Markant fald i antallet af økonomisk sårbare børn

Levevilkårsundersøgelsen 2021

I 2021 var der omkring 69.000 børn, der boede i husholdninger, der var Økonomisk sårbare (pdf) - en indikator, der indgår i FN's bæredygtighedsmål om fattigdomsreduktion. Det svarer til et fald på 31.000 i forhold til året før. Især to faktorer bidrog til faldet. For det første var andelen af børn, der bor i husstande der ikke har kunnet betale regninger til tiden, faldet fra 10,7 pct. til 6,9 pct. af børn i alt. For det andet var andelen af børn, der bor i husstande der ikke kan betale en uforudset udgift på 10.000 kr faldet fra 25,2 pct. til 19,4 pct. Begge faktorer kan kædes sammen med det midlertidige børnetilskud og den ekstraordinære udbetaling af feriemidler, der fandt sted i perioden op til dataindsamlingen. Sammen med beskedne fald i de tre andre faktorer, der udgør indikatoren for økonomisk sårbare, leder det til et samlet fald i andelen af økonomisk sårbare børn fra 10,1 pct. i 2020 til 7,0 pct. i 2021.

Demografi har beskeden indflydelse på livskvaliteten

I undersøgelsen bliver der spurgt ind til respondentens generelle tilfredshed med livet på en skala fra 0-10. Danskerne svarer her i gennemsnit 7,3, et fald i forhold til 2018, hvor tilfredsheden lå på 7,8. Det er værd at bemærke, at der ikke er nogen forskel på tilfredsheden mellem mænd og kvinder. Til gengæld er der lidt variation at spore, når besvarelserne opgøres på alder, hvor især unge tilkendegiver en lavere livstilfredshed. Således er gennemsnittet for 16-29-årige 6,9, sammenlignet med 7,4 for personer på 30 år og derover. Der er ikke den store forskel på tværs af regioner, men der er en lidt lavere tilfredshed i tætbefolkede kommuner (7,2) end i tyndtbefolkede kommuner (7,5).

Pensionister og beskæftigede er mest tilfredse

Når livstilfredsheden betragtes sammen med indkomst, begynder der at være mere forskel grupperne imellem. Således er livstilfredsheden med 7,8 højest i øverste kvintil (de 20 pct. med højest indkomst), mens den er lavest i nederste kvintil, 6,8. Det billede er også reflekteret i opdelingen på socioøkonomisk status. Pensionister er den gruppe, der er mest tilfredse med livet (7,8) efterfulgt af de beskæftigede (7,6). Noget lavere er tilfredsheden blandt studerende (6,8) og andre uden for arbejdsmarkedet (5,8).

Helbred har størst indflydelse på livstilfredsheden

Det spørgsmål fra Levevilkårsundersøgelsen, der tilsyneladende har den stærkeste sammenhæng med livskvaliteten, er respondentens selvvurderede helbred. Her har personer med virkelig godt helbred i gennemsnit svaret 8,3 på spørgsmålet om livskvalitet. Herefter falder tilfredsheden i takt med at helbreddet forværres, hvor personer med et nogenlunde helbred har en gennemsnitlig livstilfredshed på 6,9. For personer med dårligt og meget dårligt helbred er situationen noget værre, hvor den gennemsnitlige livstilfredshed er på hhv. 5,2 og 4,0.