Vallensbæk har de yngste biler, Ærø de ældste
Motorparken 1. januar 2022
De yngste biler med en privat bruger inkl. leasingbiler findes i Vallensbæk Kommune med en gennemsnitsalder på 7,6 år 1. januar 2022. På Ærø er privatbilerne til gengæld 13,6 år tæt fulgt af Samsø med 13,4 år - to år ældre end bornholmernes biler, der er tredjeældst. De yngste privatbiler findes generelt i Københavns omegn, Nordsjælland, Århusområdet, Aalborg, Odense, Esbjerg og Fredericia. Mønstret er uforandret i forhold til sidste år. Gennemsnittet for de private brugeres biler i hele landet er 9,4 år, mens erhvervsbrugernes er 4,5 år. Alle bilerne, set under et, er 9,0 år mod 8,9 år for et år siden.
Kilde: www.statistikbanken.dk/bil8Fordoblet antal elbiler og pluginhybrider fra 2020 til 2021
Elbiler og pluginhybrider udgør primo 2022 i alt 4,5 pct. af de private brugeres personbiler og 14,5 pct. af erhvervenes biler. De udgør samlet set 5,2 pct. af alle personbiler. Primo 2021 udgjorde elbilerne og pluginhybriderne 2,3 pct. af personbilerne. I faktiske tal var der 144.500 opladelige personbiler ved årsskiftet mod 61.800 for et år siden. Resten af bilerne var med få undtagelser benzin- og dieseldrevne.
Seks gange så mange personbiler som i 1962
Der kører seks gange så mange personbiler rundt på de danske veje ved årsskiftet 2021-2022 som i 1961-1962, idet bestanden af personbiler er vokset fra 470.000 i 1962 til 2.787.600 i dag. Alene i løbet af 2021 er bestanden vokset med 63.900 biler netto (tilgang minus afgang), hvilket svarer til en stigning på 2,3 pct. i forhold til bestanden ved årets start. Nettotilgangen var forholdsvis stor i 2021, selv om antallet af nye biler bl.a. som følge af COVID-19 gik tilbage i forhold til 2020. Forklaringen på dette fænomen er, at den aldersbetingede afgang - hvor stor en del af en årgang, der forsvinder fra et år til det næste - i 2021 fortsatte den nedadgående udvikling fra 2020. Brugerne har med andre ord holdt ved deres 'gamle' biler. Set over de seneste ti år har nettotilgangen ligget relativt konstant på ca. 2,4 pct. af primobestanden.
Kilde: www.statistikbanken.dk/bil707 og bil6Kilde: www.statistikbanken.dk/bil707 og bil6Alderssammensætningen afspejler nyregistreringer tilbage i tiden
Alderssammensætningen af bestanden er ikke kun et resultat af den nylige tilgang af nye biler - som ses som 0-4-årige i figuren neden for - men også af registreringsaktiviteterne mange år tilbage. Eksempelvis afspejler den høje andel af 5-9-årige i den aktuelle bestand det store antal nyregistreringer i årene 2015-2017.
Kilde: www.statistikbanken.dk/bil707 og bil6Færre erhvervskøretøjer, flere personbiler
Den samlede bestand af motorkøretøjer var på 3.414.000 stk. ved årsskiftet. Siden 2017-2018 er bestanden vokset med 231.000 køretøjer eller 7,3 pct. Der er kommet flere personbiler, sættevognstrækkere og motorcykler og færre af alle andre motorkøretøjer. I absolutte tal var der 22.900 færre erhvervskøretøjer og 257.500 flere personbiler end for fire år siden.
Kilde: www.statistikbanken.dk/bil707Køretøjsbestanden i Danmark. 1. januar
|
2018 |
2019 |
2020 |
2021 |
2022 |
2018 |
|
antal |
pct. |
||||
Alle køretøjer i alt |
4482308 |
4563045 |
4624440 |
4724075 |
4815806 |
7,4 |
Motorkøretøjer i alt |
3183024 |
3240176 |
3282859 |
3351428 |
3414031 |
7,3 |
Personbiler |
2530047 |
2594469 |
2651726 |
2723667 |
2787553 |
10,2 |
Benzin |
1736427 |
1766543 |
1803976 |
1834418 |
1840349 |
6,0 |
Diesel |
782859 |
812502 |
822181 |
827412 |
802420 |
2,5 |
El, gas, hybrid (plug-in) mv. |
10761 |
15424 |
25569 |
61837 |
144784 |
1245,5 |
Busser |
13482 |
13158 |
13003 |
12298 |
11923 |
-11,6 |
Varebiler |
395548 |
389461 |
380175 |
376435 |
373470 |
-5,6 |
Heraf privat godstransport1 |
80906 |
73595 |
65147 |
58369 |
50813 |
-37,2 |
Lastbiler |
28261 |
28124 |
27919 |
27508 |
27717 |
-1,9 |
Sættevognstrækkere |
14130 |
14539 |
14584 |
14674 |
15430 |
9,2 |
Motorcykler |
158377 |
160823 |
162032 |
165527 |
168418 |
6,3 |
Knallert-45 |
41983 |
38404 |
32222 |
30329 |
28520 |
-32,1 |
Brand- og redningskøretøjer2 |
1196 |
1198 |
1198 |
990 |
1000 |
-16,4 |
Øvrige køretøjer i alt |
1299284 |
1322869 |
1341581 |
1372647 |
1401775 |
7,9 |
Påhængsvogne indtil 2 ton |
972123 |
994157 |
1013315 |
1043018 |
1067505 |
9,8 |
Påhængsvogne over 2 ton |
63184 |
67696 |
71571 |
76782 |
82326 |
30,3 |
Sættevogne |
42164 |
44191 |
45219 |
45517 |
48229 |
14,4 |
Campingvogne |
131257 |
127705 |
124399 |
121672 |
118422 |
-9,8 |
Traktorer |
90556 |
89120 |
87077 |
85658 |
85293 |
-5,8 |
1 Må anvendes til privatkørsel. |
Nyt fra Danmarks Statistik
23. marts 2022 - Nr. 97
Hent som PDF
Næste udgivelse: 24. marts 2023
Kontakt
- Karina Moric, tlf. 24 78 42 12
- Gustav Zachariassen, tlf. 20 27 98 75