Fremgang i industrien bag kraftig BNP-stigning

BNP-indikator 4. kvt. 2022

BNP-indikatoren peger på en stigning i BNP på 1,1 pct. i fjerde kvartal 2022, når der korrigeres for prisstigninger og sæsonbevægelser. Den kraftige stigning i BNP kommer helt overvejende fra industrien, og mere specifikt medicinalindustrien, som det også ses i Industriens produktion og omsætning. Transport samt kultur og fritid bidrog også positivt til BNP-væksten. Flere brancher oplevede tilbagegang eller stilstand. Især inden for handel mv., erhvervsservice samt finansiering og forsikring var der fald i den økonomiske aktivitet. Beskæftigelsesindikatoren peger på en stigning på 0,3 pct. i den samlede beskæftigelse i fjerde kvartal. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af BNP-indikatoren under Særlige forhold.

Tidligt skøn for årsvæksten 2022

Med denne offentliggørelse af BNP-indikatoren kan et tidligt og meget foreløbigt skøn for 2022 BNP-væksten beregnes til 3,4 pct. Dette tidlige skøn for årsvæksten skal tages med forbehold, da BNP-indikatoren alene giver et bud på BNP-væksten i fjerde kvartal. Der bliver først indarbejdet reviderede oplysninger for årets første tre kvartaler af 2022 i den første egentlige opgørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal, der udkommer den 28. februar. Årsvæksten i beskæftigelsen kan skønnes til 3,9 pct. i 2022 på baggrund af beskæftigelsesindikatoren for fjerde kvartal.

BNP fremgang i USA, mens der er nulvækst i EU

I fjerde kvartal voksede USA's BNP 0,7 pct., mens der i EU-27 var nulvækst. Fx var der blandt EU's største medlemslande, Frankrig, Italien, Spanien og Tyskland, en svag udvikling for økonomien i fjerde kvartal 2022. Disse udvalgte lande havde BNP-vækstrater på hhv. 0,1 pct., -0,1 pct., 0,2 pct. samt -0,2 pct. Det viser de tidligste offentliggjorte estimater for de enkelte EU-lande. For de første to kvartaler af 2022 var der pæn økonomisk fremgang i EU-27, mens andet halvår var karakteriseret af økonomisk afmatning. Det modsatte billede gælder for USA, hvor der var nedgang i årets to første kvartaler efterfulgt af pæn vækst i årets to sidste kvartaler. Opdaterede tal for EU-landenes BNP og beskæftigelse offentliggøres af Eurostat 14. februar kl. 11, hvor der vil indgå tal for Danmark baseret på ovennævnte BNP- og beskæftigelsesindikatorer.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Generelt om Danmarks Statistiks BNP-indikator og beskæftigelsesindikator

BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet Dokumentation af BNP-indikator (pdf). Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint.

Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer, opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra Arbejdstidsregnskabet. Det er tilstræbt, at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren (pdf).

Usikkerhed fra opgørelsen af Firmaernes køb og salg

I BNP-indikatoren og i den første foreløbige kvartalsvise nationalregnskabsberegning for fjerde kvartal anvendes en foreløbig, intern version af Firmaernes køb og salg, hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Af den grund er denne udgivelse behæftet med større usikkerhed på bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg samt ved den kommende udgivelse af Nationalregnskab 4. kvt. 2022, der offentliggøres 28. februar 2023. Ved udgivelsen af Nationalregnskab 4. kvt. 2022 revideret, der offentliggøres 31. marts 2023, vil der blive anvendt en version af Firmaernes køb og salg, hvor langt de fleste imputeringer for kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger.

Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen

Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen som følge af påvirkning fra COVID-19-pandemien. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) føre til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for den seneste periode i forbindelse med COVID-19-pandemien. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i større grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse.

Særlige skøn for forbrug i produktion

Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst således, at virksomhedernes forbrug i produktionen er en fast andel af produktionen. Der må dog forventes at have været væsentlige ændringer af disse andele for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der var særligt påvirkede af nedlukninger, blev der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tog højde for lav omsætning som følge af nedlukning, hvor omkostningerne i langt mindre omfang kunne reduceres. Det aktuelle forbrug i produktion korrigeres nu kun i mindre grad for enkelte områder.