Selvstændiges weekendarbejde er steget markant
Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2022
I første kvartal 2022 arbejdede 41 pct. af de selvstændige regelmæssigt i weekenden. Det er en stigning på 11 procentpoint i forhold til første kvartal 2021, der dog kan være påvirket af effekten af COVID-19 på arbejdsmarkedet og en stigning på 6 procentpoint i forhold til både første kvartal 2020 og første kvartal 2019. Blandt lønmodtagerne havde 17 pct. regelmæssigt weekendarbejde i første kvartal 2022. Det er en stigning på 2 procentpoint i forhold til samme kvartal året før men på niveau med første kvartal 2020.
Kilde: Specialudtræk af Arbejdskraftundersøgelsen.Lønmodtagerne arbejdede i mindre omfang regelmæssigt i weekenden
Hhv. 72 pct. af de selvstændige og 38 pct. af lønmodtagerne arbejdede i første kvartal enten regelmæssigt eller af og til i weekenden. For lønmodtagerne med weekendarbejde var det knap halvdelen, der regelmæssigt arbejdede i weekenden. Af de selvstændige med weekendarbejde arbejdede omkring 57 pct. regelmæssigt i weekenden.
Kilde: Specialudtræk af Arbejdskraftundersøgelsen.Stor forskel på tværs af brancher
Andelen af weekendarbejde varierer på tværs af brancher. 64 pct. af de beskæftigede i landbrug, skovbrug og fiskeri arbejdede i første kvartal 2022 af og til eller regelmæssigt i weekenden. Omvendt angav kun 22 pct. af de beskæftigede i finansiering og forsikring, at de arbejdede i weekenden. Variationen mellem brancherne var størst for det regelmæssige weekendarbejde og mindre, når der ses på weekendarbejde, der kun forekom af og til.
Over halvdelen af de 15-24-årige arbejder i weekenden
I første kvartal arbejdede 53 pct. af de 15-24-årige i beskæftigelse enten regelmæssigt eller af og til i weekenden. Heraf arbejdede mere end seks ud af ti regelmæssigt i weekenden. For de 55-64-årige i beskæftigelse var der tilsvarende 37 pct., der arbejdede enten regelmæssigt eller af og til i weekenden, hvilket var den laveste andel af de opgjorte aldersgrupper.
Hyppighed af weekendarbejde, beskæftigede, 15-64 år. 1. kvt. 2022
|
Regelmæssigt |
Af og til |
Slet ikke |
I alt |
|
pct. |
|||
I alt |
18,5 |
22,3 |
59,2 |
100,0 |
Lønmodtagere |
16,6 |
21,5 |
61,9 |
100,0 |
Selvstændige |
41,1 |
31,0 |
27,9 |
100,0 |
Landbrug, skovbrug, fiskeri |
40,3 |
23,7 |
36,0 |
100,0 |
Industri, råstoffer, forplejning |
10,4 |
16,1 |
73,5 |
100,0 |
Bygge og anlæg |
9,3 |
17,8 |
73,0 |
100,0 |
Handel og transport mv. |
30,4 |
23,6 |
46,1 |
100,0 |
Information og kommunikation |
11,6 |
24,2 |
64,1 |
100,0 |
Finansiering og forsikring |
4,8 |
17,5 |
77,7 |
100,0 |
Ejendomshandel og udlejning |
17,7 |
21,6 |
60,6 |
100,0 |
Erhvervsservice |
10,3 |
23,9 |
65,8 |
100,0 |
Offentlig administration, undervisning og sundhed |
17,7 |
24,1 |
58,3 |
100,0 |
Kultur, fritid, anden service |
28,0 |
23,7 |
48,3 |
100,0 |
15-24 årige |
32,3 |
20,4 |
47,3 |
100,0 |
25-34 årige |
16,7 |
21,7 |
61,6 |
100,0 |
35-44 årige |
14,2 |
24,9 |
60,9 |
100,0 |
45-54 årige |
17,7 |
23,1 |
59,2 |
100,0 |
55-64 årige |
16,2 |
20,4 |
63,4 |
100,0 |
Anm.: Regelmæssigt weekendarbejde defineres som arbejde minimum to lørdage og/eller søndage inden for en fire ugers periode. Weekendarbejde af og til defineres som arbejde én lørdag og/eller søndag inden for en fire ugers periode. |
Nyt fra Danmarks Statistik
25. maj 2022 - Nr. 185
Hent som PDF
Næste udgivelse: 24. august 2022
Kontakt
- Ida Frederikke Mathiesen, tlf. 21 49 48 53