Tillidsindikatorerne fortsætter stigning
Konjunkturbarometer for erhvervene april 2023
Erhvervstillidsindikatoren, der sammenvejer industri, bygge og anlæg, serviceerhverv og detailhandel, stiger fra 89,3 i marts til 90,7 i april og er nu i højeste niveau siden september. Tillidsindikatoren, der også inkluderer Forbrugerforventninger og således mere bredt belyser forventningerne til økonomien, stiger fra 80,9 i marts til 84,3 i april. Som det fremgår af figuren nedenfor har den samlede tillidsindikator i lang tid ligget under erhvervstilliden, hvilket afspejler, at forbrugerforventningerne har været lavere end forventningerne i erhvervslivet. De seneste måneder er spændet mellem kurverne mindsket i takt med, at forbrugerforventningerne er steget mere end erhvervstilliden.
Kilde: www.statistikbanken.dk/tillid og Tillidsindikator - metodebeskrivelse (pdf)Færre virksomheder er påvirket af forsyningsproblemer
I konjunkturbarometrene har vi det sidste år spurgt virksomhederne om, i hvor høj grad de er påvirket af invasionen i Ukraine, stigende priser, problemer med leverancer af energi og varer samt deres risiko for afvikling. Denne måned er den foreløbigt sidste, hvor vi stiller de fire ekstraspørgsmål. Alle resultaterne kan findes i dataark (xlsx) for april.
Mangel på materialer i industrien aftager
Udviklingen i produktionsbegrænsninger for industrien viser, at andelen, der melder om mangel på materialer, fortsætter med at falde og landede i andet kvartal på 23 pct. mod 32 pct. i første kvartal. Manglen på arbejdskraft ligger uændret på 17 pct., ligesom manglen på arbejdskraft, der falder marginalt til 25 pct. af virksomhederne. For bygge og anlæg stiger manglen på arbejdskraft igen og ligger nu på 27 pct. af virksomhederne, samme andel som melder om mangel på efterspørgsel. Serviceerhvervets produktionsbegrænsninger var også så godt som uændret i april med 27 pct. af virksomhederne, der melder om mangel på efterspørgsel og 31 pct., der melder om mangel på arbejdskraft.
Investeringsforventninger
På mandag udgiver vi nye tal for industriens investeringsforventninger, og som noget nyt udgiver vi også en tidsserie om investeringsforventninger for serviceerhvervene. Tallene kan findes mandag den 24. april kl. 8:00 i Statistikbanken. Hvert investerings år opgøres fire gange med hhv. foreløbige tal i oktober året før, to revisioner inden for året og endelige tal i april året efter. De tal, der offentliggøres nu er således de endelige tal for investeringsåret 2022 og 1. revision af de foreløbige tal for 2023, der blev indmeldt i oktober sidste år.
Detailhandlen forventer stigende omsætning
Udviklingen i de sæsonkorrigerede konjunkturindikatorer i april viser endnu en stigning for detailhandlen. Indikatoren er steget fra minus 12 i marts til minus 10 i april båret frem af færre meldinger om fald i den faktiske omsætning. For serviceerhvervet er indikatoren marginalt stigende på månedsbasis, for bygge og anlæg marginalt faldende, mens den for industri er uændret. Det er dog værd at bemærke, at industrien nu igen forventer stigende produktion.
Find flere konjunkturbarometertal
I tabellen herunder er tal for tillidsindikatorerne, de sammensatte konjunkturindikatorer og deres komponenter. I Statistikbanken findes mere detaljerede tal for konjunkturbarometrenes underbrancher. Temasiden Et overblik over dansk økonomi giver desuden et aktuelt billede af tilstanden i dansk økonomi for en række udvalgte indikatorer.
Tillidsindikatorer og sammensatte konjunkturindikatorer og komponenter
Sæsonkorrigerede tal er angivet med (sk) |
2022 |
2023 |
||||||
|
Apr. |
Nov. |
Dec. |
Jan. |
Feb. |
Mar. |
Apr. |
|
Tillid |
Tillidsindikator (bk, sk) |
97,9 |
77,2 |
75,5 |
77,8 |
79,2 |
80,9 |
84,3 |
|
Erhvervstillidsindikator (bk, sk) |
110,0 |
88,4 |
85,4 |
86,4 |
88,2 |
89,3 |
90,7 |
Industri |
Sammensat (bk, sk) |
4 |
-14 |
-17 |
-16 |
-15 |
-14 |
-14 |
|
Produktionsforventning (sk) |
17 |
-9 |
-14 |
-11 |
-3 |
-2 |
1 |
|
Ordrebeholdning (bk) |
-4 |
-21 |
-25 |
-23 |
-27 |
-24 |
-26 |
|
Færdigvarelagre (bk) |
0 |
13 |
11 |
13 |
15 |
17 |
16 |
Bygge og anlæg |
Sammensat (bk, sk) |
-6 |
-16 |
-15 |
-16 |
-17 |
-16 |
-17 |
|
Beskæftigelsesforventning (sk) |
-2 |
-13 |
-12 |
-11 |
-13 |
-11 |
-14 |
|
Ordrebeholdning (bk, sk) |
-10 |
-18 |
-18 |
-20 |
-21 |
-21 |
-19 |
Serviceerhverv |
Sammensat (sk) |
11 |
0 |
-3 |
-3 |
-3 |
-2 |
-1 |
|
Faktisk omsætning (sk) |
14 |
-1 |
-4 |
-6 |
-3 |
-1 |
-3 |
|
Forventet omsætning (sk) |
14 |
4 |
1 |
4 |
3 |
1 |
2 |
|
Faktisk forretningssituation |
4 |
-4 |
-7 |
-7 |
-9 |
-7 |
-3 |
Detailhandel |
Sammensat (bk, sk) |
-15 |
-35 |
-34 |
-32 |
-24 |
-12 |
-10 |
|
Faktisk omsætning (sk) |
-22 |
-47 |
-44 |
-49 |
-34 |
-20 |
-8 |
|
Forventet omsætning (sk) |
-23 |
-24 |
-21 |
-12 |
-16 |
17 |
15 |
|
Lagerbeholdning (bk, sk) |
0 |
35 |
37 |
36 |
21 |
34 |
37 |
Anm.: De sammensatte konjunkturindikatorer med enheden 'nettotal' er beregnet som simpelt gennemsnit af to eller tre underindikatorer. Lagerbeholdninger regnes med omvendt fortegn i den sammensatte konjunkturindikator, idet for store lagre anses som ugunstigt. Hvis indikatorerne, der indgår, er brud- og/eller sæsonkorrigerede, vælges disse. Tillidsindikatoren (inkl. forbrugertillid) og Erhvervstillidsindikatoren er sammenvejede indikatorer med middelværdien 100. |
Nyt fra Danmarks Statistik
21. april 2023 - Nr. 142
Hent som PDF
Næste udgivelse: 23. maj 2023
Kontakt
- Simon Bolding Halifax, tlf. 51 29 21 91
- Bo Eriksen, tlf. 61 50 41 27
Kilder og metode
Metoden er beskrevet i statistikdokumentationerne for de respektive konjunkturbarometre. Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving. Nettotal udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative forventninger.