Moderat BNP-fald i første kvartal

BNP-indikator 1. kvt. 2022

BNP-indikatoren peger på en lille tilbagegang på 0,1 pct. i det sæsonkorrigerede reale BNP i årets første kvartal af 2022. På trods af pæn fremgang i brancher som industri, bygge og anlæg samt erhvervsservice, var det ikke nok til at modsvare tilbagegang i det offentlige og i tjenesteydende erhverv rettet mod husholdninger. Det negative bidrag fra tjenesteydede erhverv rettet mod husholdningerne skal bl.a. ses i lyset af COVID-19-relaterede restriktioner og nedlukninger i januar. Herudover har udfasningen af testindsats mv. fra februar af været med til at sænke aktiviteten inden for sundhed. Faldet i BNP skal ses i lyset af et højt niveau i fjerde kvartal 2021 særligt for det offentlige forbrug. Beskæftigelsesindikatoren peger på en stigning på 0,9 pct. i den samlede beskæftigelse i første kvartal. Det er hermed fjerde kvartal i træk med fremgang i beskæftigelsen, og den positive udvikling på arbejdsmarkedet fra 2021 fortsatte dermed ind i 2022. Usikkerheden på BNP-indikatoren er større end sædvanlig især som følge af COVID-19-pandemien. Se mere neden for under Særlige forhold.

Moderat BNP-stigning i EU og fald i USA

I første kvartal af 2022 var der i EU (EU-27 (uden Storbritannien)) afdæmpet økonomisk vækst, mens der var tilbagegang i USA. I USA faldt BNP med 0,4 pct., hvor de tidligste estimater for EU viste en stigning på 0,4 pct. Der var mindre forskelle i væksten på tværs af de største lande i EU med bl.a. et tidligt skøn fra Tyskland på 0,2 pct. BNP-vækst, mens der var nulvækst i Frankrig. Østrig og Portugal var de lande i EU med højest BNP-vækst i første kvartal på hhv. 2,5 og 2,6 pct., når der ses på de tidligste estimater. Sverige havde derimod et fald på 0,4 pct. Opdaterede tal for EU-landenes BNP og beskæftigelse offentliggøres 17. maj kl. 11.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Øget usikkerhed ved realvækst i det offentlige

Oplysninger om det offentlige er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. Realvæksten i den offentlige del af økonomien er som normalt ved BNP-indikatoren baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetoden), da der endnu ikke findes oplysninger om mængden af de leverede ydelser for det offentlige individuelle forbrug (outputmetoden). Der er dog en øget usikkerhed knyttet til at benytte inputmetoden til at beregne den offentlige realvækst som følge af de særlige omstændigheder med nedlukning, særlige COVID-19-aktiviteter i sundhedsvæsenet mv.

Usikkerhed fra opgørelsen af Firmaernes køb og salg

I de første foreløbige kvartalsvise nationalregnskabsberegninger anvendes en tidlig version af Firmaernes køb og salg, hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Opgørelsen af Firmaernes køb og salg marts 2022 er af den grund behæftet med større usikkerhed på bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg ved denne samt ved den kommende udgivelse af Nationalregnskab 1. kvt. 2022, der offentliggøres 31. maj 2022. Ved udgivelsen af Nationalregnskab 1. kvt. 2022 revideret, der offentliggøres 30. juni 2022, vil der blive anvendt en version af Firmaernes køb og salg, hvor langt de fleste imputeringer for kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger. Læs mere om den øgede usikkerhed i Firmaernes køb og salg marts 2022.

Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen

Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19-pandemien. Det meget irregulære mønster fra kvartal til kvartal siden starten af 2020 udfordrer stærkt estimation af sæsonmønsteret. Det hænger bl.a. sammen med en stor mængde outliere i serierne. Outliere detekteres og behandles som udgangspunkt automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden.

Særlige skøn for forbrug i produktion

Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP-indikatoren, således at virksomhedernes forbrug i produktionen er en fast andel af produktionen. Der må dog forventes at have været væsentlige ændringer af disse andele for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der var særligt påvirkede af nedlukninger, blev der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tog højde for lav omsætning som følge af nedlukning, hvor omkostningerne i langt mindre omfang kunne reduceres.

Generelt om Danmarks Statistiks BNP-indikator og beskæftigelsesindikator

BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet Dokumentation af BNP-indikator (pdf). Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint.

Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer, opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra Arbejdstidsregnskabet. Det er tilstræbt, at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren (pdf).