Gå til sidens indhold

Stigning i de præsterede timer i fjerde kvartal

Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2022

De præsterede timer steg med 0,5 pct. for hele økonomien fra tredje kvartal til fjerde kvartal 2022. De præsterede timer steg i sektoren virksomheder og organisationer med 0,6 pct. og med 0,4 pct. i offentlig forvaltning og service. De præsterede timer er i forhold til fjerde kvartal 2019 steget med 8,1 pct. Tallene er sæsonkorrigerede.

Udvikling i de præsterede timer for hele økonomien, sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/atr110 og atr112

De fleste branchegrupper havde stigninger i de præsterede timer

Branchegrupperne industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed samt kultur, fritid og anden service havde begge med stigninger på 1,2 pct. de største stigninger i præsterede timer fra tredje til fjerde kvartal. Information og kommunikation havde en stigning på 1,1 pct. i samme periode. Landbrug, skovbrug og fiskeri samt handel og transport mv. var de to eneste branchegrupper med fald i præsterede timer fra tredje kvartal til fjerde kvartal. Faldene var på hhv. 0,6 og 0,1 pct. De øvrige branchegrupper havde stigninger på mellem 0,1 til 0,9 pct.

Beskæftigelsen steg samlet set i fjerde kvartal

Den samlede beskæftigelse steg med 0,5 pct. Virksomheder og organisationer steg med 0,5 pct., mens offentlig forvaltning og service havde en stigning på 0,6 pct. Branchegruppen industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed havde den største stigning, som var på 1,3 pct. fra tredje til fjerde kvartal. Brancherne erhvervsservice samt finansiering og forsikring havde begge en stigning på 0,8 pct. I ejendomshandel og udlejning samt landbrug, skovbrug og fiskeri faldt beskæftigelsen med hhv. 0,2 og 0,1 pct.

Lønsummen steg samlet i hele økonomien

Lønsummen steg samlet set med 2,0 pct. fra tredje til fjerde kvartal 2022. Sektoren virksomheder og organisationer steg med 2,5 pct., mens offentlig forvaltning og service havde en stigning på 0,6 pct. Udviklingen i lønsummen fra tredje til fjerde kvartal dækker over markante forskelle brancherne imellem. Den største stigning havde branchegruppen industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, hvor lønsummen steg med 6,4 pct. Branchegruppen omfatter bl.a. brancherne energiforsyning og råstofudvinding, der havde stigninger i lønsummen på hhv. 80,8 og 22,1 pct. fra tredje til fjerde kvartal. I den anden ende af spektret havde branchegruppen ejendomshandel og udlejning et fald i lønsummen på 0,1 pct. Stigningen i lønsummen var mellem 0,3 og 3,0 pct. i de øvrige branchegrupper.

Arbejdstidsregnskabet, sæsonkorrigeret. 4. kvt. 2022 og relativ ændring i forhold til 3. kvt. 2022

 

Gns. antal
beskæftigede

 

Præsterede
arbejdstimer

 

Lønsum for
lønmodtagere

 

antal

pct.

 

1.000

pct.

 

mio. kr.

pct.

I alt

3148131

0,5

 

1064468

0,5

 

347639

2,0

Virksomheder og organisationer1

2278805

0,5

 

782795

0,6

 

251265

2,5

Offentlig forvaltning og service2

869327

0,6

 

281673

0,4

 

96374

0,6

Landbrug, skovbrug og fiskeri

69461

-0,1

 

25422

-0,6

 

3595

0,3

Industri, råstofindvinding og

 

 

 

 

 

 

 

 

forsyningsvirksomhed

364093

1,3

 

136754

1,2

 

52935

6,4

Bygge og anlæg

201600

0,0

 

79101

0,1

 

22648

3,0

Handel og transport mv.

762332

0,1

 

235207

-0,1

 

67778

1,1

Information og kommunikation

134427

0,6

 

49954

1,1

 

19574

0,4

Finansiering og forsikring

88433

0,8

 

32197

0,9

 

17561

1,9

Ejendomshandel og udlejning

51956

-0,2

 

17873

0,3

 

4973

-0,1

Erhvervsservice

376699

0,8

 

135985

0,8

 

44535

1,9

Offentlig administration,

 

 

 

 

 

 

 

 

undervisning og sundhed

952624

0,7

 

307893

0,6

 

102819

0,8

Kultur, fritid og anden service

142324

0,7

 

42241

1,2

 

11095

0,9

Anm. 1: Beskæftigede omfatter personer, der arbejder mod betaling og inkluderer også personer, der er midlertidigt fraværende uanset fraværsårsag. Læs mere i notatet: Begrebsforskelle mellem beskæftigelsesstatstikker
Anm. 2: Brancher med uoplyst aktivitet er ikke vist i tabellen.
1 Virksomheder og organisationer omfatter de private virksomheder, de offentlige virksomheder, private nonprofitorganisationer og internationale organisationer samt uoplyst sektor.
2 Offentlig forvaltning og service omfatter den ikke-markedsmæssige del af den offentlige sektor, dvs. statslig forvaltning og service, regional forvaltning og service, kommunal forvaltning og service samt sociale kasser og fonde.
Kilde: www.statistikbanken.dk/atr112 og atr114

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Arbejdstidsregnskabet udgives fremover kun i statistikbanken

Denne Nyt fra Danmarks Statistik om Arbejdstidsregnskabet fjerde kvartal 2022 er den sidste. Arbejdstidsregnskabets statistikbanktabeller opdateres fortsat og følger fremadrettet den normale udgivelsesrytme.

Nyt fra Danmarks Statistik

15. marts 2023 - Nr. 89

Hent som PDF
Næste udgivelse: Ingen planlagt

Kontakt

Kilder og metode

Arbejdstidsregnskabet er i september 2016 omlagt til at blive baseret på arbejdsmarkedsregnskabet med data fra og med 2008. Se nærmere beskrivelse og størrelse af revisionen i notatet Databrud i ATR ved overgang til AMR.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation