Gå til sidens indhold

Firmaernes salg steg i august

Firmaernes salg ekskl. energi
Sæsonkorrigeret
471,1 mia. kr.
august 2022
+2,5%
juli 2022 - august 2022

Firmaernes køb og salg august 2022

Firmaernes samlede salg ekskl. energi steg 2,5 pct. fra juli til august, mens det indenlandske salg steg 2,6 pct. Når udviklingen i juni-august sammenlignes med de foregående tre måneder, steg firmaernes salg ekskl. energi med 2,7 pct. I samme periode steg det indenlandske salg med 0,5 pct. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Denne statistik opgøres i løbende priser, hvorfor resultaterne skal ses i lyset af den senere tids betydelige prisstigninger.

Firmaernes salg i løbende priser, sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/fiks11

Stigning inden for landbrug mv. samt finansiering og forsikring

Udviklingen i firmaernes samlede salg ekskl. energi viser, at der var relative store stigninger i to brancher sammenlignet med de øvrige. Det er dels landbrug, skovbrug og fiskeri og dels finansiering og forsikring, som steg med hhv. 13 pct. og 19,5 pct. fra juli til august. Brancherne industri og handel havde en beskeden fremgang i salget på hhv. 3,3 pct. og 1,1 pct.

Fortsat store stigninger i det faktiske salg

Det ikke-sæsonkorrigerede salg viser, at firmaernes samlede salg ekskl. energi steg 27,1 pct., når august 2022 sammenlignes med august 2021. Stigningen er især båret af stigninger inden for brancherne transport og industri, der havde stigninger på hhv. 64,7 og 36,8 pct. Dette skal ses i lyset af den senere tids betydelige prisstigninger.

Faldende forventninger til anskaffelse af større forbrugsgoder

Udviklingen i salget af større forbrugsgoder og mere varige goder som fx vaskemaskine eller lignende findes i branchen detailhandel med forbrugerelektronik, men afspejles også i undersøgelsen af forbrugertilliden. Forbrugertillidsindikatoren for september måned viser et fald i forventningerne til køb af større forbrugsgoder, og denne udvikling kan blive afspejlet i salget i branchen for forbrugerelektronik i de kommende måneder. Information om forbrugertillidsindikatoren findes i Nyt fra Danmarks Statistik 2022:322.

Salg af detailhandel med forbrugerelektronik og forventninger til anskaffelse af større forbrugsgoderKilde: Indenlandsk salg i branchen "47004 Detailh. med forbrugerelektronik" fra tabel www.statistikbanken.dk/fiks33 Følgende beregninger er foretaget: Indeksberegning hvor samme måned sidste år = 100. Forbrugertillidsindikator: Spørgsmålet "Anskaffelse af større forbrugsgoder, fordelagtigt for øjeblikket" fra "Forbrugerforventninger (nettotal) efter indikator og tid" i tabel www.statistikbanken.dk/forv1

Revisioner og særlige forhold

Det sæsonkorrigerede salg for juli var 457,8 mia. kr. i den seneste offentliggørelse af Nyt fra Danmarks Statistik 2022:312 og revideres i denne offentliggørelse til 459,5 mia. kr.

Firmaernes salg ekskl. energi mv.

 

Sæsonkorrigeret

 

Ikke-sæsonkorrigeret

 

2020

2021

2022

 

2020

2021

2022

 

mia. kr.

Januar

359,8

340,2

420,1

 

342,3

311,1

391,4

Februar

336,4

343,3

430,5

 

305,5

305,5

387,9

Marts

333,7

372,3

447,8

 

344,8

391,7

472,1

April

309,8

367,5

448,0

 

305,9

358,2

437,9

Maj

308,3

368,1

461,1

 

297,7

356,7

456,0

Juni

326,5

374,9

462,3

 

339,9

404,2

488,1

Juli

333,7

377,9

459,5

 

319,1

355,9

425,8

August

330,9

378,3

471,1

 

311,3

363,5

461,8

September

334,4

392,1

.

 

346,9

405,9

.

Oktober

341,3

395,5

.

 

355,3

403,0

.

November

340,0

411,2

.

 

349,3

430,4

.

December

344,6

408,0

.

 

390,8

465,3

.

Kilde: www.statistikbanken.dk/fiks11

Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper

 

Sæsonkorrigeret

Ikke-sæsonkorrigeret

 

Juli
2022

 

Aug.
2022

 

Æn-
dring

 

Marts
2022
- maj
2022

Juni
2022
-Aug.
2022

Æn-
dring

 

Aug.
2021

 

Aug.
2022

 

Æn-
dring

 

 

mia. kr.

pct.

mia. kr.

pct.

mia. kr.

pct.

I alt ekskl. energi mv.

459,5

471,1

2,5

1356,9

1392,8

2,7

363,5

461,8

27,1

I alt inkl. energi mv.

714,5

870,3

21,8

1986,5

2250,0

13,3

435,2

819,3

88,2

Heraf:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Landbrug, skovbrug og fiskeri

9,0

10,2

13,0

31,7

30,1

-5,0

9,6

9,9

3,6

Industri

91,6

94,6

3,3

271,3

277,1

2,1

69,8

95,5

36,8

Bygge og anlæg

31,4

31,4

0,2

92,6

94,4

1,9

26,9

31,1

15,6

Handel

162,8

164,6

1,1

487,1

490,9

0,8

135,0

164,5

21,9

Handel med biler og

 

 

 

 

 

 

 

 

 

motorcykler

16,8

17,1

1,8

48,1

50,4

5,0

14,9

16,8

12,7

Engroshandel

111,1

112,3

1,0

333,2

335,3

0,6

86,4

112,2

29,8

Detailhandel

34,9

35,2

0,9

105,9

105,1

-0,7

33,7

35,5

5,5

Transport

78,5

79,2

0,9

208,9

233,1

11,6

48,5

79,9

64,7

Hoteller og restauranter

6,5

6,6

1,3

18,8

19,6

4,2

6,3

7,0

11,0

Information og kommunikation

18,0

18,4

2,5

54,8

54,8

-0,0

15,2

16,1

6,2

Finansiering og forsikring

8,4

10,0

19,5

25,3

26,9

6,6

7,2

8,6

19,4

Ejendomshandel og udlejning

7,3

6,8

-6,1

21,5

21,5

0,0

4,7

4,3

-9,3

Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg.
Kilde: www.statistikbanken.dk/fiks11

Firmaernes salg ekskl. energi
Sæsonkorrigeret
471,1 mia. kr.
august 2022
+2,5%
juli 2022 - august 2022

Nyt fra Danmarks Statistik

13. oktober 2022 - Nr. 349

Hent som PDF
Næste udgivelse: 15. november 2022

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på www.dst.dk/fiks_info. Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i statistikdokumentationen og på emnesiden. Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (DB07) efter firmaets hovedbranche.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation