Jordbrugets investeringer steg i 2021
Jordbrugets investeringer 2021
Jordbrugets investeringer steg med 650 mio. kr. i 2021 til 8,4 mia. kr. i forhold til året før, målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Stigningen kan henføres til højere investeringer i bygninger, mens niveauet for investeringer i maskiner og inventar har været på et næsten uændret niveau omkring 5 mia. kr. i årene 2019-2021.
Kilde: www.statistikbanken.dk/jb4Større investeringer i svinestalde
Blandt bygningsinvesteringerne steg investeringer i svinestalde for andet år i træk betydeligt. Der blev investeret 1,4 mia. kr. i løbende priser i 2021 mod 0,8 mia. kr. i 2020. Uro på eksportmarkeder og lave priser på eksport af smågrise har, sammen med tilskudsmuligheder og gode driftsresultater for slagtesvineproducenter i 2019-2021, sandsynligvis tilskyndet flere til at investere i staldkapacitet til at opfede smågrise i Danmark. Investeringer i kvægstalde var med 0,5 mia. kr. 14 pct. lavere end i 2020, mens investeringer i andre driftsbygninger (til bl.a. fjerkræ, maskiner, væksthuse, kornopbevaring mv.) steg med 21 pct. til 1,4 mia. kr.
Jordbrugets bruttoinvesteringer
|
2010 |
2015 |
2020 |
2021 |
|
mio. kr. i løbende priser |
|||
Bruttoinvesteringer i alt |
7395 |
7737 |
8059 |
8656 |
Driftsbygninger i alt |
3199 |
2920 |
2581 |
3339 |
Kvægstalde |
798 |
807 |
611 |
525 |
Svinestalde |
670 |
473 |
770 |
1366 |
Andre driftsbygninger |
1730 |
1639 |
1200 |
1448 |
Maskiner og inventar |
4055 |
4612 |
5302 |
5125 |
Plantager og grundforbedringer |
142 |
205 |
175 |
193 |
|
mio. kr. i 2015 - priser |
|||
Bruttoinvesteringer i alt |
8102 |
7737 |
7757 |
8407 |
Driftsbygninger i alt |
3398 |
2920 |
2579 |
3231 |
Kvægstalde |
848 |
807 |
610 |
508 |
Svinestalde |
712 |
473 |
770 |
1321 |
Andre driftsbygninger |
1838 |
1639 |
1199 |
1401 |
Maskiner og inventar |
4531 |
4612 |
5002 |
4987 |
Plantager og grundforbedringer |
174 |
205 |
175 |
189 |
Kilde: www.statistikbanken.dk/jb4 |
Nettoinvesteringer tæt på nul
Jordbruget har i en årrække haft negative nettoinvesteringer, som opstår, når afskrivningerne overstiger bruttoinvesteringerne. Afskrivninger kan opfattes som slid på maskiner og bygninger samt økonomisk og teknologisk forældelse. Med større investeringer i 2021 var det tæt på en ligevægt mellem investeringer og afskrivninger.
Jordbrugets bruttoinvesteringer
|
2010 |
2015 |
2020 |
2021 |
|
mio. kr. i løbende priser |
|||
Bruttoinvesteringer |
7395 |
7737 |
8059 |
8656 |
Afskrivninger |
9976 |
10381 |
8742 |
8838 |
Nettoinvesteringer |
-2581 |
-2643 |
-683 |
-182 |
Kilde: www.statistikbanken.dk/jb4 |
Nyt fra Danmarks Statistik
8. november 2022 - Nr. 372
Hent som PDF
Næste udgivelse: 26. oktober 2023
Kontakt
- Henrik Bolding Pedersen, tlf. 20 57 88 87
- Kurt-Kristian Bech, tlf. 51 16 91 99
Kilder og metode
Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 1,39 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på emnesiden Jordbrugets investeringer.