genåbning og pæn vækst lå BNP i Spanien endnu - som det eneste land i Europa, under niveauet fra før COVID-19. Danmark lå i 2022 6,7 pct. over førkriseniveauet, hvilket også er højere end sammenlignelige økonomier og nabolande.

Flot industrifremgang bag vækst i 2022

Et kendetegn for fremgangen i dansk økonomi i 2022 var især den markante fremgang i industrien, der bidrog særdeles positivt til den samlede BNP-vækst i Danmark. Det var herunder specielt medicinalbranchen, der lå til baggrund for stigningen. At industriens produktion betyder meget for væksten i Danmark ses, hvis den samlede bruttoværditilvækst (BVT) sammenlignes med BVT ekskl. industrien. BVT uden industri steg således 2 procentpoint mindre end det samlede BVT, der havde en stigning på 4,7 pct. For Sverige, Nederlandene og Tyskland ses omvendt et helt anderledes billede. I Sverige var omtrent ingen forskel i BVT med og uden industri, men for både Nederlandene og Tyskland steg BVT mere uden bidrag fra industri. Dog skal dette ses i lyset af, at Tysklands produktion i bilindustrien har været påvirket og udfordret af leveranceproblemer mv. i løbet af 2022.

Transport og videnservice bidrog også til væksten

Foruden industriens markante bidrag til stigningen i dansk BNP var der også pæne bidrag fra erhvervsservice samt handel og transport mv. på hhv. 0,7 og 0,9 procentpoint. Branchen for kultur og fritid har i de seneste år oplevet store udsving i væksten bl.a. grundet coronakrisen. Dette ses med vækstrater på -36,4 pct., 20,1 pct. samt 26,9 pct. i hhv. 2020, 2021 og 2022. På trods af endnu et år med en markant fremgang i branchen var bidraget til BNP behersket, da branchen i sig selv kun udgør en mindre andel af den samlede økonomi. Ser man på efterspørgselskomponenterne, var det bidrag fra investeringerne og eksporten, der var med til at drive væksten. For investeringerne var det specielt en investering i et patent i slutningen af året, der lå til baggrund for væksten i intellektuelle rettigheder på 23,1 pct. Da der er tale om et udenlandsk patent, der er blevet importeret, har det ikke nogen direkte effekt på BNP. For mere detaljeret information om væksten i BNP igennem 2022 på kvartaler og efterspørgselskomponenter, se Nationalregnskab 4. kvt. 2022, revideret.

Kraftigt fald i bilkøbet medvirker til nedgang i husholdningernes forbrug

Samlet set gik husholdningernes forbrug tilbage med 2,4 pct. i 2022. Tilbagegang var bredt funderet, men især bilkøbet skilte sig ud med et særligt kraftigt fald, da det gik tilbage med 18,1 pct. En lignede tilbagegang er ikke set siden 2009, hvor bilkøbet faldt med 30,4 pct. Sammenlignes faldet i bilkøbet i 2022 med udviklingen for øvrige varer og tjenester, så faldt varekøbet 5,2 pct., mens forbruget af tjenester gik frem med 1,3 pct. Udviklingen i husholdningernes forbrug skal ses i lyset af, at der i 2022 var fuld genåbning af samfundet fra 1. februar efter COVID-19-relaterede restriktioner. Genåbningen kan dermed have været medvirkende til fremgangen for tjenesterne, hvor især forbruget på restauranter og hoteller steg. Samtidig var der en stigning på 9,8 pct. i forbruget af fritidsudstyr, underholdninger og rejser. Det nedadgående forbrug på varer var bredt funderet over flere kategorier, men hvor især fødevarer, drikkevarer og tobak, energi samt boligudstyr gik tilbage med hhv. 7,6 pct., 8,9 pct., 8,8 pct. og 10,2 pct. De markante fald i 2022 skal ses i lyset af den kraftige inflation, som har påvirket forbruget blandt danskerne i løbet af året.

Stigende opsparingsandel og tilbageholdenhed blandt husholdningerne

At der har været nedgang i forbruget og fald i bl.a. købet af biler i 2022 afspejles i husholdningernes opsparingsandel. Andelen viste, at husholdningerne i 2022 sparede 4,7 pct. af deres disponible indkomst op, hvilket er en stigning i forhold til 2021. Udviklingen i opsparingsandelen viser dermed tegn på tilbageholdenhed, og at husholdningerne ikke har sænket deres opsparing for at opretholde forbruget under den høje inflation i 2022. Omvendt kan der være tegn på, at der har været større usikkerhed vedr. forventningerne til udviklingen i samfundet og husholdningernes økonomiske situation, hvorfor ønsket om at spare op og udsætte større køb har været højere. Ydermere steg lønindkomsten i 2022, hvilket fik den disponible indkomst til at stige sammenholdt med niveauet i 2021 - denne effekt har ligeledes kunnet bidrage til den højere opsparingsandel. For mere detaljeret information om husholdningerne, herunder udviklingen igennem 2022 på kvartaler, se Sektorfordelt nationalregnskab, 4. kvt. 2022.

Enkelte områder præger fremgang i udenrigshandlen

I 2022 var der fremgang både for import og eksport. Samlet gik importen frem med 4,2 pct., mens eksporten steg med 8,6 pct. For både import og eksport gjaldt det, at det især var tjenesterne, der lå til baggrund for væksten. Importen af tjenester steg med 14,7 pct., hvor import af forsknings- og udviklingstjenester bidrog med 38 pct. af stigningen primært på baggrund af ovennævnte investering i et udenlandsk patent. Omvendt trak vareimporten ned, da den faldt med 2,2 pct. Faldet var i overvejende grad drevet af kraftig tilbagegang i importen af kemikalier og kemiske produkter, som bidrog med 66 pct. af faldet. Varegruppen kemikalier og kemiske produkter består bl.a. af medicinske og farmaceutiske produkter, og det store negative vækstbidrag i 2022 skal derfor ses i lyset af nedskalering af COVID-19-initiativer. Importen af maskiner og bearbejdede varer var med til at modsvare faldet i vareimporten, da disse varegrupper havde de største positive bidrag til væksten i vareimporten på hhv. 14 pct. og 15 pct. I tjenesteeksporten var der i 2022 en fremgang på 12,9 pct., hvilket specielt var drevet af fremgang på turismeområdet. Vareeksporten gik ligeledes frem og steg med 5,7 pct., særligt som følge af positive bidrag fra eksporten af kemikalier og kemiske produkter, maskiner og bearbejdede varer. Dermed er der altså overlap mellem flere varegrupper, når det angår vækstbidrag i udenrigshandlen og kan for bl.a. maskinhandlen ses i sammenhæng med fremgang i industrien og maskininvesteringerne. Søtransport har i løbet af 2022 fyldt meget i mediebilledet, men har ikke haft positiv indflydelse på realvæksten i eksporten. Dette skyldes, at branchens positive indtjeningsudvikling skyldtes stigende fragtrater, mens de transporterede mængder faldt.

Turisterne vendte tilbage til Danmark

Med mere bred genåbning af samfundet både i Danmark og Europa fandt rejselysten også tilbage i 2022. Dette kunne bl.a. ses på turisters forbrug samt aktiviteten for lufttransport, der begge bidrog positivt til fremgangen i udenrigshandlen. Især rejseaktiviteten til Danmark fra udenlandske turister havde en markant fremgang, hvilket især afspejles i forbruget fra turister og forretningsrejsende med et bidrag til væksten i tjenesterne på 23 pct.

Lagrene fyldes op i Europa

I Danmark har der gennem 2022 været større fokus på branchernes lagre, da opbygningen på især engros- og råvarelagrene har været markant. Dette kan skyldes bl.a. faldende forbrug, inflation, krigen i Ukraine og forsyningsvanskeligheder - der startede i 2021, hvorfor flere virksomheder kan have skærpet opmærksomheden på området. Mellem kvartalerne i 2022 har der været store udsving, hvor specielt andet kvartal udmærkede sig med en kraftig stigning i lageropbygningen. Tendensen er dog ikke enestående for Danmark, da flere andre lande i Europa ligeledes har haft større lageropbygninger i forhold til BNP i 2022 end tidligere år. Især Grækenland udmærker sig med en kraftig opbygning af lager gennem flere år. Kun Cypern og Italien havde i 2022 en negativ lageropbygning. Ved en forøgelse af lageropbygningen mellem år betyder det, at det mekanisk beregnede vækstbidrag fra lageropbygning til BNP bliver positivt. I Danmark var det i 2022 på 0,8 pct. Vækstbidraget skal dog fortolkes med påpasselighed, hvor det bl.a. ikke kan bruges til at udregne alternative skøn for BNP-væksten ekskl. lageropbygning ved at fratrække vækstbidraget fra BNP-væksten. Dette skyldes bl.a., at forskellige typer af lagre har en forskellig importandel. Når der f.eks. importeres råvarer, der lægges på lager til senere forarbejdning i industrien, påvirker det ikke den danske BNP-vækst. Tilsvarende for handelsvarer, hvor placering af importerede varer på et engroshandelslager til senere salg heller ikke påvirker dansk BNP-vækst.

Rekorderne fortsætter på arbejdsmarkedet i 2022

Beskæftigelsen steg med 3,9 pct. i 2022, hvilket svarer til 117.700 personer. Dermed var der igen i 2022 tale om en historisk stigning i beskæftigelsen. 2021 var ellers tidligere det år med højest vækst, men de flotte takter på arbejdsmarkedet fra 2021 fortsatte i 2022. Foruden beskæftigelsen var der også tale om en historisk stigning i de præsterede timer. De præsterede timer steg med 4,5 pct. i 2022, hvilket også er andet år i træk med historisk vækst. I andre nordiske lande samt EU-27 var der ligeledes pæne tendenser på arbejdsmarkedet i 2022. Nederlandenes beskæftigelse gik frem med 4,0 pct., mens Norge, lige som Danmark, have en fremgang i beskæftigelsen på 3,9 pct. Beskæftigelsen i Sverige steg med 2,7 pct. Dermed var de her nævnte lande med til at trække gennemsnittet op for EU-27, da EU samlet havde en vækst på 2,0 pct.

Lønkvoten i energibrancherne er faldende trods højere omsætning

Siden 2020 har energipriserne, der dækker over priserne på elektricitet og naturgas, været stigende i Danmark. Dette har været medvirkende til at skabe gunstige indtjeningsmuligheder for virksomheder i brancherne for bl.a. råstofindvinding og forsyning. Samtidig har der i 2022 været markant højere stigning i aflønningen af de ansatte i disse brancher set i forhold til udviklingen i beskæftigelsen og de præsterede timer. Ser man på lønkvoten i brancherne for råstofindvinding og forsyningsvirksomheder, har denne været faldende siden 2020. Dette afspejler, at en større andel af virksomhedens indtjening er gået til profit frem for lønninger - på trods af den pæne stigning i aflønning af ansatte i 2022. Ser man omvendt på industrien har lønkvoten været stigende siden 2020. Lønkvoten for en given branche viser hvor stor en del af bruttofaktorindkomsten, der går til aflønning af de ansatte. For mere information om energipriser, se Emnesiden for energi.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Anden opgørelse af nationalregnskabet for 2022

Dette er den anden opgørelse af nationalregnskabet for 2022. Opgørelsen beror primært på det kvartalsvise nationalregnskab. BNP-væksten i 2022 er opgjort til 3,8 pct., hvilket er 0,2 procentpoint højere end i den seneste offentliggørelse af Nationalregnskab 4. kvt. 2022 fra 28. februar. Der er især revideret på baggrund af nye oplysninger for 2022 vedrørende Firmaernes køb og salg, Betalingsbalance og udenrigshandel og Industriens salg af varer. Derudover er der foretaget en sektorfordeling af økonomien.

Den endelige opgørelse af 2022 vil foreligge i juni 2025, hvor det mest detaljerede kildegrundlag foreligger. Indtil da vil der systematisk blive indarbejdet bedre kilder i opgørelsen, når de bliver tilgængelige.

I statistikdokumentationen for Nationalregnskab kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Desuden kan ændringer i væksten fra version til version findes i versionstabellen for forsyningsbalancen.

Opgørelse af realvækst i offentligt forbrug

Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2022 marts-version, der blev offentliggjort 24. marts. Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på statsregnskabet samt foreløbige regnskabsoplysninger fra regioner og kommuner. For året 2022 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer. Dermed er realvæksten i det individuelle offentlige forbrug beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). Der er dog en øget usikkerhed knyttet til at benytte inputmetoden til at beregne den offentlige realvækst som følge af de særlige omstændigheder med nedlukning, særlige COVID-19-aktiviteter i sundhedsvæsenet mv.

Særlige skøn for forbrug i produktion

Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst således, at virksomhedernes forbrug i produktionen er en fast andel af produktionen. Der må dog forventes at have været væsentlige ændringer af disse andele for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der var særligt påvirkede af nedlukninger, blev der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tog højde for lav omsætning som følge af nedlukning, hvor omkostningerne i langt mindre omfang kunne reduceres. Det aktuelle forbrug i produktion korrigeres i 2022 kun i mindre grad for enkelte områder.