Kraftigt fald i svinebestanden
Svinebestanden 1. juli 2022
Bestanden af svin i Danmark var 12.179.000 stk. 1. juli 2022 Det er 991.000, svarende til 7,5 pct. færre end samme tidspunkt sidste år, og bestanden er nu på samme niveau som april 2019. Der ses et fald i stort set alle typer af svin. Antallet af søer faldt med 83.000, mens både antallet af pattegrise hos søerne og slagtesvinene faldt 250.000. Der var 413.000 færre smågrise (fravænnede svin under 50 kg). Nedgangen i svinebestanden skyldtes den dårlige økonomi i produktionen, som har betydet at flere producenter sanerer deres besætninger, mens andre lukker produktionen helt eller delvist.
Kilde: www.statistikbanken.dk/svinStort fald i antallet af fravænnede svin under 50 kg og slagtesvin
Antallet af fravænnede svin under 50 kg faldt med 6,8 pct. til 5.664.000 stk., og slagtesvin på 50 kg og derover faldt med 8,2 pct. til 2.794.000 stk. Opgørelsen af slagtesvin er påvirket af, at en del af disse har gået et par uger mere i stalden pga. kapacitetsproblemer på slagterierne.
Stor nedgang i antallet af søer og pattegrise
Der var 968.000 søer, hvilket er 7,9 pct. færre end sidste år. Antallet af diegivende søer faldt 8,2 pct. til 201.000 stk. og antallet af pattegrise ved søerne faldt 9,0 pct. til 2.512.000 stk. Det største fald ses i antallet af andre drægtige søer, som faldt 8,7 pct. til 548.000 stk. Antallet af sopolte (kommende søer) var 223.000 stk.
Kraftigt nedgang i bedrifter med svin de seneste 20 år
I perioden 2001 til 2021 er antallet af bedrifter med svin faldet 80 pct., men til gengæld er antallet af svin steget 4 pct. Antallet af bedrifter med søer er faldet 81 pct., mens det samlede antal af søer er faldet 7 pct. (www.statistikbanken.dk/hdyr1).
Økonomien i svineproduktion faldt kraftigt i 2021
De seneste foreløbige økonomiske tal for heltidsbedrifter med svineproduktion viser, at driftsresultatet faldt fra 2,6 mio. kr. i 2020 til 0,8 mio. kr. i 2021, grundet nedgangen i de gennemsnitlige salgspriser for smågrise og slagtesvin. (Nyt fra Danmarks Statistik 2022:250).
Svinebestanden
|
2021 |
2022 |
Ændring |
||||
|
1. juli |
1. okt. |
1. jan. |
1. april |
1. juli |
- 1. juli 2022 |
|
|
1.000 stk. |
pct. |
|||||
Svin i alt, faktiske tal |
13170 |
13212 |
13152 |
12465 |
12179 |
-991 |
-7,5 |
Avlsorner |
10 |
10 |
10 |
10 |
10 |
0 |
0,0 |
Søer i alt: |
1051 |
1030 |
1020 |
978 |
968 |
-83 |
-7,9 |
Gylte |
199 |
193 |
192 |
185 |
186 |
-13 |
-6,5 |
Andre drægtige |
600 |
589 |
585 |
555 |
548 |
-52 |
-8,7 |
Diegivende |
219 |
213 |
207 |
205 |
201 |
-18 |
-8,2 |
Golde |
33 |
35 |
36 |
33 |
33 |
0 |
0,0 |
Udsættersøer og orner til slagtning |
6 |
7 |
7 |
7 |
8 |
2 |
33,3 |
Sopolte |
224 |
216 |
215 |
213 |
223 |
-1 |
-0,4 |
Pattegrise ved søerne |
2760 |
2685 |
2592 |
2569 |
2512 |
-248 |
-9,0 |
Fravænnede svin under 50 kg |
6077 |
6133 |
6048 |
5774 |
5664 |
-413 |
-6,8 |
Slagtesvin, 50 kg og derover |
3042 |
3131 |
3260 |
2914 |
2794 |
-248 |
-8,2 |
Kilde: www.statistikbanken.dk/svin |
Nyt fra Danmarks Statistik
8. august 2022 - Nr. 270
Hent som PDF
Næste udgivelse: 8. februar 2023
Kontakt
- Mona Larsen, tlf. 24 81 68 47
Kilder og metode
Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage.