Lidt færre børn pr. voksen i daginstitutionerne

Børnepasning før skolestart 2021

I 2021 var gennemsnittet for normeringerne for de kommunale og selvejende daginstitutioner på landsplan 3,3 børn pr. voksen i dagplejen, 2,9 i vuggestuerne og 5,7 i børnehaverne. Normeringerne har været faldende de seneste år. Til sammenligning med 2017 var normeringerne 3,4 i dagplejen, 3,1 i vuggestuerne og 6,2 i børnehaverne. Faldet har således været størst i børnehaverne, hvor der er blevet 0,5 barn mindre pr. voksen, der skulle passes. I dagplejen har der været et fald i normeringen på 0,1 og i vuggestuerne et fald på 0,2 børn pr. voksen.

Andelen af børn, der passes i dagpleje, er halveret

Når forældre vælger pasning til deres små børn bliver den kommunale dagpleje valgt i mindre grad end tidligere. I 2021 blev der passet 27.400 børn af de kommunale dagplejere, hvilket svarer til en andel på 15 pct. af de 0-2-årige i befolkningen. Det er en halvvering på ti år, idet andelen i 2011 var på 30 pct. af de 0-2-årige.

Dagpleje benyttes især i landkommunerne

Der er meget stor forskel på, hvor man bor i landet og om man benytter sig af den pasningsform. Generelt kan man sige, at jo længere man bor fra en storby jo større er sandsynligheden for at ens barn bliver passet af en dagplejer. I hovedstadskommunerne er det kun 3 pct af de 0-2-årige, mens det er 26 pct. i landkommunerne.

To ud af tre børn på Samsø passes i dagpleje

På Samsø er det ikke muligt, at få sit barn passet i en vuggestue i bopælskommunen. Samsø topper derfor skalaen med 64 pct. af de 0-2-årige, som bor i kommunen, der passes hos en dagplejer. Nr. to på listen er Skive, hvor 47 pct. af de yngste borgere passes af en dagplejer. Herefter kommer Mariager og Brønderslev med 41 pct. I modsætning til Samsø kommune tilbyder Helsingør og Læsø ikke dagpleje, men kun vuggestue, hvorfor ingen passes af en kommunal dagplejer. De laveste andele blandt de 0-2-årige, der passes af en dagplejer, ses i Frederiksberg og København, hvor det kun gælder for 1 pct. Herefter kommer Furesø, Gentofte, Glostrup og Hørsholm, der følger lige efter med 2 pct.

Hvad er normeringstal?

Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på kommunalt niveau set i forhold til antallet af børn. Tallet er opgjort som en bruttonormering, hvilket vil sige at personalets opgaver udover ansigt-til-ansigts tid med børnene indgår i opgørelsen. Det kan fx være forældresamtaler, udviklingsplaner mv. som personale medregnes kun pædagogisk personale, hvilket bl.a. inkluderer pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter, medhjælpere mv. Personale som rene administrative ledere, rengøring, køkkenmedhjælpere mv. indgår ikke. Hverken for børn eller for personale foretages der sygdoms- og feriekorrektion, men for personalet foretages dog barselskorrektion. Både personale og børn er omregnet til fuldtidsenheder. Tal for børn og personale i de private dagtilbud opgøres separat og udgives senere på året.